»Grov vildledning«: Forskere revser påstand om gevinst ved helbredstjek

Sundhedsforskere fra Syddansk Universitet spreder misinformation om de gavnlige effekter af helbredstjek til ældre mænd.

Det siger flere af deres forskerkollegaer til Videnskab.dk.

»Jeg vil karakterisere det som et groft eksempel på videnskabelig spin, som er et problem for hele universitetets troværdighed,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Han har ikke været involveret i den omtalte forskning, men er selv ansat som professor på Syddansk Universitet. Her beskæftiger han sig med metoder i medicinske forsøg.

Hans kritik er rettet mod omtalen af et nyt studie af helbredstjek til mænd i alderen 60 til 64 år. I den videnskabelige artikel om resultaterne konkluderer forskerne, at det »ikke« forlængede mændenes levealder at blive inviteret til et tjek og få målt risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Derimod opdagede man en væsentlig bivirkning, da screeningen kan medføre et forbrug af blodfortyndende medicin, som øger risikoen for at få alvorlige blødninger.

Alligevel har Syddansk Universitet udsendt en pressemeddelelse under overskriften ‘Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek’.

»Vrøvl« eller mudret kommunikation?

Jes Lindholt, professor i karkirurgi, står bag det nye studie. I pressemeddelelsen udtaler han:

»For den gruppe, som tog imod tilbuddet om et tjek, så vi en markant lavere dødelighed på 17 procent sammenlignet med kontrolgruppen - altså dem, som ikke fik tilbudt tjekket.«

Men dén udtalelse er udtryk for »noget vrøvl«. Det mener Torben Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, som i mange år selv har forsket i helbredstjek og blandt andet har rådgivet WHO på området.

»Hvis man promoverer noget, som de reelle data ikke viser, så bliver jeg lidt usikker på, hvad det er, man har gang i som forsker,« siger han om forløbet til Videnskab.dk.

Så hvad siger Jes Lindholt til kritikken?

Han svarer, at han godt kan forstå, at formidlingen af resultaterne »er endt med at blive lidt mudret«. Men samtidig siger han, at han står »helt inde for pressemeddelelsen« om de gavnlige effekter.

Kan helbredstjek gavne syge ældre mænd?

Udgangspunktet er en hel masse dødsfald, som måske kan udsættes.

Hvert år dør omkring 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, heraf mange ældre mænd, som har en usund livsstil og sjældent går til læge.

Derfor har Jes Lindholt og hans forskergruppe på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital sat sig for at undersøge, om det kan gavne mændene at få et helbredstjek.

I deres seneste studie udgivet i august 2025 ser de på sundhedsdata fra i alt 31.268 danske mænd over en periode på syv år. I et forsøg blev omkring en femtedel af dem inviteret til et tjek, mens resten fungerede som en kontrolgruppe til at undersøge effekten af tjekket.

Mere specifikt var det målet at undersøge:

Om det at invitere danske mænd i alderen 60-64 år til en omfattende screening for uopdagede hjerte-kar-sygdomme kan sænke deres samlede dødelighed.

Konklusionen i den videnskabelige artikel om forsøget:

Syv år efter forsøget havde helbredstjekket »ikke sænket dødeligheden«.

»Grov vildledning« eller efterspurgt teknik?

Så hvorfor udsender Syddansk Universitet bagefter en pressemeddelelse med overskriften ‘Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek’?

Fordi man har valgt at fokusere på en anden analyse end den, som fremgår af studiets hovedkonklusion, forklarer Jes Lindholt.

Forløbet lyder sådan her:

Først sender forskergruppen deres resultater om fraværet af en tydelig, positiv effekt til tidsskriftet European Heart Journal. Det er de resultater, de i første omgang går ud med offentligt, og som det lyder i pressemeddelelsen fra den medicinske konference ESC:

»En invitation til kardiovaskulær screening reducerede ikke dødelighed hos mænd i alderen 60-64 år.«

Men samtidig har tidsskriftet bedt om endnu en bearbejdning af resultaterne, en såkaldt ‘per protokol-analyse’. Det er en analyse, som simulerer et scenarie, hvor alle deltagere har fulgt forsøget til punkt og prikke.

I det her tilfælde begrunder man behovet for en per protokol-analyse med, at det er en for lav andel af de inviterede patienter, der er mødt op til deres helbredstjek.

Jes Lindholt og kollegaerne laver derfor en ny analyse, hvor de sorterer de mænd fra, som ikke dukkede op til screening, for i stedet at fokusere på sundhedsdata fra de 62 procent af mændene, som rent faktisk mødte op.

»Og med den teknik kunne vi så beregne en 17 procent reduktion i dødeligheden hos dem, der var mødt op til screening sammenlignet med kontrolgruppen - dem, som ikke var blevet inviteret til screening,« siger professoren til Videnskab.dk.

Det er de resultater, pressemeddelelserne fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital fokuserer på, mens man undlader man at nævne studiets hovedkonklusion: Fraværet af en tydelig, positiv effekt.

