Manifest: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Forskere er kun mennesker.

De kan blive sure, begejstrede, glade, forårskåde, hævngerrige, pengegriske og stirre sig blinde på egen dagsorden, ligesom alle andre mennesker kan.

Og deres ord kan blive manipuleret med af udenforstående, ligesom det sker for alle andre.

I den virkelighed sker det nogle gange, at forskning kommer til at fremstå med stærkere konklusioner, end arbejdet egentlig berettiger til.

Det kan for eksempel være, fordi:

• Forskeren kan få gang i karrieren eller tjene penge på store resultater.
• Et universitet gerne vil signalere, at det har stået for et gennembrud – om det så er for at skaffe penge til de næste projekter eller for at spille med musklerne og trække enten penge eller flere forskningskræfter til.
• Et firma eller en institution presser på for at få en særlig konklusion frem.

Nogle gange skal man et lille spadestik dybere ned bag forskningen for at se, om sådan nogle interesser kan være i spil, når man hører om et fantastisk forskningsresultat.

Hvis du vil blive lidt bedre til at finde ud af, om du kan stole på udmeldinger om ny forskning, er du med andre ord nødt til at lave en lille smule benarbejde.

Du kan se, hvordan du konkret kan forsøge at afkode interesser, hvis du læser videre under denne grafik, der viser, hvad du i øvrigt bør være opmærksom på.

Hold musen over – eller tryk på – de røde ikoner for at komme over til andre artikler.

Når det kommer til mulige interesser bag et forskningsresultat, bør du især være opmærksom på tre ting:

1) Hvor kommer pengene til forskningen fra?

Det kan du altid tjekke i slutningen af en videnskabelig artikel.

På Videnskab.dk linker vi altid til den videnskabelige artikel, vi skriver om, både direkte i teksten og i en boks under artiklen. Nogle gange er de ganske vist gemt bag betalingsvægge, men flere og flere bliver frit tilgængelige hos online-versioner af tidsskrifterne.

Du kan også prøve at søge på titlen på den videnskabelige artikel og se, om du kan finde tilgængelige versioner andre steder på nettet.

2) Har forskeren eller universitetet bag resultatet interesser på spil?

Du kan være heldig at finde oplysninger på forskerens profil på universitetets hjemmeside. Men langt fra alle er gode til at oplyse om deres forbindelse til industrien, eller hvor de i øvrigt får penge fra.

Igen kan Google være din ven. Søg på forskerens navn og se, hvad der dukker op.

3) Har nogen fra projektet åbenlyse interesser i særlige konklusioner?

Giv dig selv et halvt minut til at tænke over, om nogen får stor gavn af budskabet og brug din sunde fornuft, før du sluger det råt.

Jo vildere og jo mere overraskende budskabet er, des vigtigere er dette råd.

Når du har svarene på de tre simple spørgsmål, er du rigtig godt på vej til at afkode, om du kan stole på et nyt forskningsresultat.

Derfor skal du være på vagt

Al erfaring viser nemlig, at intet som penge og særinteresser kan påvirke forskning og udmeldinger om forskning.

Det er blevet fastslået mange gange, men hvis du skulle have glemt det, eller hvis det er nyt for dig, tager vi lige nogle hurtige eksempler:

1. Forskning støttet af medicinalindustrien kommer generelt med positive meldinger om ny medicin. Det har man været klar over længe.
   
   Det samme er konstateret inden for andre områder, især hvor vi mennesker bruger mange penge på at købe produkter. Velkendte eksempler er tobaksindustrien, som har betalt forskere for at vise, at rygning ikke er skadelig, og sukkerindustrien, som har betalt forskere for at skjule, at sukker feder.
   
   Læs meget mere om de sager i artiklen 'Nye afsløringer: Industrien har forsøgt at skjule sukkers skadevirkninger i årtier'.
   
   Så generelt er det god ide at være på vagt, når forskere samarbejder med virksomheder. Industrisponseret forskning er langt fra altid farvet eller designet til at give et forvredet billede af virkeligheden, men det er en risiko.
   
2. Manipulation sker også på lidt mindre skala end i milliardforretninger med tobak, rygning eller slankemidler.
   
   Det viste en sag fra 2016, hvor lektor ved Copenhagen Business School Troels Troelsen i en rapport konkluderede, at skrappe danske miljøregler kostede landbruget op mod syv milliarder kroner om året.
   
   Hvis man havde fulgt ét af rådene herover og havde set nærmere på Troels Troelsens profil på CBS’ hjemmeside, ville man have set, at han normalt var sportsøkonom, at han ikke havde udgivet nogle artikler om landbrugets konkurrenceevne, og at han havde holdt tale på en konference arrangeret af landbruget; gode indikationer af, at han kunne være valgt til opgaven for andet end udelukkende sine faglige evner.
   
