Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Lave mænd bliver oftere skaldede

Annonce:

Det er allerede videnskabeligt kendt, at mænd med tidligt hårtab i højere grad lider af hjertesygdomme og prostatakræft end dem, som bevarer en fyldig frisure.

Nu er en gruppe forskere også blevet klogere på, hvem der taber håret: Lave mænd er særligt udsat for tidlig skaldethed, viser et nyt studie. Det skriver The University of Bonn, Tyskland, i en pressemeddelelse.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Forskerne bag studiet analyserede genetisk data på omkring 11.000 mænd med tidligt hårtab, mens 12.000 uden hårtab fungerede som kontrolgruppe. Forsøgspersonerne kom fra syv forskellige lande.

»Det lykkedes os at identificere 63 ændringer i det menneskelige genom, som øger risikoen for tidligt hårtab. Nogle af disse viste sig også at være forbundet til andre karakteristika og sygdomme, såsom en mindre kropsstørrelse, tidligere pubertet og forskellige typer cancer,« siger Stefanie Heilmann-Heimbach, som er humangenetiker ved Bonn Universitet og en af hovedfatterne på studiet, ifølge sciencedaily.com.

Mænd med lidt eller intet hår har dog ikke grund til stor bekymring omkring sammenhængen mellem deres hårløse isse og deres helbred.

»Risikoen for forskellige sygdomme er kun en lille smule større. Men det er spændende at se, at hårtab på ingen måde er en isoleret egenskab, men i stedet viser forskellige relationer til andre karaktertræk,« siger Markus Nöthen, som leder Institut for Menneskelig Genetik ved Bonn Universitet og er medforfatter på studiet, ifølge sciencedaily.com.

Annonce:

lsd