Dansk HIV-forskning vækker opsigt i udlandet
Ny dansk forskning inden for bekæmpelsen af HIV har skabt international opmærksomhed blandt både forskere og medier.

I en ny undersøgelse er det tilsyneladende lykkedes forskere fra Aarhus Universitet at få skjult HIV-virus frem i lyset ved hjælp af kræftmedicin. Selvom undersøgelsen kun er foreløbig og udført på få personer, har resultaterne vakt opsigt i udlandet.(Foto: Shutterstock)

I en ny undersøgelse er det tilsyneladende lykkedes forskere fra Aarhus Universitet at få skjult HIV-virus frem i lyset ved hjælp af kræftmedicin. Selvom undersøgelsen kun er foreløbig og udført på få personer, har resultaterne vakt opsigt i udlandet.(Foto: Shutterstock)

Det er sjældent, at »en undersøgelse med kun seks patienter og ingen dramatiske kliniske resultater skaber større opmærksomhed,« skriver det amerikanske nyhedsmedie Medpage Today.

Men selvom en ny dansk HIV-undersøgelse netop kun har seks forsøgspersoner, så påpeger Medpage Today, at undersøgelsen i høj grad har vakt røre blandt de delegerede på en international AIDS-konference, som afholdes i disse dage i Australien.

Den prominente amerikanske HIV-forsker Steven Deeks siger til nyhedsmediet, at der ligefrem gik et ’hørbart gisp’ igennem salen, da seniorforsker Ole Schmeltz Søgaard fra Aarhus Universitet præsenterede sine nøgledata under et symposium om behandling af HIV.

Avis: 'En stor opdagelse' inden for HIV-bekæmpelse

I den britiske avis The Guardian bliver de aarhusianske resultater nævnt som »en af de store videnskabelige opdagelser,« der er blevet præsenteret på AIDS-konferencen i Australien.

Medpage Today skriver om det danske studie, at det »for første gang finder beviser for, at medicin kan aktivere HIV i latent inficerede celler og derved udsætte dem for immunsystemets dræbende kraft.«

Steven Deeks, som er professor ved University of California, San Francisco, siger til Medpage Today, at en aktivering af HIV-virus »længe er blevet anset for at være det kritiske første skridt i retning mod at generere en behandling, som vil have kapaciteten til at behandle folk på et globalt plan.«

I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital bliver de nye HIV-resultater derimod beskrevet i mere beskedne, jyske vendinger, og studiet bliver kaldt »endnu et lille skridt i kampen mod HIV.«

»Der er stadig lang vej og mange forhindringer, der skal overvindes, inden man kan begynde at tale om, at vi er på vej mod en kur imod HIV,« siger seniorforsker og læge Ole Schmeltz Søgaard i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Kræftmedicin gør HIV målbart

I det nye studie har de aarhusianske forskere givet kræftlægemidlet romidepsin til seks HIV-patienter. Inden HIV-patienterne fik romidepsin, havde de ikke målbare virus-partikler i blodet, fortæller aarhus-forskeren Ole Schmeltz Søgaard til The Guardian.

»Men efter de havde fået deres dosis, kunne vi let måle den virus, som blev frigivet i blodet i fem ud af de seks patienter,« siger Ole Schmeltz Søgaard til den britiske avis.

Et stor udfordring i bekæmpelsen af HIV er, at virusset kan gemme sig og gå i dvale i arvemassen inde i de såkaldte CD4-celler.

CD4-cellerne er en del af kroppens immunforsvar, men CD4-cellerne kan ikke selv bekæmpe virusset.

Grafikken viser, hvordan kræftlægemidlet kan få det skjulte HIV-virus til at komme frem i lyset. Klik her for at se grafikken i stor version. (Grafik: Ken Kragsfeldt /Aarhus Universitetshospital.)

Det kan til gengæld immunforsvarets dræber-T-celler, men problemet er, at dræber-T-cellerne ikke kan se på en CD4-celle, om den indeholder hvilende HIV-virus. Derfor er det endnu ikke muligt for lægerne at udrydde HIV-virus fra kroppen, men virusset kan holdes nede ved hjælp af medicin.

Baner vej for dræber-T-celler

Det opsigtsvækkende ved de nye danske resultater er derfor, at kræftmedicinen romidepsin tilsyneladende kan aktivere det skjulte HIV-virus.

Når HIV-virus aktiveres og søger ud i blodbanen, efterlader det sig ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital spor på ydersiden af de inficerede CD4-celler. Det betyder i princippet, at dræber-T-cellerne nu kan opspore og destruere de hiv-inficerede CD4-celler.

»Vi har nu vist, at vi kan aktivere hvilende virus med romidepsin, og at det aktiverede virus søger ud i blodbanen i betydelige mængder. Det er et skridt i den rigtige retning,« siger Ole Schmeltz Søgaard i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Samlet HIV-mængde går ikke ned

Ifølge pressemeddelelsen sørgede kræftlægemidlet romidepsin for, at virusindholdet i de HIV-inficerede celler steg til mellem 2,1 og 3,9 gange det sædvanlige, og at virusindholdet i blodet steg til målbare niveauer hos 5 ud 6 hiv-patienter i behandling.

Forskerne har også undersøgt, om HIV-patienternes samlede virusmængde blev mindre, når dræber-T-cellerne med hjælp fra kræftmedicinen fik mulighed for at opspore og destruere de hiv-inficerede CD4-celler. Men det kunne forskerne ikke måle.

»Immunforsvarets reaktion mod HIV-virus er ikke selv stærkt nok hos HIV-smittede til at nedkæmpe HIV-infektionen. Men mekanismen med at aktivere og synliggøre HIV-virus vil måske engang kunne indgå i en kombination af lægemidler, der tilsammen kan udrydde HIV,« siger Ole Schmeltz Søgaard i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitetshospital. 

Bygger videre på forskning

Den aarhusianske forskergruppe har tidligere vist, at stoffet panobinostat kan aktivere HIV, som har gemt sig i cellerne.

Men det er ifølge Aarhus Universitetshospital første gang, at forskerne har kunnet måle, hvor meget mængden af HIV-virus øges i cellerne og i blodet – og stoffet romidepsin ser dermed ud til at have større aktiverende effekt på HIV-virus end panobinostat.

De nye danske HIV-resultater er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men kun præsenteret på AIDS-konferencen i Australien.

Både forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har bidraget til forskningen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk