Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning

Medierne – ikke mindst Videnskab.dk – er fyldt med forskningsresultater. Undersøgelser, der viser, at snart det ene, så det andet,

øger risikoen for sygdom, fedme, depression og død.

Man kan godt blive forvirret: Hvordan skal man leve, hvad skal man tro – og er videnskabsnyheder altid sande?

Det kan du blive bedre til at gennemskue ved at læse denne guide til, hvordan man læser videnskabsjournalistisk med kritiske briller på og skiller videnskabelig fup fra fakta.

Guiden er inspireret af ’A rough guide to spotting Bad Science’ lavet af den britiske blogger og kemilærer Andy Brunning. Vi har bedt Gunver Lystbæk Vestergård, der er i gang med en ph.d.-afhandling om videnskabsjournalistik på Experimentarium og er fast blogger på Videnskab.dk, om at kommentere den.

Hav de kritiske briller på, når du læser videnskabelige nyheder:

1. Læs ikke kun de sensationelle overskrifter

På et nyhedsmedie som Videnskab.dk er overskrifter designet til at tiltrække så mange læsere som muligt og få dem til at klikke på artiklen. Men i en overskrift på en enkelt linje er der ikke plads til at få alle nuancerne med. Overskriften er ofte et simplificeret nedkog af et studies resultater. Læs altid artiklen til ende for at få nuancer og forbehold med.

»I overskriften bliver forbeholdene i studiet pillet ud – det der med ’på den ene og på den anden side’, er der ikke plads til. Nuancerne kommer ofte længere nede i artiklen, så selv om overskriften er bombastisk og unuanceret, betyder det ikke, at artiklen er fejlagtig. Men det er vigtigt, at man læser hele artiklen og ikke nøjes med de første linjer,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk udgiver manifest

2. Dobbelttjek en videnskabsnyhed

Dobbelttjek validiteten af en videnskabsnyhed, for eksempel ved at følge de links til det oprindelige studie, vi altid bringer på Videnskab.dk, når vi omtaler et nyt forskningsresultat. For selv om hverken journalister eller forskere bevidst er ude på at mislede læserne, kan selv den bedste begå fejl:

• Journalisten bag en videnskabsnyhed eller de forskere, der bliver citeret, kan blive så grebet af at fortælle en god historie, at han/hun kommer til at forvrænge eller i værste fald misfortolke et forskningsresultat.

• Medieomtale er så afgørende for forskeres karrierer, at de eller deres institut nogle gange kommer til at pynte lidt på konklusionerne for at slå igennem.

»Konkurrencen om at få publiceret og komme i medierne med et forskningsresultat er benhård. Forskerne giver den nogle gange et ekstra nyk i pressemeddelelsen for at være sikker på, at deres resultater kommer ud. Så ryger der nogle gange nogle detaljer,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

3. Vær opmærksom på økonomiske og politiske interesser

Nogle forskningsprojekter er finansieret af private virksomheder. Privat finansiering medfører ikke nødvendigvis dårlig forskning, men det er en god idé at være opmærksom på, om økonomiske interesser kan have indflydelse på, hvordan et forskningsresultat bliver fortolket og formidlet.

En forsker eller en forskningsinstitution kan også have en interesse i at markedsføre et bestemt resultat af politiske årsager – for eksempel for at få tilført flere forskningsmidler.

»Der er kamp om forskningsmidlerne, og inden for de seneste 10 år er videnskabsverdenen blevet mere og mere bevidst om, at det kan betale sig at få sine resultater i medierne. Man opruster på de her fronter, og de fleste forskningsinstitutioner har fået professionelle kommunikationsafdelinger. Forskning er blevet politisk,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

4. Et sammenfald mellem to fænomener er ikke det samme som en årsagssammenhæng

Forskere finder nogle gange en korrelation mellem to fænomener. Korrelation betyder, at der et sammenfald mellem to variabler, men det betyder ikke, at der nødvendigvis er en årsagssammenhæng, altså at det ene forårsager det andet.

