I middelalderen brugte læger urin til at diagnosticere patienter. Lugten, farven, konsistensen og ikke mindst smagen blev brugt til at finde ud af patientens tilstand.
Lægevidenskaben har siden da ændret sine metoder væsentligt, selv om der tidligere har været anekdotiske beretninger om, at hunde har snuset vedholdende til eksempelvis modermærker eller et bryst, som ved lægebesøg viste sig at være ramt af kræft.
Men nu vender et amerikansk-japansk forskerhold atter opmærksomheden mod urinens sygdomsafslørende egenskaber. »Kræfttumorer forandrer kropslugte, som kan spores af trænede sensordyr og sofistikerede kemiske teknikker. Vores resultater indikerer, at lugtspor kan forbedre tidlig diagnosticering af lungekræft,« siger biolog Gary K. Beauchamp fra Monell Chemical Senses Center i USA i en pressemeddelelse.
Forskerne har trænet såkaldte sensormus til at lugte forskel på urin fra mus med lungekræft og almindelige raske mus. Musene skelnede tydeligt mellem mus med kræft og mus uden, hvilket betyder, at duftstoffer kan bruges til at identificere kræft.
Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PloS One.
Urinens kemiske profil
På baggrund af musenes evne til at skelne kræft fra ikke-kræft har forskerne undersøgt den kemiske profil af musenes urin. Kemiske analyser af duftstofferne fra urinen viser, at mængden af flere stoffer er dramatisk anderledes mellem kræft- og kontrolmus.
Faktisk reduceres mængden af bestemte stoffer, når musene udvikler kræft i lungerne. Det skyldes ifølge Jørgen H. Olsen sandsynligvis metaboliske forandringer i kroppen. Disse forandringer kan ses i urinen og ud fra den kemiske profil af urinen fra 50 mus, kunne forskerholdet i 47 tilfælde korrekt vurdere om en mus havde kræft eller var rask.
Forskellige kræftformer har samme lugt
Forskerne har testet to typer af lungekræft i musene og fundet ud af, at selvom de kemiske profiler er forskellige, er der også lighedspunkter. Derfor kunne musene med stor succes lugte den anden type kræft, selvom de ikke var trænet til det.
Der findes mange forskellige typer lungekræft i mennesker. Det er forholdsvis tilfældigt hvilken type, kræften udvikler sig til.
»Det er ikke forskellige sygdomme men derimod forskellige udtryksformer af lungekræften,« siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen.
Derfor er det muligt, at de forskellige typer har en bestemt kemiske profil, som kan bruges til diagnosticering.
»Man kan godt forestille sig, at de samme kemiske profiler går igen i mennesker,« forklarer han.
Urinen skal lugte tidligt i forløbet
Men med resultaterne fra museforsøgene vil det japansk-amerikanske forskerhold nu gå i gang med at teste, om lungekræft i mennesker også kan spores i urinen.
»Vi håber at kunne bruge den samme kemiske tilgang til at spore duftstoffer i urinen af rygere. Det kan bruges til at identificere lungekræft på et meget tidligt stadie,« fortæller en af de andre forskere bag projektet, læge Steven M. Albelda fra University of Pennsylvania.
Men selvom forskerne mener, de har bevist, at konceptet virker og lover godt for diagnosticering af lungekræft i mennesker, ser Jørgen H. Olsen også store vanskeligheder ved perspektiverne.
»Når det gælder lungecancer, handler det hos mennesker om at opdage den meget tidligt, før canceren spreder sig. Spørgsmålet er, om man så tidligt kan måle det i urinen? Kræften skal findes, inden så meget som en eneste celle ryger i lymfesystemet og spreder sig til resten af kroppen. Det er meget tidligt, når kræften kun er 2-3 mm stor. Spørgsmålet er om en lille knude på 2-3 mm kan lave så meget ravage i kroppen, at man kan finde spor efter den i urinen,« siger han.
Kun omkring 25 % af alle lungekræftstilfælde opdages tidligt nok til, at kræften kan bortopereres, inden den spreder sig.
Den kræftcellelinje, forskerholdet har brugt, minder meget om adenokarcinom, som er en hyppig type lungekræft i mennesker. Det er en ondartet type svulst, som udgår fra kirtelvæv. Men forskellen er, at i mennesker tager kræftprocessen år og ikke uger som i musene. Derfor har forskerne ifølge Jørgen H. Olsen en lidt optimistisk vinkel på det.
Urinlugt som udbygning til scanninger
Han understreger, at der er stor forskel på forsøgsdyr, som behandles efter bestemte strikse protokoller og så mennesker, som har meget forskellige kostvaner, bruger parfume og har forskellig personlig hygiejne. Alt dette vil give en større variation, som vil gøre det sværere at spore kræften gennem urinens lugt.
Men skulle det vise sig, at metoden kan bruges til at spore kræft tidligt i mennesker, vil den være oplagt at bruge som overbygning til CT-scan.
»Man bruger det, man kalder en spiral CT. Den kan se meget små forandringer i lungevævet. Op til 30% af rygere har forkalkninger i lungerne, som er svære at skelne fra tidlige stadier af kræft. Man ville så kunne bruge duftstofferne til at sortere dem fra, som har kræft,« fortæller Jørgen H. Olsen.
Om metoden realistisk kan inkorporeres i diagnosticeringen af lungekræft, er et spørgsmål om teknologi.
»Det springende punkt er, om man overhovedet kan måle kræften så tidligt, som det er nødvendigt. Så jeg ved ikke, hvor meget tættere de er på,« afslutter Jørgen H. Olsen.
