Hvis dit barn skal undgå allergi og høfeber, skal du sørge for, at det bliver udsat for så mange forskellige bakterier som muligt, mens det ligger i maven og lige efter, det er blevet født.

Danske forskere har som de første i verden fundet en direkte sammenhæng mellem antallet af bakterietyper i tarmen hos småbørn og risikoen for, at de udvikler allergi senere i livet.

»Vi kan se, at hvis du har få bakterietyper i din tarmflora i dit første leveår, har du betydeligt øget risiko for at udvikle allergi ved seks års-alderen: Jo flere bakterietyper spædbørnene havde, des lavere var risikoen for at udvikle allergi. Det beskytter dig altså at have mange forskellige typer bakterier i kroppen,« konkluderer Hans Bisgaard, overlæge ved Gentofte Hospital, leder af Dansk BørneAstma Center og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Bakterier bliver ødelagt af penicillin

Børns bakterieflora bliver formentlig påvirket allerede i mors mave af et væld af faktorer, f.eks. om hun har spist penicillin, hvilken type fedtsyrer hun har fået gennem kosten og hvilke stoffer hun er blevet udsat for i miljøet.

Senere gør det en stor forskel, om barnet bliver født vaginalt og får sine første bakterier fra moderens endetarm – eller om det i stedet er født ved kejsersnit, hvor de første bakterier kommer fra moderens hud og fra omgivelserne på hospitalet.

Forskernes nyeste fund af bakteriernes betydning for sygdomme i kroppen giver formentlig forklaringen på, hvorfor langt flere børn født ved kejsersnit får astma og allergi. Det har ikke noget at gøre med, at de nyfødte møder en særlig slags bakterier, men at de møder for få.

»En pointe i studiet er, at der ikke findes én bakterie, som er skyld i, at børn udvikler allergi. Vi har nærstuderet f.eks. stafylokokker og colibakterier, og vi ser ingen sammenhæng. Det har derimod stor betydning, om man har et bredt miljø af bakterier på et tidligt tidspunkt i livet, hvor immunsystemet udvikler sig,« fortæller Hans Bisgaard.

»Det passer godt med, hvad vi hele tiden har forestillet os: At den moderne kultur med eksempelvis brug af antibiotika, kemiske stoffer i hverdagen og raffinerede madprodukter har fået vores bakterieflora til at ændre sig og har skabt grundlaget for, at flere og flere udvikler astma og allergi,« bemærker Hans Bisgaard.

Bakterieflora forklarer måske også fedme og diabetes

Og så begynder det at blive rigtigt spændende: Når sammensætningen af bakterier i kroppen kan få kroppen til at udvikle allergi, hvad skulle så forhindre, at bakterier har samme betydning for en lang række andre sygdomme, der galopperer frem i den vestlige verden?

Hans Bisgaard understreger, at det er ren spekulation, for hans forskningsenhed fokuserer på børn og astma og allergi. Men:

»Jeg synes intuitivt, at det ville være underligt, hvis sådan en mekanisme, der påvirker immunsystemet, kun havde en effekt på allergi. Jeg tror, det er en generel ’switch’, og jeg er ganske overbevist om, at mekanismen også gælder for mange andre livsstilssygdomme som sukkersyge, fedme og den slags. Det ville overraske mig, hvis de ikke også bliver grundlagt i det helt tidlige liv og har at gøre med, hvordan vores immunforsvar bliver ’primet’ - 'formet' - ved mødet med de bakteriekulturer, vi er omgivet af,« funderer Hans Bisgaard.

Hans Bisgaard tilføjer, at det nye fund passer rigtigt godt ind i et væld af andre opdagelser fra centrets forskning i astma og høfeber, der ligesom allergi ser ud til at blive udløst af faktorer tidligt i livet.

Tarmsystemet trækker tråde ud til hele kroppen

Hans Bisgaards tanker bakkes op af én af de mest anerkendte forskere i diabetes, tidligere formand for Diabetesforeningen Allan Flyvbjerg.

Allan Flyvbjerg kalder det nye studie for spændende og peger på, at det lægger sig i bølgen af forskning, der påviser en sammenhæng mellem vores tarmflora og de sygdomme, vi får.

»Det her er endnu en byggesten, der viser, at floraen i mave-tarmsystemet har betydning for vores sundhed og helbred og måske også for udviklingen af især type 2-diabetes,« siger Allan Flyvbjerg, dekan ved det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet.

Menneske fik lort i maven

Diabetesforskeren nævner en undersøgelse fra sidste år, hvor forskere – hvor ulækkert det end måtte lyde – tog tarmbakterier fra normalvægtige og puttede op i enden på personer med forstadiet til type 2-diabetes. Bakterierne forbedrede insulinfølsomheden for en tid – eller med andre ord; fjernede forstadiet til diabetes.

Vi lærer, at bakterier er dårlige, men virkeligheden er, at de er uundværlige, og koblingen mellem bakterier og sygdom er for ensidig. Den altdominerende del af bakterierne trives vi med og lever af, og det er værd at huske på, at vi har flere bakterieceller end menneskeceller i kroppen.

»Det virker, som om ’mainstream-sygdomme’ – systemiske sygdomme som f.eks. diabetes og astma – hænger sammen med tarmfloraen. Spørgsmålet er hvordan, for studier har også vist, at bakterier også kan udløse sygdom. Så vi mangler stadig sikker viden om, hvilken retning bakterierne trækker i,« bemærker Allan Flyvbjerg.

Leder af det nationale fedmeforskningscenter DanORC, professor Thorkild I.A. Sørensen, skriver i en kort mail til Videnskab.dk, at ideen om tarmbakteriernes indflydelse på fedmeepidemien er »meget relevant« og »på centrets forskningsdagsorden«.

Enestående materiale i ny undersøgelse

Forskerne fra Dansk BørneAstma Center har fulgt, testet og interviewet 411 børn fra fødslen i 1999 frem til i dag. For to år siden begyndte de desuden at følge endnu en gruppe på 700 børn. Det giver dem en helt unik database med informationer, som ikke matches nogle andre steder i verden.

Opdagelsen er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.