Et tænkt eksempel:

• I en stor registerundersøgelse finder forskere, at antallet af depressionsdiagnoser er steget.
• I den samme periode har et stigende antal fået en profil på Facebook.
• Forskerne måler en korrelation mellem stigningen i antallet af Facebook-brugere og antallet af depressionsramte, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng.
• På baggrund af undersøgelsen kan man altså ikke konkludere, at Facebook øger risikoen for at få en depression.

For nyligt viste en amerikansk videnskabsjournalist, hvor nemt det var at få medier i hele verden til at tro på, at chokolade slanker ved at lave et konstrueret forskningsprojekt, som viste en korrelation mellem chokoladespisning og vægttab, men ikke en årssagssammenhæng. Læs om snyde-resultatet i artiklen ‘Fup-forsker: Jeg snød millioner til at tro, at chokolade slanker‘.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

5. Vær opmærksom på spekulationer

Vær opmærksom på, om en journalist eller en forsker bruger spekulative ord til at beskrive et forskningsresultat. Spekulative ord bliver brugt, når der ikke er klare beviser eller en entydig konklusion. Eksempel: ‘Ny forskning tyder på, at mælk kan forkorte livet,’ betyder ikke, at mælk med sikkerhed forkorter livet.

6. Læg mærke til studiets størrelse

Jo færre personer eller dyr, der har medvirket i et forsøg, jo sværere er det at konkludere noget sikkert. Læg derfor altid mærke til, hvor mange forsøgsdeltagere der har medvirket, før du stoler blindt på resultatet.

Et alt for lille studie med kun syv forsøgspersoner og ingen kontrolgruppe, er eksempelvis en af grundene til, at der er opstået en myte om, at mikrobølgeovne skader maden.

LÆS OGSÅ: Manifest: Vurder, om forskningen er solid

7. Handler det om dyr eller mennesker?

Nogle resultater er baseret på forsøg med grise, rotter eller mus. Men dyreforsøg kan ikke direkte overføres til mennesker, for dyrenes fysiologi er anderledes end vores. For eksempel kan man ikke udlede, at umættet fedt er sundt for mennesker, fordi man har vist, at rotter, som spiser umættet fedt lever længere.

Læs om, hvorfor dyreforsøg ikke kan overføres til mennesker i dyrelæge og ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrups blogindlæg ‘Kurser i dyreforsøg forebygger faldgruber‘.

Og læs om, hvordan lægemiddelindustrien først skal lave laboratorieforsøg, derefter dyreforsøg og til slut test på mennesker, før et nyt lægemiddel kan komme på markedet i artiklen ’Sådan laver man ny medicin’.

8. Er undersøgelsen repræsentativ?

I befolkningsundersøgelser bør forskere tage udgangspunkt i data om en gruppe mennesker, der ligner den almindelige befolkning så meget som muligt for at kunne konkludere noget generelt.

Et tænkt eksempel:

• Forskere laver en undersøgelse blandt 10.000 ældre mænd og finder ud af, at dem, der spiser vingummi oftere får en blodprop, end jævnaldrende mænd som aldrig spiser vingummi.
• På den baggrund er det forkert at konkludere, at vingummi øger risikoen for at få en blodprop hos alle aldersgrupper og hos begge køn.
• Man kan kun udlede, at ældre mænd, som spiser meget vingummi, tilsyneladende har højere risiko for at få en blodprop, end ældre mænd som ikke spiser vingummi.

9. Et forsøg uden en kontrolgruppe er værdiløst

Resultatet af forsøg, hvor man eksempelvis tester et lægemiddel på en gruppe patienter, bør altid sammenlignes med resultater fra en kontrolgruppe, som får placebo. Kontrolgruppen bør være sammensat af personer, der ligner testgruppen så meget som muligt (samme alder, køn, vægt og så videre).

10. Blændede forsøg er et must

Kliniske test er forsøg, hvor lægemidler, der tidligere har været afprøvet i laboratoriet og på dyr, bliver testet på mennesker. I den slags test sammenligner forskerne mindst to grupper forsøgspersoner: En gruppe, som får lægemidlet og en gruppe, som får placebo.

