Genom-redigering: Åbner vi for eugenik ad bagvejen?

Genredigering foretages i vid udstrækning på dyr og planter. Revolutionen på genom-redigeringsområdet omfatter nu også mennesket. Men hvem skal bestemme, hvad der skal ændres, og hvor langt vi skal gå?

Filosoffer, teologer og sociologer har gennem mange år ført en intens debat om de etiske og sociale konsekvenser ved at fjerne dispositioner for sygdomme hos kommende børn via indgreb på kønsceller (æg og sæd) eller befrugtede æg (embryoner).

\ Læs mere

Sådan fungerer CRISPR

I Danmark er det indtil videre ikke lovligt at foretage genmodifikation af kommende mennesker, men spørgsmålet er, om introduktionen af CRISPR/Cas9 baner vejen for en holdningsændring.

Det samme gælder spørgsmålet om genetisk forbedring, altså en ændring af normalegenskaberne hos raske individer.

En 'game changer' i genomredigering

De fleste naturvidenskabelige forskere har tidligere afvist at deltage i diskussioner om de etiske og sociale implikationer af genetisk forbedring. Man har opfattet diskussionen som spekulativ og uden hold i laboratorieforskningens virkelighed. Men situationen har ændret sig.

CRISPR/Cas9 opfattes af mange forskere som en ’game changer’ i forhold til mulighederne for at lave forskellige former for intervention i det menneskelige genom.

\ Læs mere

CRISPR: Ny genteknologi revolutionerer videnskaben

CRISPR/Cas9 udmærker sig ved at være langt mere fleksibel, præcis, simpel og billig i brug sammenlignet med andre nuværende teknikker (TALEN og ZFN).

Med brugen af CRISPR/Cas9 kan man fjerne, indsætte eller forandre DNA-sekvenser på snart sagt hvilket som helst sted i et genom. Man kan i princippet foretage flere modifikationer samtidigt i et genom, hvilket åbner for muligheden for at behandle komplekse sygdomme eller at forandre træk i mennesket, som er påvirket af mere end et gen.

Behov for offentlig diskussion af teknologien

En række førende biologer i USA, som for eksempel David Baltimore og hans forskningsteam, appellerede allerede i 2015 til, at man i lyset af de hastige udviklinger inden for genomredigering (genome editing) 'gjorde klogt i' at påbegynde en diskussion om den ansvarlige brug af denne teknologi.

Man anså det for nødvendigt at adressere de sociale, miljømæssige og etiske implikationer, inden man rent faktisk begyndte at foretage genomredigering, som kan nedarves og dermed overføres til næste generation (kimlinjemodifikationer).

Spørgsmålet om, hvilke værdier der skulle være styrende i forhold til at balancere handlinger i nutiden i forhold til fremtidige konsekvenser, skulle ikke blot afgøres af forskerne i mere eller mindre lukkede forskerfællesskaber. Det skulle diskuteres offentligt med forskere fra andre forskningsområder, industriens parter, sundhedsinstanser, lovvæsen samt befolkningen som helhed.

Baltimore og hans kolleger stillede spørgsmålstegn ved, under hvilke omstændigheder man ville kunne gøre ansvarlig brug af kimlinjemodifikationer på genomet med henblik på at behandle eller helbrede sygdomme hos mennesker. Ville det være passende at bruge teknologien til at ændre en sygdomsfremkaldende mutation til en sekvens, der var mere typisk blandt sunde mennesker?

Hvordan ville man sikre sig, at man ikke foretog ændringer i andre gener end dem, der var hensigten (off-target effects), med vores begrænsede viden om menneskelig genetik, gen-miljøinteraktion og sygdommes opståen og forløb (heriblandt forholdet mellem én sygdom og andre sygdomme eller tilstande i den samme patient).

Hvordan kunne man undgå at forvolde mere skade end gavn på kommende mennesker, når vidensniveauet endnu ikke var på et højere niveau? Baltimore-gruppen ønskede at sætte forskningen på hold, indtil disse spørgsmål var grundigt diskuteret.

Kinesiske forskere førte an

Andre forskere var modstandere af kimlinjemodifikationer, fordi de frygtede, at tilladelse til at udføre laboratorieforskning på tidlige forsteranlæg med terapeutisk intervention for øje ville kunne resultere i en glidebane hen imod produktionen af såkaldte ’designerbabyer’ og forbedring af menneskelige normalegenskaber.

Med dette glidebaneargument advarede de mod udsigten til en liberal eugenik, hvor forældre selv ville kunne foretage beslutninger om deres fremtidige børns genetiske sammensætning.

Mens Baltimore-gruppen opfordrede til tilbageholdenhed, viste holdningen sig at være en helt anden i andre dele af verden. Allerede samme år blev der udgivet to artikler af kinesiske forskere, som beskrev anvendelsen af CRISPR/Cas i forbindelse med forskning på menneskelige embryoner (som efterfølgende blev destrueret i overensstemmelse med de kinesiske etiske retningslinjer).

