Bliver vi tiltrukket af et godt immunforsvar?

Immunforsvaret har en helt fundamental rolle i kroppens forsvar mod omverdenen. Det beskytter os mod virus, og det bekæmper de sygdomme, som alligevel rammer os.

Men en læser har hørt, at immunforsvaret også kan have en mere romantisk rolle i et menneskes liv, fordi vi bliver tiltrukket af immunforsvar, der er forskelligt fra vores eget. Det har fået ham til at undre sig:

»Jeg har hørt, at vi bliver tiltrukket af immunforsvar, som er forskelligt fra vores eget – men er det rigtigt, og hvordan kan det være? Og hvor mange forskellige immunforsvar findes der så?«

Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til professor Allan Randrup Thomsen fra Institut for Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, som er en af Danmarks førende eksperter i immunforsvaret.

Molekyler guider dræberceller på vej

Til at starte med må vi hellere få på plads, hvad et immunforsvar egentlig er, og hvordan det virker.

For de af os, der er så heldige at have et veludviklet immunforsvar, er en af de mest centrale ting i det T-cellerne. Der findes to slags T-celler: dræber T-celler og hjælper T-celler. T-cellerne er en slags hvide blodlegemer, som bekæmper udefrakommende virus og mikroorganismer.

I sig selv kan T-cellerne dog ikke se de fremmede molekyler, vi bliver udsat for, når vi bliver invaderet af fremmede mekanismer. Derfor har vi brug for en slags molekyler ved navn ’vævstypemolekyler’, som sidder på overfladen af vores celler, til at bryde de fremmede molekyler ned i mindre bidder.

Her er de mest forskelligartede gener

Når T-cellerne får præsenteret de små bidder af fremmede molekyler, kan de lettere vurdere den overordnede trussel: Er det her noget, vi skal være bange for eller ej? Hvis der er en trussel at tage hånd om, bærer hjælper-T-cellerne informationen videre til resten af systemet, hvor andre dele af immunsystemet blandt andet dræber-T-cellerne begynder at bekæmpe faren.

Vævstypemolekylerne, der giver T-cellerne en hånd, er en form for gener, som er ekstremt forskellige fra et menneske til et andet. Ifølge Allan Randrup Thomsen er det faktisk de mest forskelligartede gener, vi mennesker har:

»Det er meget sjældent og usandsynligt, at der er to individer, der har et fuldstændigt match på disse molekyler. Det er et af de helt store problemer, når man forsøger at transplantere organer imellem mennesker, fordi vævstypemolekylerne i mange tilfælde vil forsøge at støde det fremmede organ væk,« siger han.

Variationer i befolkningen øger vores overlevelseschance

Som udgangspunkt ser vævstypemolekylerne en lille smule forskellige ud fra et menneske til et andet. Det samme gør de små bidder af fremmede molekyler, som de fremstiller til T-cellerne i immunforsvaret.

Og dermed nærmer vi os svaret på vores nysgerrige læsers spørgsmål.

Når man ser på hele befolkningen, betyder det nemlig, at en infektion har rigtig dårlige odds for at ramme os alle sammen – dit immunforsvar reagerer en lille smule anderledes end din mors, som reagerer en lille smule anderledes end hendes mors, som ... Du forstår nok billedet.

»Det er derfor, det er vigtigt at opretholde variationer i befolkningen, for det øger simpelthen vores overlevelseschance. Jo mere forskellige vi er, jo dårligere odds har en infektiøs sygdom for at ramme mange af os,« siger Allan Randrup Thomsen.

Indavl gør immunforsvaret værre

Det vil altså sige, at indavl, ud over at være kulturelt tabu i vores vestlige del af verden, også er uklogt rent evolutionært. Ved indavl reducerer man nemlig antallet af molekyler, der kan reagere på omgivelserne, fordi fars og mors immunforsvar ligner hinanden til forveksling.

Så selvom alle immunforsvar er forskellige, er nogle immunforsvar mere forskellige end andre.

»Selve komponenterne, der indgår i velfungerende immunforsvar, er basalt set de samme. Men hvis vi går ned i detaljerne i vævstypemolekylerne og T-cellerne, så er det meget sjældent, at to individer er ens,« siger Allan Randrup Thomsen.

»Selv for enæggede tvillinger er T-cellerne ikke ens – evnen til at genkende molekyler er noget, der bliver skabt ved unik genetisk shuffling i det enkelte individ. Vi arver i en masse små fragmenter, som så kombineres forskelligt fra et menneske til et andet.«

Dermed giver det sig selv, at hvis man bliver ved med at avle på de samme vævstypemolekyler, vil mulighederne for variationer indsnævre sig mere og mere.

