I et nyt dansk studie har forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital fundet en sammenhæng mellem mod og antallet af nerveceller i den del af hjernen, der kaldes amygdala, hos mink. Mink med mange nerveceller i amygdala var mere modige end dem med færre nerveceller.
Da antallet af nerveceller menes at være stabilt i dette hjerneområde, tyder studiet dermed på, at minkene kan være født med egenskaben at være modige. En del af deres personlighed er altså medfødt.
Det har forskerne fundet ud af ved at se på en række minks adfærdsmønstre og derefter undersøge deres hjerner. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain Structure & Function.
»Det er meget overraskende, hvis antallet af celler har en begrænsende effekt på modigheden,« siger Esther Kjær Needham fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, som er en af forskerne bag studiet.
Det er første gang, forskere finder en sammenhæng mellem nerveceller og personlighedstræk.
Så en del af minkenes personlighed kan altså være bestemt af medfødte celler i hjernen. Kan det samme gøre sig gældende for mennesker, når vi diskutere betydning af arv og miljø for psykens udvikling?
\ Historien kort
- Danske forskere har undersøgt mink og fundet sammenhæng mellem antal af nerveceller i en del af hjernen, og hvor modige minkene er. Det tyder på, at deres modighed er medfødt.
- Noget lignende kan meget vel gøre sig gældende hos andre pattedyr, for eksempel mennesker.
- Menneskets hjerne og personlighed er dog langt mere kompliceret end minkens, og man skal derforvære varsom med at sammenligne, mener forskere.
Pas på med at sammenligne personlighed hos dyr og mennesker
Når vi taler om personlighed hos dyr, skal man ifølge Esther Kjær Needham være opmærksom på definitionen. Det er ikke helt som hos mennesker.
»Når man flere gange observerer et dyr opfører sig på samme måde, kalder man det personlighed,« fortæller hun.
Det er meget mere komplekst at definere personlighed hos mennesker, så man skal passe på med at sammenligne, mener forskeren.
Men med det in mente, så har alle pattedyr lignende hjerner, om end forskellig grad af kompleksitet og størrelse. Derfor er det nærliggende, også for forskerne, at spekulere i, om det samme kan gøre sig gældende for mennesker.
»Hvis man ser det ud fra, at mennesket er et dyr, så kan der jo godt være nogle fællestræk,« siger Esther Kjær Needham, men understreger samtidig, at mennesket er meget mere komplekst end minken.
Indenfor evolutionær psykologi er der dog nogle, der ser over mod dyreforskning, og man kunne godt forestille sig at disse forskelle i temperament hos dyr repræsenterer en slags grundsten, som menneskets personlighed har udviklet sig fra, fortæller Esther Kjær Needham.
Mennesker er mere komplicerede
På Videnskab.dk blev vi nysgerrige og tog kontakt til en forsker, der beskæftiger sig med den menneskelige hjerne, for at høre lidt mere om mennesket, og om dette studie kan have relevans for vores viden om menneskers udvikling og personlighed.
Klaus B. Bærentsen er lektor på Institut for Psykologi ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i psykens evolution. Han har ikke været del af studiet af minkenes hjerner, men har læst den videnskabelige artikel.
»Det er altid interessant at se, hvordan psykiske processer reguleres fra hjernen. Når man siger det, så skal man også huske på, at menneskers hjerne er 150 gange større end minks. Der er egenskaber i menneskers hjerne, der ikke findes i minks« siger Klaus B. Bærentsen og understreger dermed, at menneskets hjerne er langt mere kompleks end minkens.
»De funktioner, de undersøger hos mink, indgår i en langt mere kompliceret sammenhæng hos mennesker,« siger han og tilføjer:
»Men ingen tvivl om, at disse strukturer også gør sig gældende.«
\ Sådan måler man mod hos mink
Forskerne lægger ukendte objekter ind hos minkene. Herefter måler de ganske enkelt, hvor lang tid der går, før minken nærmer sig objektet og begynder at undersøge det. Jo hurtigere minken begynder at undersøge den, jo mere modig regnes den for at være.
