Er mælk sundt, eller er mælk ikke sundt? Spørgsmålet er blevet undersøgt mange gange, og billedet er ikke helt entydigt.
Nu viser en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Diabetologia, at et halvt glas syrnet mælkeprodukt, såsom skyr eller yoghurt uden sukker, mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes med en fjerdedel. Samtidig viser undersøgelsen, at fedtfattige mælkeprodukter, såsom letmælk, minimælk og skummetmælk, mindsker risikoen med en femtedel.
»Det er en meget spændende undersøgelse, der peger på, at folk med risiko for at udvikle sukkersyge kan få noget ud af at spise bare en lille smule yoghurt hver dag,« siger Kjeld Hermansen, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, efter at have læst forskningsartiklen, som er udarbejdet af forskere fra University of Cambridge.
Sunde bakterier kan være svaret
Forskerholdet fra University of Cambridge har i undersøgelsen fulgt 4.127 personer gennem 11 år. Personerne har ført kostdagbog og løbende rapporteret deres madvaner til forskerne.
Forskerne fandt, at et dagligt indtag på 80 gram yoghurt uden tilsat sukker er forbundet med 28 procent mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes, efter de havde modregnet statistiske variationer i køn og alder.
\ Fakta
Fermentering, syrning eller forgæring dækker over de processer, hvor levende celler frigør kemisk energi fra sukkerarter under iltfri eller næsten iltfri betingelser. Ved fermentering eller syrning af mælk omdannes mælkesukker til mælkesyre, og surmælksprodukter som f.eks. yoghurt tåles derfor af personer, som er disponerede for mælkesukkersygdom. Kilde: Den Store Danske
Når forskerne kiggede på indtag af syrnede mælkeprodukter generelt (se faktaboks) og ikke kun yoghurt, så var indtaget forbundet med 24 procent mindre risiko for udvikling af type 2-diabetes.
»Undersøgelsen afslører ikke selve årsagerne til, at de syrnede mælkeprodukter har denne positive virkning. Det kan til dels skyldes, at de syrnede mælkeprodukter er mere kaloriefattige, men det kan også være, fordi disse syrnede produkter har en række sunde bakterier,« siger Kjeld Hermansen.
Yoghurt er godt for fordøjelsen
Når mælk syrnes eller fermenteres, som det også hedder, opstår en bakteriekultur i mælkeproduktet, der er gavnlig for os mennesker. Disse bakterier kaldes probiotika og findes i høj grad i yoghurt.
De sunde bakterier er blandt andet med til at sikre os en optimal fordøjelse og hjælpe med at regulere blodsukkeret. På den måde kan den rette bakteriekultur i tarmene måske hjælpe mod sukkersyge.
»Tidligere forskning har også peget på, at indtag af probiotika kan mindske risikoen for en række sygdomme blandt andet type 2-diabetes. Måske de sundhedsgavnlige effekter ved syrnet mælk skyldes probiotika,« siger Kjeld Hermansen.
\ Fakta
Type 2-diabetes er kendetegnet ved et forhøjet blodsukker og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen. Type 2-diabetes opstår typisk efter 40-årsalderen, men kan også opstå tidligere. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet for en type 2-patient i Danmark er omkring 55 år. De seneste 30 år har der været en tredobling i antallet af patienter med sukkersyge. Kilde: Sundhed.dk
LÆS OGSÅ: Risiko for diabetes skal findes i tarmen
Fedtfattig mælk mindsker risikoen for sukkersyge
Forskerne undersøgte desuden også sammenhængen mellem indtag af fedtfattig mælk, som skummetmælk og letmælk, og risikoen for udvikling af type 2-diabetes. Her fandt forskerholdet, at indtag af fedtfattig mælk var forbundet med 19 procent mindre risiko for type 2-diabetes.
»Når vi indtager fedtfattig mælk, så er der mindre risiko for at ligge i kalorieoverskud, og det giver også mindre risiko for type 2-diabetes,« siger Kjeld Hermansen.
Han understreger samtidig, at det ikke nødvendigvis er det mindre fedtindhold, der gør forskellen, men at det også kan have at gøre med mælkeproduktets indhold af mineraler og vitaminer.
Undersøgelsen viser nemlig også, at fed mælk ikke øger risikoen for diabetes.
Fed mælk øger ikke risikoen for sukkersyge
Når vi indtager fedtfattig mælk, så er der mindre risiko for at ligge i kalorieoverskud, og det giver også mindre risiko for type 2-diabetes.
Kjeld Hermansen, Aarhus Universitet
»Det er værd at bemærke, at undersøgelsen peger på, at fede mejeriprodukter hverken øger eller mindsker risikoen for sukkersyge. De fede produkter er altså ikke nødvendigvis usunde. Men de er heller ikke sundhedsfremmende i denne undersøgelse,« siger Kjeld Hermansen.
Det engelske studie satte grænsen mellem fedtfattige og fedtrige mælkeprodukter ved 3,9 gram per 100 milliliter mælk. Det engelske svar på fedtrig mælk er dog en del mere fed end den danske sødmælk. Helt præcist, så har den danske sødmælk 3,5 gram fedt per 100 milliliter mælk.
Men før du tænker, at sødmælken dermed hører til 'fedtfattig mælk', skal du lige have Kjeld Hermansens vurdering med på vejen:
»Ud fra denne undersøgelse er det svært at sige, om den danske sødmælk falder ind under kategorien af mælkeprodukter, der mindsker risikoen for type 2-diabetes, eller om sødmælk hverken har en positiv eller negativ effekt på ens risiko for at udvikle type 2-diabetes,« vurderer Kjeld Hermansen.
I løbet af undersøgelsens observationsperiode udviklede omkring 15 procent af alle deltagere type 2-diabetes. Deltagernes gennemsnitsalder lå på omkring 59 år, og i den alder er det normalt for en vestlig befolkning, at op mod 15 procent af alle kvinder og mænd udvikler type 2-diabetes.