De kliniske test bør være blændede, det vil sige, at forsøgspersonerne ikke på forhånd må vide, om de tilhører den gruppe, der får lægemidlet, eller om de tilhører den gruppe, som får placebo. Hvis de i forvejen ved, hvilken gruppe de tilhører, kan det påvirke testresultatet.

Der findes også dobbeltblændede forsøg, hvor end ikke forskerne ved, hvilken gruppe forsøgsdeltagerne tilhører før efter forsøget.

11. Håndplukkede resultater er misledende

Nogle gange glemmer en forsker eller en journalist at nævne, at andre forskere er nået frem til et anderledes resultat end det, vedkommende selv er nået frem til.

En forskergruppe finder måske, at mælk øger dødeligheden, mens andre finder, at mælk er sundt.

En forsker nøjes måske med at nævne de studier, der understøtter det resultat, vedkommende selv er nået frem til, fordi han/hun prøver at understøtte en bestemt pointe. Den belgiske aldringsforsker Kris Verburgh bliver for eksempel anklaget for at have plukket bestemte forskningsresultater ud, men undladt andre for på den måde at understøtte sin hypotese om, at den rigtige kost kan bremse kroppens aldring.

12. Kan resultatet gentages?

Et enkeltstående forskningsresultat har ikke en sandhedsværdi i sig selv. Der bør altid være flere studier, der når frem til det samme resultat, før man kan konkludere noget generelt. Det bedste er, hvis man kan nå frem til det samme resultat i adskillige studier, hvor man bruger forskellige metoder for eksempel befolkningsundersøgelser, laboratorieforsøg, dyreforsøg og kliniske tests.

»Videnskabsjournalister og forskere kan godt blive bedre til at få perspektiverne med. Nye forståelser af verden er næsten altid en akkumulation af en række studier, men det glemmer man at nævne. Der er en tendens til, at man laver historier, som lyder: ’ny forskning viser’, og så har man en kilde på, som siger, at det er interessant, og så glemmer vi, at det ikke er sådan forskning fungerer. Selv om et studie er veludført og solidt, kan et enkelt resultat ikke stå alene – det skal understøttes af andre studier, som viser det samme, før resultatet kan bekræftes,« siger Gunver Lystbæk Vestergård.

LÆS OGSÅ: Manifest: Få styr på tal og statistik

13. Vær kritisk, selv om et studie er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift

Her på Videnskab.dk bliver det ofte nævnt, at et nyt studie netop er publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Det skriver vi, fordi en publicering bliver opfattet som et slags kvalitetsstempel: Før et studie kan blive optaget i et videnskabeligt tidsskrift, bliver det nemlig vurderet (peer-reviewed) af et panel bestående af anerkendte og erfarne forskere, som tjekker, om studiet er veludført, og om det lever op til videnskabelige standarder.

Men selv på det bedste tidsskrift kan dårlig forskning slippe igennem, understreger Gunver Lystbæk Vestergård:

»Der kommer rigtig mange videnskabelige artikler ud, cirka en million om året, og jeg vil sige, at det er relativt nemt at få noget fusk eller sjusk igennem til tidsskrifterne. Deres peer-review-system fanger ikke altid fejl og fejlfortolkninger, så man skal ikke se det som en kontrolinstans. Tidsskifterne går mere op i, om studiet er originalt,« siger hun.

På Videnskab.dk stræber vi altid efter at få andre forskere end dem, der selv har været involveret i et nyt studie, til at vurdere det resultatet, vi skriver om. Det er en god idé, siger Gunver Lystbæk Vestergård:

»Det er sjældent, at journalisten har kompetencerne til selv at grave ned i det videnskabelige arbejde og vurdere, hvor validt det er. Derfor bør man ringe flere forskellige forskere op og ikke kun førsteforfatteren af et nyt studie.«

Bevar din kritiske sans

Videnskab.dk har her forsøgt at give nogle gode råd til, hvad du bør have i baghovedet, når du læser vores eller andre mediers artikler om videnskab. Vi håber, at du stoler på vores guide.

Der er faldgruber og forbehold, vi ikke har nævnt her, så husk: Bevar altid din kritiske sans – også når du læser Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

LÆS OGSÅ: Manifest: Find medier, du kan stole på