Trods højlydte protester fra andre forskere og lægfolk på verdensplan bredte forskningen sig snart til Sverige, England og USA.

Studier på embryoner med CRISPR i England

20. september 2017 udgav tidskriftet Nature en forskningsartikel, der beskrev, hvordan et team af engelske videnskabsfolk ved Francis Crick Instituttet i London under ledelse af Dr Kathy Niakan havde haft held til at redigere i genomet hos et menneskeligt fosteranlæg med henblik på at undersøge et gens rolle under de tidligste udviklingsstadier.

Holdet anvendte CRISPR/Cas9 til at deaktivere et gen, som kodede for et protein ved navn OCT4 i zygoter (sammensmeltet æg og sæd). Studiet viste, at embryoner, som var ude af stand til producere OCT4, havde sværere ved at udvikle sig, som de skulle.

Ifølge Niakan gav dette studie af menneskelige embryoner og brugen af det ekstremt præcise værktøj CRISPR/Cas9 et unikt indblik i og forståelse af genets funktion, som man ikke kunne have fået gennem forskning på mus. Efter deres mening var der derfor særdeles vægtige grunde til at fortsætte forskningen på menneskelige embryoner.

Du kan læse Videnskab.dk’s dækning af Kathy Niakans nye studie her.

Etiske anbefalinger i Danmark, England og USA

Udviklingen går nu så stærkt, at det kan være svært at følge med og danne sig et overblik, når man skal overveje de etiske og sociale implikationer af brugen af genomredigering.

I Danmark udgav Etisk Råd i 2016 en ’Udtalelse om genetisk modifikation af kommende mennesker’ – foranlediget af udviklingen i CRISPR-teknologien. Samme år udgav Nuttfield Council on Bioethics i England en rapport med titlen ‘Genome editing: an ethical review‘.

I begyndelsen af 2017 fulgte ligeledes en rapport fra det amerikanske National Academy of Sciences and National Academy of Medicine med titlen: ‘Human Genome Editing – Science, Ethics and Governance’.

Fortsat stram regulering

Det har overrasket mange, at den amerikanske rapport ikke anbefaler et totalt forbud mod at lave kliniske forsøg på menneskets kimlinje.

Rapporten fastslår, at man potentielt kan bruge teknologien til at behandle sjældne, alvorlige sygdomme, hvis og såfremt teknikken kan siges at være sikker og imødekommer en lang række kriterier, som sikrer, at området fortsat er stramt reguleret og begrænset til særligt alvorlige tilfælde.

Forfatterne er dog klar over, at nogle af de kriterier de opstiller, kan karakteriseres som ’vage’. De nævner for eksempel, at kliniske forsøg, der bruger kimlinjeredigering med implikationer for kommende personer, kun skal tillades:

1. hvis der ikke findes andre fornuftige alternativer.
2. for at undgå en alvorlig sygdom eller tilstand.

De medgiver, at bestemmelsen af, hvad der gælder som ‘alvorlig sygdom eller tilstand’ kan fortolkes forskelligt i forskellige samfund qua deres specifikke historiske, kulturelle og sociale karakteristika.

\ Læs mere

Afgørelsens time: Bør vi redigere i menneskets gener?

De nævner også, at læger og patienter typisk vil foretage en vurdering af, hvilke særlige forhold der karakteriserer det enkelte tilfælde. Om der gives ’fornuftige alternativer’ må således afvejes i forhold til den enkeltes situation. De medgiver, at man har mulighed for at vælge at fortolke kriterierne ekstremt stramt, så indgreb reelt umuliggøres. Alternativet er at vælge en mindre restriktiv tilgang.

Med hensyn til spørgsmålet om forbedring, anbefaler rapporten, at området må overvåges nøje, så brugen af teknologien ikke udvides til andre formål end alvorlig sygdomsbekæmpelse. Rapporten understøtter således ikke brugen af kimlinjeinterventioner i forbedringsøjemed. Men den understreger, at det kan være svært at lave en klar skillelinje mellem normal funktion/sygdom og behandling/forbedring.

Masser af ubesvarede spørgsmål

Rapporten er blevet kritiseret for ikke at tage stilling til andet og mere end gængse etiske spørgsmål vedrørende distinktionen mellem behandling og forbedring og mellem normal funktion og sygdom.

Som Mills, en af forfatterne til Nuttfield Council-rapporten, udtalte i en blog, burde diskussionen også medtage vigtige spørgsmål om, hvordan kimlinjeinterventioner spiller ind på diskurser, institutioner og lovgivninger.

\ Læs mere

Etisk debat: Er menneskegrise dyr eller mennesker?

Vi må reflektere grundigt over, hvordan teknikken eventuelt vil kunne udvikle sig og krydse afstande såvel funktionelt som geografisk.

Hvilke eksisterende teknikker og alternative muligheder kommer genomredigering til at erstatte? Hvilke moralske transformationer vil en ekspansion af genomredigering føre med sig; og hvordan kan vi om muligt forebygge eller takle negative konsekvenser?

