»Fuldstændig nyttesløst«: Helbredstjek af raske spilder lægers tid - her er et alternativ

Louise Faaborg møder dem hver eneste uge i det lægehus, hvor hun arbejder:

Raske mennesker, både unge og ældre, som har bestilt tid hos lægen for at få lavet en generel test af deres helbred.

Som hun beskriver dem over for Videnskab.dk:

»Ofte har de svært ved at fortælle, hvad det egentlig er, de gerne vil have undersøgt. De vil bare gerne lige have tjekket, at alt er i orden.«

Louise Faaborg er bioanalytiker, og i ni år har hun som ansat i forskellige jyske lægehuse løbende foretaget alt fra blodprøver til undersøgelser af lungefunktionen.

Mange af prøverne er velbegrundede, understreger hun.

Men samtidig laver hun flere overflødige helbredstjek af patienter uden symptomer eller en klar risiko for sygdom, fortæller hun.

»Problemet er, at vi ikke har nogen definition af, hvad et helbredstjek er, og derfor bruger jeg ofte meget tid på at tale mig frem til, hvad patienten gerne vil have undersøgt - for vi kan altså ikke bare tage en blodprøve og teste for alle sygdomme i verden.«

»Helbredstjek virker ikke efter hensigten«

Louise Faaborg udtaler sig på vegne af bioanalytikere, der arbejder i lægepraksis. De varetager en væsentlig del af de blodprøver og undersøgelser, der foretages, og de står ikke alene med den her oplevelse.

Flere sundhedsansatte advarer mod et stigende spild af tid ved helbredstjek af raske mennesker.

Det fortæller forskere og sundhedsansatte selv i en ny undersøgelse, som Videnskab.dk har lavet i samarbejde med Gravercenteret og fire øvrige medier.

Flere forskere understreger samtidig, at man ikke kan konstatere nogen positiv effekt på folkesundheden.

»Regelmæssige helbredstjek virker ikke efter hensigten - det nedbringer ikke dødeligheden i befolkningen,« siger Karsten Juhl Jørgensen, professor i evidenssyntese og screening ved Syddansk Universitet.

Han er også medlem af Cochrane Danmark, og i 2019 var han med til at gennemgå de største forsøg på området uden at finde nogen tydelige, livsforlængende effekter.

Lægerne har da også allerede vedtaget en anbefaling om at undgå unødvendige helbredstjek. Alligevel er de fortsat en væsentlig årsag til spild, lyder det fra flere sundhedsansatte i den nye rundspørge.

Udfordringen, som de ansatte oplever den: At de generelle helbredstjek er noget, som patienterne i stigende grad efterspørger.

Ansatte: Helbredstjek spilder vores tid

Flere i rundspørgen nævner specifikt de generelle helbredstjek som en årsag til spild, herunder årlige kontroller med overflødige blodprøver, test og skanninger.

Som den praktiserende læge Cees Stavenuiter, der repræsenterer Dansk Selskab for Almen Medicin, siger om test af patienter uden klar mistanke om sygdom:

»Det er fuldstændig nyttesløst.«

På længere sigt skaber tjekkene ligefrem mere ulighed, forklarer Karsten Juhl Jørgensen, fordi tilbuddet om en undersøgelse ofte tiltrækker dem, der i forvejen er sundest.

»Og alle dem, som har et dårligt helbred og ville have mest glæde af at få et helbredstjek - de møder sjældent op. Man kan simpelthen ikke få dem til det,« siger han.

Torben Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, har i mange år forsket i helbredstjek og screeninger.

Han fremhæver, at et voksende privat marked for sundhedsydelser er med til at normalisere det at gå til løbende tjek, og det lægger et pres på det offentlige system for at kunne tilbyde det samme.

»Vi har i den grad lullet os ind i en falsk tryghed om, at hvis vi får foretaget et helbredstjek i ny og næ, så er vi ‘home safe’ i forhold til vores helbred,« siger han.

»Problemet med alle de her helbredstjek er, at man ofte finder noget - måske lidt for højt blodtryk - som sætter en hel masse unødvendige processer i gang omkring en tilstand, der som regel går væk af sig selv igen.«

Men skal man så slet ikke testes, hvis man er bange for at blive syg?

Har DU virkelig brug for et helbredstjek?

Alle patienter har som udgangspunkt ret til at blive tjekket, hvis man har symptomer eller mistanke om sygdom.

Det understreger flere af de forskere og sundhedsansatte, Videnskab.dk har været i kontakt med.

»De, som har symptomer på sygdom, eller som ved, de er i risiko, fordi de har bestemte sygdomme, som er gået i arv i familien - de skal selvfølgelig have et helbredstjek,« siger bioanalytikeren Louise Faaborg.

»Men alle de andre - de sunde og raske - dem skal vi blive bedre til at tale fra at blive tjekket.«

Lægen har faktisk ret til at afvise en patients ønske om at få et helbredstjek. Cees Stavenuiter, den praktiserende læge, understreger dog, at han aldrig vil afvise en patients ønske om en undersøgelse, uden at han kender til begrundelsen for behovet.

»Jeg siger ikke, at vi bare skal afskaffe alle helbredstjek, undersøgelser og kontroller. Jeg siger, at vi skal blive bedre til at sortere i, hvem der virkelig har brug for dem, og hvem, der ikke har.«

For eksempel ser Stavenuiter et potentiale ved tjek af ældre mænd, som sjældent går til læge. En gruppe, som danske forskere har lavet flere forsøg med, især fordi det er velkendt, at disse mænd er særligt udsatte i forhold til hjerte-kar-sygdomme.

Men heller ikke her er der nogen tydelig positiv effekt at spore ved at invitere til screening. Det viser et stort dansk studie fra 2025.

Helbredstjek eller dyrere cigaretter?

Flere sundhedsforskere mener, at man i stedet bør bruge ressourcer på det, som, man ved, har en tydelig effekt.

»Vejen til bedre folkesundhed er ikke screening af folk, der har haft en usund levevis i 30 år,« siger Karsten Juhl Jørgensen fra Syddansk Universitet.

»Løsningen er strukturel forebyggelse, hvor vi sørger for at indrette vores samfund, sådan at folk får nemmere ved at have en sund livsstil.«

Så hvad skal man gøre?

»Det er de gamle ‘travere’ om, at vi skal forbedre levevilkårene for de socialt dårligst stillede og sætte prisen op på tobak og alkohol. Man kan differentiere moms på fødevarer, så det bliver dyrere at købe fastfood og billigere at købe grøntsager.«

»Det vil have gavnlige sundhedseffekter på et helt andet niveau, end hvad noget screeningsprogram kan tilbyde,« siger han.

Torben Jørgensen fra Københavns Universitet mener, der er behov for mere oplysning om den manglende sundhedsgevinst ved helbredstjek. Måske er der endda behov for at regulere området politisk, funderer han.

»Det ville for eksempel være en god regulering, hvis man kunne få private firmaer til at lade være med at lave løbende helbredstjek af deres medarbejdere.«