Italien har en COVID-19-dødelighed på næsten 10 procent blandt de registrerede smittede.
I Spanien er dødeligheden næsten 7 procent, og i Storbritannien ligger den på 5 procent.
Danmark og Sverige har en dødelighed blandt de registrerede coronasmittede på henholdsvis 2 og 1,6 procent.
Alle tal er fra Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC) onsdag 25. marts.
Du kan se grafik og tabeller længere ned i artiklen.
Norge: Mange smittede, få døde
Norge har indtil videre været blandt landene i verden med den største andel registrerede coronasmittede i befolkningen.
Nu, hvor cirka 1.300 personer er registreret smittede, og blot 14 er døde (tal fra de norske medier NRK/VG torsdag 26. marts – ifølge det officielle tal fra Norges nationale institut for folkesundhed (FHI) onsdag 25. marts var 12 døde) – er situationen i Norge helt speciel i forhold til flere andre lande.
Der er langt færre døde blandt smittede i Norge.
Mørketallet er mindre i Norge, fordi mange bliver testet
Didrik Vestrheim, som er overlæge ved Folkehelseinstituttet (FHI), der svarer til Statens Institut for Folkesundhed i Danmark, tror til dels, at forklaringen hænger sammen med landenes forskellige testaktivitet.
»I Norge har vi haft en meget høj testaktivitet. Indtil videre er vi et af de lande, der har testet flest i befolkningen,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Noget kan altså tyde på, at andre som Italien og Spanien finder langt færre af de COVID-19-smittede.
Når man har langt færre registrerede smittede og et stort mørketal, så fremstår dødeligheden også langt højere blandt dem, som man har registreret.
Desuden er smitterisikoen langt større, da smittede, der ikke ved, de har COVID-19, kan overføre virussen til andre.
Grafikken viser udviklingen i Covid-19-dødeligheden i løbet af den seneste måned. Læg mærke til Sydkorea og Norge. Begge lande tester intensivt (se grafik længer nede) og begge lande har en jævn lav dødelighed blandt de smittede. (Tal fra ECDC og grafik fra Our World in Data).
Ser det samme i Sydkorea
En mulig forklaring på den lave dødelighed i Norge kan altså være, at landet er et af de lande i verden, som har testet den største andel af befolkningen for COVID-19-smitte.
Noget lignende gør sig muligvis også gældende for Sydkorea. Også her har den registrerede dødelighed været overraskende lav.
Sydkorea har på samme tid den største andel registrererede COVID-19-smittede af alle landene i Asien; netop som Norge også har haft en stor andel registrerede smittede.
Testning finder de smittede
Kina har testet aggressivt, og udbredt brug af karantæne har angiveligt spillet en vigtig rolle for, at kineserne tilsyneladende har fået coronavirussen under kontrol.
Testning betyder, at myndighederne ved, hvem der er smittede, så man på den måde kan afværge, at smitten spredes yderligere.
Tirsdag 24. marts var mere end 73.000 personer blevet testet for SARS CoV-2 i Norge, og lidt under 3.000 smittede var blevet opdaget.
I Norge har man altså opdaget flere af de COVID-19-smittede end i andre lande.
Grafikken viser antallet af testede personer per million indbyggere i 12 forskellige lande. Norge og Sydkorea har testet flest af deres indbyggere. (Tal og grafik fra Our World in Data.)
Færre problemer med resistente bakterier i Norge
En anden hypotese for den meget høje dødelighed som følge af COVID-19 i Italien og Spanien er, at begge lande nu har fået store problemer med resistente bakterier.
Coronavirussen baner vejen for alvorlig lungebetændelse og blodforgiftning (sepsis), som ikke kan behandles med antibiotika.
Professor og infektionslæge Dag Berild ved Universitetet i Oslo mener, at det er hævet over enhver tvivl, at behandlingen af denne patientgruppe er lettere i Norge, fordi de norske hospitaler i langt mindre grad er plaget af bakterier, der er resistente overfor antibiotika.
»Vi kan derfor håbe på færre dødsfald i Norge end i Italien. Vi er bedre stillet her,« siger Dag Berild.
Vil det ændre sig?
En anden forklaring er muligvis knyttet til, hvor i sygdomsforløbet man tester folk.
»Det tager jo tid, før sygdommen udvikler sig. Det betyder også, at det er tal, som kan forandre sig,« understreger Didrik Vestrheim fra FHI.
Dødeligheden i Norge kan altså ændre sig?
»Det ved vi ikke endnu, men vi får svaret til sidst«.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