I Etisk Råds redegørelse har man valgt at fokusere på en række etiske spørgsmål vedrørende risikoafvejning, hensynet til kommende børn og forældre, retten til en åben fremtid, lighed og ulighed, betydningen af naturens orden samt diskussionen om biologisk mangfoldighed og dens betydning for blandt andet tolerance og solidaritet. Heller ikke her er der i nævneværdig grad sat fokus på de aspekter, som Mills nævner ovenfor.

En fremtid, hvor der kun er plads til perfekte?

Det er ikke blot filosoffer, teologer, sociologer og humanbiologer, der har ytret sig om mulige fremtidige etiske og sociale implikationer af CRISPR/Cas9.

Mange mennesker med forskellige alvorlige fysiske og psykiske sårbarheder og handicap glæder sig over de nye muligheder for eventuelt at kunne udrydde svære genetiske sygdomme og fjerne ekstrem lidelse hos deres efterkommere.

\ Læs mere

Forskere har stort håb for fremtidens genterapi

Men der udtrykkes også bekymring for, hvorvidt en implementering af teknologien eventuelt kan afstedkomme en gradvis ændring i folks opfattelse og accept af mennesker med forskellige genetiske lidelser og handicap.

Er vi på vej mod et samfund, hvor man kun tilstræber og hylder et ideal om fysisk og psykisk perfektion? Eller vil der fortsat være solidaritet med dem, som er eller vælger at forblive anderledes?

Vil børn med genetiske lidelser bebrejde forældrene?

Hvis vi antager, at vi fremover får mulighed for at foretage forebyggende indgreb i genomet på basis af forudsigende genetisk diagnostik, så melder spørgsmålet sig, om forældre vil føle sig presset til at ’behandle’ deres kommende børn før fødslen, så de lever op til eksisterende normer og standarder for ’normal funktion’ i et videnskabeligt ’oplyst’ samfund?

Vil man fremover have modet til at sætte børn i verden, som er ’less than well’?

Vil forældre blive opfattet som etisk uansvarlige, hvis de undlader at behandle deres børn for en arvelig sygdom, når behandlingen opfattes som gennemprøvet og sikker?

\ Læs mere

Sterilisationslove førte til fri abort

Vil man fremover acceptere, at folk agerer ud fra et værdisyn, som indebærer, at man skal være varsom med at ændre afgørende på naturen og ikke må ’spille gud’?

Risikerer disse mennesker at blive udelukket fra at modtage bestemte samfundsmæssige ydelser i form af hjælpemidler, ekspertbistand og forsikring, hvis de ikke tager imod de eksisterende behandlingstilbud?

Vil børn med genetiske lidelser bebrejde deres forældre for manglende rettidig ’behandling’ og gøre dem ansvarlig for manglende muligheder for uddannelse, job, partner og forsikring senere hen i livet, hvis mulighederne rent faktisk foreligger og er sanktioneret af staten?

Økonomisk pres for at fravælge dårlige gener?

For de mennesker, som ved, at de befinder sig i højrisikogruppen for at udvikle genetiske lidelser senere hen i livet, kommer der måske et tidspunkt i en ikke så fjern fremtid, hvor de vil føle sig presset til at foretage en række forebyggende beslutninger om deres eget helbred, for at kunne leve længere, bedre og mere uafhængige liv i deres eget hjem.

Med fremtidens muligheder for genommodifikation bliver det måske muligt at foretage forebyggende genomoperationelle indgreb, inden kroppen er begyndt at udvise symptomer på en given sygdom.

\ Læs mere

Raceforskning under besættelsen: Var Danmark værre end Tyskland?

Et sådan fremtidigt scenario blev udfoldet af den amerikanske forsker og ph.d. Daisy Robinton fra Harvard University ved en HealthTech-konference om blandt andet genomredigering i Aarhus i november 2016.

Hvis disse muligheder kobles med udsigten til forventede nedskæringer i den offentlige sektor på baggrund af ændringer i demografien (flere ældre og færre hænder på arbejdsmarkedet), er det ikke usandsynligt, at mange vil opleve et større økonomisk pres for at forhindre tidlig eller sent indtruffen genetisk lidelse.

Hvilken type samfund ønsker vi at leve i?

Inden for den medicinske filosofi, sociologi og antropologi taler man allerede nu om, at vi i stigende grad selv er blevet ansvarlige for vores egen sundhed.

Nogle kritikere taler med bekymring om en fremtid, hvor man så at sige er sin egen lykkes smed og ikke kan forvente, at samfundet længere kan eller vil tage sig af de syge og svage.

Det er derfor på høje tid, at vi som samfund diskuterer, hvad det er for en type samfund, vi ønsker for os selv og vore børn og reflekterer over, hvordan de nye teknologiske muligheder vil interagere med forskellige livsindstillinger, kulturelle værdier og økonomiske incitamenter, så vi i fællesskab kan styre den teknologiske udvikling i den ønskede retning.