Kinesiske kræftlæger har som de første i verdens anvendt den revolutionerende nye CRISPR gen-redigeringsteknik på mennesker. Et hold ledet af onkologen Lu You ved Sichuan Universitet i Chengdu, Kina har netop injiceret genetisk modificerede immunceller i den første af ti patienter i et klinisk forsøg, skriver Nature.

Med teknikken fjerner lægerne en 'bremse', så immuncellerne frit kan angribe kræftceller i patienterne, som er ramt af en aggressiv dødelig form for lungekræft.

Forsøget er en milepæl som det første i mennesker, og det indvarsler en bølge af kliniske forsøg med CRISPR gen-terapi.

»Det her er kun begyndelsen,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen, som selv arbejder med genterapi ved Aarhus Universitet.

»Det gælder både anvendelsen i immunterapi og i særdeleshed også anvendelsen i stamceller, hvor CRISPR kan reparere sygdomsforårsagende mutationer.«

Det samme siger professor Per thor Straten leder af kræftforskningscentret CCIT (Center for Cancer Immunotherapy) på Herlev Hospital.

»Der er ingen tvivl om, at vi vil se meget mere af det her over de næste ganske få år. Vi er også lige begyndt at bruge metoden i laboratoriet,« siger Per thor Straten.

CRISPR-revolutionen

CRISPR teknologien er kun få år gammel, men den er allerede i fuld gang med revolutionere biomedicinsk videnskab, fordi teknikken giver en enkel måde at rette i vores arvemateriale.

Metoden giver så at sige lægerne en molekylær saks, som man kan guide til det rigtige sted på arvematerialet (DNA) og rette små stavefejl i generne eller helt slukke et gen.

Det er det sidste, de kinesiske læger udnytter.
Lægerne bruger samme strategi, som ligger bag den banebrydende immunterapi, der de seneste år har øget langtidsoverlevelsen dramatisk for visse kræftpatienter.

Vores immunforsvars T-celler er i stand til at genkende og angribe kræftceller, men de bærer en bremseknap kaldet PD1, som skal sikre, at T-cellerne ikke går over gevind. Den bremseknap kan kræftcellerne desværre aktivere og dermed sende T-cellerne i dvale, men med anti-stoffer kan man skærme PD1 bremsen og vække T-cellerne fra deres dvale, så de igen kaster sig over kræftcellerne.

Slukker for PD1-bremsen

Det også PD1 bremsen, som er målet for de kinesiske læger. I stedet for antistoffer bruger de CRISPR til at fjerne 'bremsen' helt.

De høster først T-cellerne fra patienternes blod, redigerer PD1 genet med CRISPR, dyrker T-cellerne op i stort antal og injicerer dem derefter tilbage i patienten.

Digital illustration af T-celler, der genkender og angribe kræftceller (Foto: Shutterstock)

Det er endnu for tidligt at sige, hvor godt behandlingen virker, og i første omgang er formålet med det lille kliniske forsøg også hovedsageligt at afklare sikkerheden.

»Det vil give information om sikkerheden, og viden om hvordan det praktisk er muligt at lave den her modificering af celler i en stor skala, så det kan køre rutinemæssigt som en behandling,« siger Per thor Straten.

I USA er tilsvarende forsøg mod flere forskellige typer af cancer godkendt og forventes at begynde i starten af 2017. I Kina forventes tre andre forsøg mod henholdsvis blære-, prostata- og nyrekræft at begynde til marts.

CRISPR-kapløb mellem stormagter

Alt den aktivitet får nogle eksperter til at sige, at vi midt i et biomedicinsk kapløb mellem USA og Kina - lidt ligesom rumkapløbet i 1950-60'erne. Nu gælder det bare om op nå først med en effektiv og sikker genterapi.

»Jeg tror det her vil udløse 'Sputnik 2,0' - en biomedicinsk duel på fremskridt mellem Kina og USA,« siger Carl June, der er forsker i immunterapi ved University of Pennsylvania i Philadelphia, USA til Nature.

Kinesernes nye milepæl kan give amerikanerne et hak i selvbevidstheden.

»Amerikanerne har længe været foran på det her område, det er der ingen tvivl om. Men kineserne er hurtigere på aftrækkeren, og man må bare sige, at de rykker hurtigt,« siger Per thor Straten.

Han peger på, at det overordnet er en god udvikling, fordi vi får mere viden hurtigere, end hvis kineserne ikke var startet. Og den viden kan alle drage nytte af i de næste skridt, man tager.

»Det er klart, at der med en vidtrækkende teknologi som CRISPR opstår et måske udefra set lidt tåbeligt kapløb om, hvem der først kan anvende systemet til behandling i mennesker,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

»Men så lang tid der tages højde for patienternes tarv - og ikke forskeres ønske om at være først - må det vigtigste være, at en sund konkurrence på længere sigt gerne skulle gavne kræftpatienter verden over. Basalt set er de fleste af os jo nok ret ligeglade med, hvem der kommer først, bare det virker.«

Også forsøg med CRISPR i Danmark

Overalt i verden har forskerne taget CRISPR til sig, og både Mikkelsen og thor Straten siger, at der foregår en masse arbejde af den her type rundt omkring i laboratorierne.

Ved CCIT på Herlev Hospital fortæller Per thor Straten, at de netop er begyndt i laboratoriet på studier, der, i lighed med det kinesiske forsøg, fokuserer på at fjerne 'bremser' i immunsystemet.

»Der kan være forskellige typer 'bremser' eller 'immunhæmmere', man gerne vil fjerne. Vi fokuserer ikke på PD1, det er der så mange, som gør, men der er en lang række lignende molekyler, som klinisk kan have lige så god eller måske endda bedre effektbremser. Der er jo ikke rigtig nogen som ved, hvad der er godt - altså hjælper patienterne bedst - før vi får prøvet det af,« siger han.

Amerikanske forskere er også på vej med en mere avanceret terapi, hvor de både vil tilføje et gen, så T-cellerne kun får øje på kræftcellerne og samtidig vil fjerne bremsen.

På den måde kan man både vække T-cellen og målrette dens angreb, så man ikke får bivirkninger af de aktiverede T-celler andre steder i kroppen, hvilket kan være et alvorligt problem med de nuværende antistofbehandlinger.

Patienterne er de store vindere

I den nære fremtid er forskerne helt sikre på, at vi kommer til at se en ny bølge af individuelle kræftbehandlinger.

De vil supplere antistof-immunterapierne og måske endda udkonkurrere dem, fordi antistofferne med en listepris på 600.000 kr. årligt er ekstremt dyre behandlinger.

»Det at tage celler ud, genetisk modificere dem, gro dem op og give dem tilbage til en patient, er selvfølgelig enormt dyrt og det burde jo ikke være konkurrencedygtigt med prisen på et antistof, men det er det faktisk,« siger Per thor Straten.

Under alle omstændigheder peger han på, at det er godt med nye alternativer og at både celleterapierne og antistof-behandlinger vil kaste ny viden af sig, som kan åbne for helt nye måder at forstærke immunsystemets angreb på kræftcellerne.

»Det bliver helt afgjort en fordel for patienterne‚« siger Per thor Straten.