Og det er den kommunikationsstrategi, som Karsten Juhl Jørgensen kalder problematisk:

»Når pressemeddelelsen ikke nævner studiets egentlige konklusion - en konklusion, som er den stik modsatte af, hvad budskabet er - så sidder man som læser tilbage med et indtryk af, at det virker godt at gå til helbredstjek for hjerte-kar-sygdom, mens studiet i virkeligheden hverken kan be- eller afkræfte, om det virker eller ej.«

»Det er grov vildledning,« siger han.

Per protokol: Resultater i ‘den perfekte verden’

Lindholt anerkender, at den positive effekt i per protokol-analysen er forbundet med en lavere evidens - en lavere troværdighed - end studiets hovedkonklusion.

»Da forsøget ikke oprindeligt var designet til at evaluere selve helbredstjekket, har det derfor et lavere evidensniveau,« siger han.

Alligevel mener han, at resultatet med de 17 procents reduktion i dødelighed er relevant. Og han mener også, det er på sin plads kun at fokusere på netop det resultat i pressemeddelelsen. Som han siger:

»Du kan jo spørge dig selv om, hvad offentligheden helst vil vide: effekten af en invitation til et helbredstjek eller effekten af selve helbredstjekket.«

En velkendt udfordring ved helbredstjek er, at de, som møder op til dem, som regel er langt mere sunde og raske, end dem, som ikke møder op til dem. Også i det her tilfælde. Tallene fra studiet viser, at dødeligheden var omtrent dobbelt så høj blandt de ikke-fremmødte i forhold til de fremmødte.

Jes Lindholt mener selv, at han og kollegaerne tager højde for den skævhed i deres per protokol-analyse. Omvendt mener kritikerne ikke, at usikkerheden er tilstrækkeligt belyst i forskergruppens pressemeddelelse.

»Det er velkendt, at per protokol-analyser er upålidelige,« siger Karsten Juhl Jørgensen, som også er en del af Cochrane Danmark, og beskæftiger sig indgående med forskningsmetoder.

Torben Jørgensen fra Københavns Universitet siger sådan her om per protokol-analysen:

»Det er en simulering, man kan foretage, hvis man ikke har ordentlig data. Men når man nu har ordentlig data, så skal man holde sig til dem.«

Hvad siger Jes Lindholt til det?

»En per-protokol-analyse er ofte noget, som tidsskrifterne efterspørger,« siger han.

»Og jeg anerkender, at vi ikke er på den øverste hylde for evidens. Men tidsskriftet ville gerne have, at vi lavede en per protokol-analyse, og det var så resultaterne fra den analyse, som vores pressemedarbejdere gerne ville fokusere på,« siger han.

Men du har vel godkendt indholdet i pressemeddelelsen?

»Ja, ja, absolut - og vi synes også, at vi kan stå inde for det. Men jeg anerkender ikke, at indholdet er manipulerende. Tværtimod. Et top, internationalt tidsskrift og dets tilknyttede statistikere havde ingen kritik af den metode, som vi anvendte.«

»Derfor står der i pressemeddelelsen, at det at møde op til et helbredstjek nedsatte dødeligheden med 17 procent. Det vil vi gerne stå inde for,« siger Jes Lindholt.

Forskere: Spred »vigtigt« resultat om risiko for blødninger

Torben Jørgensen mener, at forskerne fra Syddansk Universitet burde have fokuseret på hovedkonklusionen i deres studie.

Som han siger:

»Det er et meget veludført studie med det helt rette videnskabelige spørgsmål. Og med et vigtigt resultat om, at et helbredstjek af den art, som man har foretaget her, ikke har nogen effekt på dødeligheden efter syv år.«

»Og så skal studiet have yderligere ros for også at medtage bivirkninger. Det er nemlig noget, tidligere studier er blevet kritiseret for ikke at gøre. Men det gør man her; man viser de negative effekter, det kan have at få foretaget et helbredstjek.«

Karsten Juhl Jørgensen fremhæver også studiets høje kvalitet. Som han siger:

»Forskerne kan være stolte af deres studie og primære resultater, fordi de kan være med til at forhindre, at vi indfører et uvirksomt screeningsprogram i Danmark. Dermed undlader vi også at lægge yderligere pres på vores sundhedsvæsen.«

Jes Lindholt fremhæver, at forskergruppen flere gange har fokuseret på alvorlige blødninger som følge af et helbredstjek. Det fund i studiet har forskerne advaret om i både SDU-pressemeddelelsen og i et interview om deres nye studie til Dagens Medicin, siger han.

Lindholt håber dog fortsat, at man vil indføre faste helbredstjek for ældre mænd i Danmark. Men, tilføjer han:

»Jeg tror ikke, at vores studie umiddelbart kommer til at føre til, at vi får nogle helbredstjek på den her måde i Danmark. Det tror jeg ikke.«

Hvorfor ikke?

»Fordi vi stadig står der, at vi ikke har noget overordnet, primært bevis for, at det virker.«

Opdatering 26. september 2025: Efter udgivelsen af denne artikel har Syddansk Universitet erkendt, at pressemeddelelsen ikke er korrekt. Læs mere i denne opfølgende nyhed: Syddansk Universitet sletter pressemeddelelser efter kritik: »Et alvorligt problem«.