Vores politiske overbevisning kan gøre os til mindre empatiske mennesker, uanset hvilket parti vi stemmer på. Det viser ny amerikansk forskning.
Forskerne har fundet frem til, at vi har vanskeligt ved at sætte os i politiske modstanderes sted. Vi mister simpelthen evnen til at projicere vores egen oplevelse over på modstanderen.
»Tendensen sætter ind, hvis andre er meget forskellige fra os selv. Det kan afsløre en overraskende grænse for vores evne til at udvise empati med dem, vi er uenige med,« siger Ed O'Brien fra University of Michigan, der står bag forskningen, som er offentliggjort i Psychological Science.
Vi kan normalt 'dele' en situation
Resultatet er forskerne kommet frem til ved et eksperiment, hvor de en vinter opsøgte en gruppe mennesker, der ventede ved et busstoppested i kulden.
Normalt vil vi næsten automatisk projicere tilstande som kulde, sult og tørst over på andre mennesker. Hvis vi selv fryser, går vi ud fra, at andre også fryser.
Mærker politikere mon kulde forskelligt?
Forskerne bad de ventende passagerer om at læse en historie om en ensom vandrer, der ved vintertid farer vild uden spise, drikke og varmt tøj. Historien var ens for alle, på nær vandrerens politiske overbevisning.
-
Han var enten venstreorienteret demokrat, der var for ægteskab mellem homoseksuelle
- eller højreorienteret republikansk fortaler for det traditionelle ægteskab mellem mand og kvinde.
Da folkene ved busstoppestedet havde læst historien, spurgte forskerne dem, om det mest ubehagelige for vandreren var kulde, sult eller tørst - og om hvor meget han frøs, sultede eller tørstede.
Forskerne spurgte også om de ventendes egen politiske overbevisning.
Empatien har en grænse
Dem med samme politiske overbevisning som vandreren, vurderede, at han frøs noget så frygteligt.
Forskerne stillede samme opgave og spørgsmål til en gruppe mennesker, der hyggede sig i varmen på et offentligt bibliotek i nærheden.
Det interessante er, at hvis vandreren havde modsat politisk overbevisning end dem, der frøs, så vurderede de ham ikke til at fryse mere, end de mennesker, der sad i varmen på biblioteket, gjorde. Det viste, at vores tendens til at projicere vores egne følelser over på andre stopper, hvis de andre er meget forskellige fra os selv.
Vores politiske partitilknytning er en vigtig del af vores identitet
Rune Slothuus
Forsøget blev desuden bekræftet i et andet eksperiment, hvor testpersonerne spiste salte snacks, men alligevel ikke vurderede, at vandreren var synderligt tørstig, hvis han var af anden politisk overbevisning end dem selv.
Kan forklare accept af tortur og fattigdom
Ed O'Brien mener, at resultatet giver et alvorligt indblik i mennesket. Det indikerer nemlig, at hvis vi selv bliver udsat for smerte, vil vi ikke nødvendigvis fordømme tortur mod mennesker, der er meget anderledes fra os selv. På samme måde, vil vi ikke have medlidenhed med tiggere og hjemløse, selv om vi fryser og er sultne.
»Selv hvis vi føler den samme smerte, påvirker det ikke vores mening om mennesker, som er meget forskellige fra os selv,« siger Ed O'Brien.
Resultatet er i tråd med tidligere forskning
Lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Rune Slothuus mener, at forsøget understreger, hvor vigtig vores politiske identitet er for vores selvforståelse.
»Det er i tråd med mine egne resultater og anden tidligere forskning, der viser, at partiidentifikation er meget vigtig, og tilhørsforholdet til ens politiske gruppe rækker ud over det rent politiske.«
»Her tager de det skridtet videre og ser på de ikke-politiske effekter af at være knyttet til sit parti. Man kan forestille sig, at resultatet også afspejler, at der netop i disse år foregår en meget skarp polarisering mellem de politiske partier i USA.«
»Polarisering mellem partierne kan få folk til at lægge særlig stor vægt på deres partiidentifikation og være med til at højne følelsen af at høre til et bestemt parti. Så resultaterne understreger, at vores politiske partitilknytning er en vigtig del af vores identitet,« siger Rune Slothuus.
Parti vigtigere end indhold
Hans egne eksperimenter viser, at vælgerne ikke lytter særligt meget til saglige argumenter, når de danner deres holdning. I stedet kigger de på afsenderen.
Den samme vælger kan således have diametralt modsatte meninger om det samme forslag.
»I et eksperiment, hvor vælgerne blev præsenteret for det samme forslag, men hvor vi byttede om på afsenderen, så S forslaget kom fra V og omvendt, var det tydeligt, at vælgerne bedre kunne lide forslaget, når det var deres eget parti, der fremsatte det,« fortæller Slothuus.
