Genterapi bremser HIV

Amerikanske forskere har taget helt nye midler i brug i kampen mod HIV.

Deres nye metode ser ud til fuldstændigt at kunne beskytte aber mod HIV-infektion, og det vækker håb om at kunne skabe en ny vaccine mod HIV og AIDS i fremtiden.

»I over 30 år har man forsøgt at lave vacciner, som kan beskytte mod HIV, men det er ikke ført til noget brugbart produkt endnu. Her har forskerne tænkt i helt nye baner, og deres resultater ser virkelig spændende ud,« siger seniorforsker Ole Søgaard fra Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet.

Han forsker selv i bekæmpelse af i HIV-virus ved Aarhus Universitet, men har ikke været en del af den nye undersøgelse, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Kroppens egne celler laver medicin

I undersøgelsen har forskerne gjort brug af genteknologi i eksperimenter på aber.

Forskerne har sendt et kunstigt stykke arvemateriale - DNA - ind i abernes muskelceller, og det gjorde muskelcellerne i stand til producere nogle særlige proteiner.

Proteinerne fungerede som en form for forebyggende medicin, som kunne blokere for HIV-infektion i aberne.

»Det lille stykke DNA leverer en instruktion til kroppens maskineri om, hvordan proteinerne skal se ud, og på den måde bliver kroppen i stand til selv at producere proteinerne. Man gør altså kroppen i stand til at kunne producere en form for forsvarsmekanisme mod HIV, som den ellers ikke er i stand til,« siger Ole Søgaard.

Potentiale som ny vaccine

Efter at have givet aberne den særlige genterapi-vaccine, forsøgte forskerne at inficere dyrene med HIV.

Ifølge en pressemeddelelse fik aberne store doser af HIV-virus, men det viste sig, at aberne var effektivt beskyttede mod et bredt udvalg af forskellige udgaver af virussen, lyder det fra de amerikanske forskere.

»Vores protein har virket effektivt mod alle de stammer af HIV-virus, vi har testet, og det rejser en mulighed for, at det kan blive en effektiv HIV-vaccine,« udtaler lederen af det nye studie, professor Michael Farzan i en pressemeddelese fra The Scripps Research Institute.

På Aarhus Universitet mener Ole Søgaard da også, at forskernes resultater ser »meget overbevisende ud.«

Sikkerheden skal testes før brug i mennesker

Ole Søgaard understreger dog, at sikkerheden ved den nye metode skal testes grundigt, før vi måske – måske ikke – kan række armene op i vejret og juble over en ny vaccine mod HIV.

»Metoden er kun testet på mus og et relativt lille antal aber. Det er ikke testet på mennesker endnu, så vi ved ikke, hvordan en menneskekrop vil reagere på det,« siger Ole Søgaard.

Indtil videre har genterapi-vaccinen beskyttet en lille gruppe makak-aber mod HIV i otte måneder. Ole Søgaard påpeger, at man tidligere har oplevet, at andre former vacciner kun beskytter mod sygdom i begyndelsen efter vaccinering – men mister sin effekt på længere sigt.

»Når man sender noget fremmed ind i kroppen, vil kroppens immunsystem begynde at bekæmpe det. Så over tid kunne man måske forestille sig, at kroppen ville neutralisere effekten af proteinet. Men alt den slags må vi finde ud af med mere forskning,« siger Ole Søgaard.

Sådan standser genterapien HIV

Uanset om den nye undersøgelse fører til en ny vaccine mod HIV eller ej, roser Ole Søgaard de amerikanske forskere for at tænke i nye baner i forhold til bekæmpelsen af HIV.

Det særlige protein, som forskerne får kroppen til at producere ved hjælp af genterapi, ser ud til at virke på den måde, at det forhindrer HIV-virus i at trænge ind i kroppens celler.

HIV-virus inficerer normalt mennesker ved at gå til angreb på nogle særlige celler i kroppens immunforsvar, som kaldes CD4-lymfocytter.

HIV-virusset kryber ind i selve CD4-lymfocytterne og afleverer sit eget genetiske materiale – og på den måde laver HIV-virusset CD4-lymfocytterne om til en fabrik, der producerer endnu mere HIV.

Det smarte ved den nye undersøgelse er, at det kunstige protein, som forskerne har skabt, kan hægte sig fast på HIV-virus, allerede inden, det kryber ind i immuncellerne.

»HIV-virus hægter sig normalt fast til to særlige receptorer i overfladen af immunceller. De to receptorer fungerer som en slags fortøjningspunkter, som virus bruger til at komme ind i cellen. Men det her nye protein binder sig til overfladen på virus, så den ikke kan binde sig til receptorerne. På den måde bliver kroppen beskyttet mod infektion af virus, fordi virus ikke kan trænge ind i cellerne,« forklarer Ole Søgaard.

Forsker: HIV kan ikke undslippe

De to receptorer, som HIV-virus normalt bruger til at trænge ind i kroppens celler, kaldes CD4-receptoren og CCR5-receptoren.

Det nye kunstige protein minder om disse to receptorer, og derfor binder HIV-virus sig til proteinet i stedet for at kaste sig over receptorerne på kroppens celler, forklarer en af forskerne bag studiet.

»Vi har udviklet en direkte efterligning af receptorerne, som ikke efterlader virus med mange muligheder for at slippe væk. Vi fanger hver eneste virus indtil videre,« lyder det fra Lisa M. Kattenhorn fra Harvard Medical School i en pressemeddelelse.

Er det realistisk at bruge genterapi i Afrika?

Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at 35 millioner mennesker lever med HIV på verdensplan, og i 2013 døde 1,5 million mennesker af AIDS.

Dermed er behovet for nye måder at bekæmpe HIV og AIDS stort, men Ole Søgaard understreger, at det har lange udsigter før vi eventuelt vil se den nye vaccine bekæmpe HIV på det hårdt ramte afrikanske kontinent.

»Spørgsmålet er, hvordan man vil kunne levere noget så teknisk avanceret ud til steder i Afrika, hvor der er stor risiko for HIV, men hvor der måske ikke er elektricitet eller mulighed for at opbevare vaccinen på køl. Der er en masse uafklarede spørgsmål - ikke mindst hvad er prisen for et produkt, som er så teknisk avanceret,« siger Ole Søgaard.

Ole Søgaard og hans forskningsgruppe har selv opnået bemærkelsesværdige fremskridt inde for HIV-forskning – ikke i forhold til at udvikle vacciner, men en særlig behandling mod HIV. Det kan du læse mere om i denne artikel.