Vacciner har reddet 37 millioner menneskeliv siden år 2000

Vaccineprogrammer redder millioner af liv.

Det kommer 16 uafhængige forskergrupper frem til i et nyt studie, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Studiet viser, at vaccinationer mod 10 større sygdomme har forhindret helt op til 37 millioner dødsfald i 98 lav- og mellemindkomstlande siden 2000.

Det skriver Imperial College London i en pressemeddelelse på baggrund af det nye studie.

»Vores undersøgelse siger noget om de enorme folkesundhedsmæssige fordele, der kan opnås ved vaccinationsprogrammer i lande med lavindkomst og mellemindkomst,« siger epidemiolog Neil Ferguson fra Imperial College London i Storbritannien til videnskabsmediet ScienceAlert.

For at komme frem til de tal anvender forskerne nogle helt særlige regnemodeller. 

Ifølge ScienceAlert har modellerne imidlertid de begrænsninger, at der ikke altid er komplette data fra lav- og mellemindkomstland om sygdomsbyrde og død. Derfor skal man være opmærksom på, at det er de bedste - og mest præcise - estimater, forskerne kan give.

Undersøgelsen er den største af sin slags om emnet til dato, hvor forskerne har set på vaccinationsprogrammer mod hepatitis B-virus, Haemophilus influenzae type B, human papillomavirus, japansk encefalitis, mæslinger, Neisseria meningitidis serogruppe A, Streptococcus pneumoniae, rotavirus, røde hunde og gul feber.

»Ved at estimere, hvor meget højere dødelighedsniveauer der ville være, hvis der ikke var vaccinationsprogrammer, har vores undersøgelse fremhævet, hvor afgørende det er at opretholde høje dækningsniveauer,« siger medforfatter Katy Gaythorpe, der forsker i matematisk modellering af smitsomme sygdomme på Imperial College London, til ScienceAlert.

»Et barn født i 2019 vil opleve en massiv reduktion i deres risiko for at dø af disse 10 sygdomme i løbet af deres levetid, hvor deres dødelighed falder med 72 procent på grund af vaccination alene,« uddyber Katy Gaythorpe til Imperial College London.

De nye resultater er nogenlunde på linje med resultater fra 2017, der viste, at vacciner har reddet næsten 20 millioner børns liv i fattige lande siden 2001 ifølge ScienceAlert.

Du kan finde studiet her og læse et skriv fra Imperial College London om studiet her.

Hvis du vil vide mere om vaccinernes effekt, kan du læse videre i: Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre.

Nedbrydelig elektronik

Vi iler videre til vores enorme forbrug af elektronik.

Svimlende 53,6 millioner ton. Det er så meget elektronikaffald, der havde hobet sig op på verdensplan i 2019.

Kun 17 procent af det affald blev dokumenteret som indsamlet og genanvendt ifølge Aarhus Universitet. Men den udfordring vil adjunkt Shweta Agarwala nu komme til livs med et helt nyt forskningsprojekt.

Hun har netop modtaget seks millioner kroner fra Villumfonden til at forske i fremtidens bæredygtige elektronik-materialer, der har som mål, at de skal være helt og aldeles biologisk nedbrydelige, skriver universitet i en pressemeddelelse.

Det vil sige, at materialet faktisk kan nedbrydes af små organismer, der æder sig ind på materialet, så det til sidst forsvinder.

»Der kommer hele tiden nye løsninger til bæredygtige samfund med vedvarende energi, smart industri og grøn transport. Men hvis elektronikken, der ligger bag det hele, ikke er nedbrydelig, så er fremtiden ikke bæredygtig,« siger Shweta Agarwalaved, der er adjunkt ved Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.

»Det er på høje tid, at vi begynder at finde løsninger, der gør det muligt at skifte klassiske materialer som silicium og germanium i elektriske komponenter ud med nye biologisk nedbrydelige materialer,« mener forskeren.

Helt konkret arbejder forskeren med en teknologi, hvor hun groft sagt printer elektroniske kredsløb på et fleksibelt, nedbrydeligt underlag. Det kan være tekstil, papir, biomateriale eller en form for plast.

Shweta Agarwalas projekt er grundforskning, og man kan sige, at forskningen har i sigte at bygge et fundament for fremtidens elektroniske løsninger. Men en egentlig kommerciel teknologi, der lander på markedet, forventer Shweta Agarwalas ikke at ende ud med.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her.

Millionbeløb til grøn infrastruktur

Vi runder af med nyheden om, at uddannelses- og forskningsministeriet netop har afsat 150 millioner kroner til at indkøbe testfaciliteter og forsøgsanlæg, der både direkte og indirekte støtter den grønne omstilling, skriver Forskningsministeriet.

Blandt andet skal de 150 millioner kroner bruges til at forbedre forskernes computer- og beregningsfaciliteter, så man i højere grad kan overvåge landbrugsjorde og skove samt måle luftkvalitet og overvåge ændringer i luft, is, vand og hav i Grønland.

Derudover kan de bidrage til at udvikle fremtidens bæredygtige energimaterialer til for eksempel solceller og batterier, skriver Forskningsministeriet.

»Når danske forskere skal udvikle nye grønne løsninger, er det vigtigt, at de har adgang til det mest avancerede og moderne laboratorier og forskningsudstyr, og det får de med den nye roadmap (køreplan. red.),« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.