   Læs mere om den sag i artiklen 'Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen!'
3. Endelig skal du være varsom, når du hører konklusioner fra projekter, der er betalt af offentlige myndigheder. »Alle børn har gavn af inklusion i folkeskolen,« lød det for eksempel engang fra Undervisningsministeriet med henvisning til international forskning.
   
   Det viste forskningen bare slet ikke, har forskere fortalt Videnskab.dk.
   
   Tilsvarende er konklusioner fra forskning ved Aarhus Universitet blevet fordrejet, så det i Folketinget fremstod, som om en ændring af reglerne for landbruget var bedre for naturen, end forskerne rent faktisk mente, den var. Den såkaldte Gyllegate endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) jobbet som miljø- og fødevareminister.
   
   Vi har tidligere skrevet om andre tilsvarende sager på Videnskab.dk. Eksemplerne viser, at du langt fra skal betragte ministerier, politikere eller styrelser som objektive formidlere af videnskab.

Selv universiteter kan have interesser

Spørgsmålet er så, hvem man i det hele taget kan stole på?

Det kedelige svar er, at du som udgangspunkt helst skal lade være med at stole blindt på nogen.

Som vi skriver andre steder i manifestet, er det blandt andet vigtigt for et fuldstændigt billede af forskningen, at du bider mærke i, om den nye forskning bliver udråbt til at være en revolution i sig selv – og om udenforstående giver deres besyv med om resultaterne.

Det betyder, at du faktisk også skal passe på med at tage alt for gode varer, når det kommer fra et universitet, der kun vil beskrive sagen fra én side. Kampen om fonds- og forskningsmidler er nemlig blevet så knivskarp, at universiteterne nogle gange er lidt for friske til at melde stort ud.

Det brugte Videnskab.dk lang tid på at afdække allerede i 2013 i forbindelse med det 100 millioner kroner dyre projekt ved Københavns Universitet kaldet OPUS, hvor forskere i samarbejde med blandt andre en kendt tv-kok dykkede ned i gryder med Ny Nordisk mad og rapporterede bastant om de gavnlige effekter – selvom virkeligheden er, at kosten bare er lige så sund som al mulig anden sund kost.

Sidste gode råd: Læs Videnskab.dk 🙂

Hvis du ender med at sidde og være frustreret over, at det ikke er til at finde ud af, hvad man kan stole på, så husk på, at det kun er godt at være kritisk, og at et enkelt forskningsresultat i sig selv alligevel aldrig er en sandhed. Det kan du læse mere om i en anden manifest-artikel.

Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at sende en mail til Videnskab.dk på redaktion@videnskab.dk og høre, om vi vil kaste os over at undersøge en given sag.

Du kan også følge med på Videnskab.dk og på den måde få trænet din kritiske sans for videnskab. Det kan du meget let gøre ved at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev.

Gør os klogere

Videnskab.dk har lavet journalistik om videnskab i mere end 10 år.

I den tid har vi set og selv lavet en masse fejl, så vi efterhånden har lært en del om at navigere i junglen af forskningsnyheder og andre udmeldinger om videnskab.

Alligevel er de 5 bud i vores manifest ikke hugget i sten. Manifestet er baseret på vores erfaringer som journalister, men vi vil også gerne høre dine råd om, hvordan man navigerer i strømmen af videnskabshistorier. Du kan hjælpe os med at blive klogere.

Er der noget, vi har glemt? Er der ting, vi selv skal gøre bedre, når Videnskab.dk dækker døgnets forskningsnyheder?

Så skriv til os på redaktion@videnskab.dk.

Vi får hjælp af forskerne

Rundtom i verden forskes der i, hvordan man bedst formidler forskning og bedriver videnskabsjournalistik.

Den forskning arbejder vi med i vores Center for Faglig Formidling. Her indsamler vi viden om faglig formidling, skaber nye formidlingsformater og tester, om det virker i praksis.

Læs også: Videnskab.dk lancerer Center for Faglig Formidling

I forbindelse med dette manifest udvikler vi for eksempel et 'Troværdighedsbarometer', som skal give mediebrugere en visuel hjælp til at gennemskue kvaliteten af et forskningsresultat.

Alt det gør vi i godt samarbejde med forskere, universiteter og almennyttige fonde. Så har du en idé til et projekt, eller har du et formidlingsproblem, du kæmper med, så skriv til os på formidling@videnskab.dk.