Forskere tjekker superheltes helbred og spår om deres alderdom
Superman, Iron-man, Hulk, Black Panther og Black Widow. De fem Marvel-superheltes fysiske og mentale helbred er sat under lup.

Superman, Iron-man, Hulk, Black Panther og Black Widow. De fem Marvel-superheltes fysiske og mentale helbred er sat under lup. (Foto: AntMan3001 / CC BY-SA 2.0)

Superman, Iron-man, Hulk, Black Panther og Black Widow. De fem Marvel-superheltes fysiske og mentale helbred er sat under lup. (Foto: AntMan3001 / CC BY-SA 2.0)

Kilde: 
14 december 2021

Forskere har påført sig heltekappen under coronanedlukningen og set 24 Marvelfilm udgivet mellem 2008 og 2021. 

Det har de gjort for at gøre os klogere på superheltenes helbred, fysisk som psykisk, hvad vi kan lære af det, og hvilken alderdom de hver især går i møde.

Forskningen har ført til et fagfællebedømt studie, som de har fået udgivet i tidsskriftet The BMJ’s juleoplag.

Men hvordan er det nu lige, man udfører et sundhedstjek på Black Widow eller Hulk?

BMJ's særlige juleudgave

Tidsskriftet BMJ udkommer hvert år i en speciel december-version, hvor studierne er noget anderledes, end de plejer at være. 

Studierne er dog stadigvæk blevet peer-reviewed (fagfællebedømt), og er lige så virkelige som de forskningsprojekter, der ellers bliver omtalt i BMJ.

Her er to andre historier fra årets juletidsskrift:

Jo, forskerne målte på de positive og negative parametre, vi kender til, for sund aldring.

De positive først:

  • Superheltene var alle gode til at indgå i en fast rutine bestående af konditions- og styrketræning. Som mange ved, er begge faktorer forbundet med en sund alderdom.
  • Superheltene lod alle til at have en høj grad af social interaktion, som er forbundet med reduktion af risiko for demens.
  • At modnes med ynde bliver også sat i forbindelse med at opleve meningsfuldhed i tilværelsen. Det sammenlagt med et positivt syn på livet og modstandsdygtighed over for modgang, ja, så skulle udsigterne være gode. Tre faktorer Marvels superhelte også kan sætte flueben ved.
  • Og bortset fra Thor og Iron-Man så drikker superheltene ikke over sundhedsmyndighedernes anbefaling. Når de så heller ikke ryger, så kan de håbe på endnu større sandsynlighed for at leve længere og bedre.

Black Panter er både velhavnede, vegetar og intelligent. Forskerne vurderer, Black Panther har gode kort på hånden, hvad angår hans kommende alderdom.

Black Panter er både velhavnede, vegetar og intelligent. Forskerne vurderer, Black Panther har gode kort på hånden, hvad angår hans kommende alderdom. (Foto: David Brat / CC BY-NC-ND 2.0)

Og så til den negative adfærd og påviste risikofaktorer hos superheltene:

Her kan det godt være, at man ville have set de første antydninger af alvorlige miner hos superheltene.

For forskerne blotlagde superheltenes tendens til at blive udsat for meget støj, luftforurening og utallige hovedtraumer, som altså øger risikoen for demens og livsforandrende fysiske skader og handicap. 

Forskerne kiggede også på individuelle analyser af de fem Marvel-helte. Nogle med bedre forudsætninger end andre.

Både Black Panther og Iron-Man er ekstremt velhavende og intelligente, som man forbinder med mindre chance for demens.

Black Panther tager dog føringen, da han også er vegetar, som altså lader til at understøtte en sund aldring hos ham.

Og så til dem, som kæmper lidt mere end andre:

 Hulk bakser med hjerteproblemer, en høj BMI og befinder sig næsten hele tiden i en tilstand af vrede. Og det, mener forskerne altså, sætter ham i forhøjet risiko for svære kroniske sygdomme.

Black Widows traumatiske barndom gavner hende tilsyneladende ikke, da det øger hendes chance for at hive både fysisk og psykisk sygdom til sig.

»Kan du komme ned derfra, Peter! Lægen sagde 8-10 timers søvn!« Forskerne er bekymrede for unge Spidermans mangel på søvn. (Foto: Jesse Väisänen / CC BY-NC 2.0)

Så er der Spiderman. Forskerne spår umiddelbart en fin tid på plejehjem for ham; med olympisk fleksibilitet, flot styrke og smidighed nedsætter Spiderman nemlig chancen for ikke at falde som gammel.

Dog er det ikke sikkert, han kommer så langt, for forskerne lagde mærke til Spidermans hang til at være ude om natten. 

Og for teenagere som Peter Parker, der anbefales 8-10 timer søvn, så står han overfor helt andre udfordringer end onde skurke. Forskerne siger nemlig, at søvnmangel kan lede til overvægt, dårligt mentalt helbred og forøget risiko for at komme til skade.

Uanset nuværende eller kommende helbred, så så forskerne gerne, at superheltene fra Marvels univers lagde kræfterne et andet sted, inden deres helbred og alder er tæt på udløbsdato:

»Marvel-superheltenes fokus ligger et forkert sted.

I deres forsøg på at redde multiverset, modullere den menneskelige bevidsthed, opfinde kunstig intelligens eller udvikle rumteknologi, så glemmer de at finde på løsninger på livskvalitet og sundhedsfremme for verden eller hjælpe de gamle, der er skrøbelige og lider af demens,« forklarer de i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Det ville gøre alle i multiverset, inklusive Marvel superheltene, i stand til at leve en meningsfuld alderdom.«

fth 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.