Vi lugter os frem til gode immunforsvar

Stort set alle immunforsvar er altså forskellige. Men nogle immunforsvar er mere forskellige end andre – og det afhænger alt sammen af vores vævstypemolekyler og T-celler.

Men er det rigtigt, hvad vores læser har hørt, at vi bliver tiltrukket af immunforsvar, som er forskelligt fra vores eget?

»Det er rigtigt, at man har lavet forsøg med mus, hvor man tog to indavlede stammer og satte dem sammen. Der kunne man se, at hunnerne opsøgte hanner fra den anden stamme. Det samme gælder for mennesker, hvor man har prøvet at lade nogle kvindelige studerende snuse til undertrøjerne fra en gruppe mænd. Kvinderne foretrak klart undertrøjerne fra mænd med meget forskellige immunforsvar fra deres eget,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han fortæller, at vi ud fra forsøgene kan konstatere, at tiltrækningen af immunforsvar, der er anderledes fra vores eget, hænger sammen med lugtesansen. Men, understreger Allan Randrup Thomsen, vi ved endnu ikke, hvordan koblingen mellem immunforsvaret og det, der lugtes, hænger sammen.

»Om det er en særlig flora, der afgør det, eller hvordan de to ting egentlig kommunikerer – det ved vi ikke.«

Et system uden indbyggede garantier

Det er heller ikke til at forudsige, hvilke immunforsvar vores underbevidsthed vurderer til at være bedst. For mens et immunforsvar vil have gode betingelser over for røde hunde, vil et andet være overlegent, hvis det rammes af en smitsom kyssesyge.

»Det er ikke på forhånd til at sige, hvilke immunforsvar der er bedst – det afhænger fuldstændig af, hvilke udfordringer afkommet kommer til at møde senere i livet. Det eneste, man opnår ved at få børn med en person med et meget anderledes immunforsvar, er at øge antallet af muligheder for at reagere på udefrakommende infektioner.«

Systemet har altså ingen garantier indbygget. Og fordi T-celle-receptorerne er en sammensætning, som afspejler hvilke infektioner, vi har mødt tidligere i livet, så kan selv det bedste immunforsvar ikke gardere sig over for en uheldig sammensætning af sygdomme.

»For eksempel kan de celler, som er skadelige, når du får kyssesyge, være nogen, der er skabt som reaktion på at have haft visse infektioner på et tidligere tidspunkt,« siger Allan Randrup Thomsen.

Lugten er ikke eneste afgørende faktor

Det eneste, vi ved med stor sikkerhed, er, at vi foretrækker de immunforsvar, der er meget forskellige fra vores eget – i hvert fald når man udelader alle andre faktorer. For som du nok selv har opdaget, er der mange andre ting end lugt, der afgør, om vi føler os tiltrukket af andre mennesker.

Mennesker er underlagt et hav af forskellige kulturelle normer, som alle påvirker vores valg af partner.

For eksempel var det i gamle dage attraktivt at være bleg i huden, da det signalerede velstand. I dag er selvbruner og solarier en fast del af mange menneskers hverdag, fordi det i vores del af verden er blevet misundelsesværdigt at have kulør i kinderne.

Men i en situation hvor nogle af de andre faktorer udelades, kan Allan Randrup Thomsen ikke afvise, at duften af et ‘godt’ immunforsvar stadig kan spille en rolle i, hvem vi føler os tiltrukket af.

Måske har vi her fundet en af forklaringerne på, hvorfor deltagerne i Kanal 5’s moderne dating-program ’Dating in the Dark’ kan føle sig så stærkt tiltrukket af en person, de aldrig har set.

Immunforsvaret ændrer sig hele livet

Hvis du nu sidder og spekulerer på, om det så kan lade sig gøre at forbedre sit immunforsvar – og muligvis chancerne for at score – bliver du desværre skuffet.

»Man kan gøre sit immunforsvar dårligere ved ikke at spise essentielle komponenter som kalorier og vitaminer, men man kan principielt set ikke gøre det bedre. Immunsystemet skal hele tiden eksistere i en balance, hvor det skal reagere på det fremmede, men ikke gå til angreb på os selv,« siger Allan Randrup Thomsen.

Hvis immunforsvaret er alt for stærkt, kan det blive selvdestruktivt, og derfor er immunforsvaret i de fleste af os allerede så stærkt, som det kan blive.

Men fat mod: Immunforsvaret udvikler sig hele livet, så hvis du ikke har held hos damerne nu, kan tiden måske vise sig at blive din ven.

Spørg Videnskaben takker vores læser for det gode spørgsmål og kvitterer med en ’Videnskab.dk’-t-shirt. Desuden takker vi Allan Randrup Thomsen for at stille sin ekspertviden til rådighed. Samtidig vil vi opfordre alle vores læsere til at undre sig over vores verden og sende deres spørgsmål ind til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?