Når forskerne har valgt at undersøge mink, er det ifølge Esther Kjær Needham blamdt andet fordi, minks hjerner er meget mere komplicerede end mus og rotters. Endnu mere komplicerede dyr (for eksempel aber) er svære at få tilstrækkeligt mange prøver på.
Kilde: Esther Kjær Needham, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Arv og miljø kan ikke skilles ad
Ifølge Klaus B. Bærentsen skal man i det hele taget passe på med diskussionen om arv og miljø, altså hvad der er medfødt, og hvad der bliver indlært.
»Det, der er medfødt, er en gummibetegnelse. Man kan ikke forstå en organisme, hvis man ikke ser på genomet og den økoniche (natur og miljø, red.), som den udvikler sig i. Konkrete organismer er et resultat af medfødt og indlært. Du kan ikke skelne mellem medfødt og indlært så firkantet,« siger Klaus B. Bærentsen.
Selve økonichen, altså den natur og det miljø, dyret også præges af, er også et resultat af de dyr, der lever i den. Dyrene påvirker naturen, når de spiser den, graver gange, bygger reder og så videre. Man taler ifølge Klaus B. Bærentsen om udviklingshastighed og udviklingshorisont, som er den hastighed, dyr og miljø forandrer sig med. Det er bestemt af evolution over millioner af år.
»Hos mennesker er den udvikling speedet enormt meget op,« siger Klaus B. Bærentsen.
Det, der påvirker os i hverdagen, for eksempel computere, information og transport, er langt fra naturen. Men hjernen udvikler sig stadig i forhold til det.
»Mennesket er først og fremmest bestemt af det samfund, vi lever i. Mennesker kan ikke forstås, hvis de løsrives fra samfundsmekanismerne,« siger Klaus B. Bærentsen.
»Mozart var nok begavet i musik. Men hans talent blev udviklet, fordi der var en musikkultur, instrumenter, et publikum,« fortsætter han.
Med andre ord er den menneskelige hjernes udvikling altså et resultat af påvirkninger og reaktioner indefra og udefra. To personer, der er født med samme typer gener og måske har anlæg for bestemte personlighedstræk, for eksempel mod, vil altså udvikle sig meget forskelligt, alt efter hvad de udsættes for.
»Men det gør det ikke mindre interessant, at de har fundet ud af, hvordan nervecellerne indgår i denne sammenhæng,« tilføjer han.
Helt ny opdagelse
Opdagelsen siger ifølge forskerne også noget om evolutionen. Fordi nogle af minkene er født med en disposition for at være modige, og andre ikke er, kan det tyde på, at det er godt for en population, at der er både modige og frygtsomme mink.
Der kan nemlig være både fordele og ulemper ved begge dele. For eksempel vil en lidt for modig mink oftere være udsat for farer. Men en frygtsom mink kan risikere at tabe i jagten på mad.
»Hvis man er i et miljø, hvor der ikke er meget mad, så går det ikke, at du sidder i din hule hele tiden,« forklarer Esther Kjær Needham.
Det er ifølge Esther Kjær Needham ikke før forsket i sammenhæng mellem mod og nerveceller. Det er derfor ny videnskabelig grund, de bevæger sig ud på.
Derfor er der også meget, Esther Kjær Needham mener, der vil være interessant at undersøge nærmere, både i mink og andre dyr.
Minken er en enspænder og har derfor i naturen ikke meget kontakt med sine artsfæller. Esther Kjær Needham vil derfor også gerne undersøge mere sociale dyr, hvor der kan komme en påvirking af en social kontekst.
»Og noget, der er meget vigtigt i denne sammenhæng: Hvilken påvirkning får de fra deres mor?« siger Esther Kjær Needham.
