Mange milliarder kan spares ved at begrænse luftforurening fra biler
Vi skal gøre op med den store bilflåde i storbyerne, lyder det fra forskere.
forurening_biler

Selv om luften er blevet langt renere i EU og i USA, er der flere milliarder at spare ved at få banket luftfoureningen fra biler ned i de store byer i USA, konkluderer nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Selv om luften er blevet langt renere i EU og i USA, er der flere milliarder at spare ved at få banket luftfoureningen fra biler ned i de store byer i USA, konkluderer nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Det redder menneskeliv, er godt for klimaet og sparer statskassen for en hulens masse milliarder, hvis vi nedbringer partikelforureningen og CO2-udledningerne fra biltransporten.

I et nyt studie estimerer amerikanske forskere, at USA har sparet omtrent 270 milliarder dollars ved at nedbringe luftforureningen fra biltransport mellem 2008-2017. 

Her har forskerne set på den luftforurening, der er forbundet til trafik, mere specifikt de meget sundhedsskadelige og fine partikler, der kaldes pm2,5.

Og det er særligt i de tætpakkede storbyer, at der er store sundhedsgevinster at hente. 

Sådan lyder konklusionen i et studie, der netop er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS. 

»Vores undersøgelse styrker argumentet for en strammere transportpolitik for at opnå store offentlige sundhedsgevinster i USA. Det er særlig vigtigt for folkesundheden at begrænse udledningerne fra biler i store byområder, som forårsager større sundhedspåvirkninger,« skriver førsteforfatter Ernani F. Choma, der er postdoc ved Environmental Health på Harvard University, i en mail til Videnskab.dk.

Man skal dog være varsom med at overføre det astronomiske beløb fra USA til andre lande, da vi anvender lidt andre regnemetoder herhjemme og i EU. Læs mere om det i faktaboksen.

Kan ikke bare overføres til andre lande

I studiet regner forskerne på tabte leveår, som er en slags velfærdsøkonomisk opgørelse for, hvad samfundet mister i produktion og indtægt. Man ser samtidig på, hvad den enkelte mister af leveår.

Overordnet er der rimelig sammenhæng i, hvordan man regner på effekterne af luftforureningen på dødeligheden i litteraturen.

Men tilgangen til den økonomiske værdisætning er ikke den samme i USA og EU, og derfor vil vi ikke nødvendigvis komme til et så højt tal med de metoder, vi anvender herhjemme og i EU, forklarer flere forskere.

Derfor skal man være varsom med blot at overføre forskernes udregninger til andre lande.

Renere luft betaler sig

Antallet af for tidlige dødsfald relateret til partikelforurening fra biler faldt fra 27.700 til 19.800 mellem 2008 og 2017, estimerer de amerikanske forskere.

Videnskab.dk har tidligere skrevet en række artikler om, hvor mange liv man kan spare ved at nedbringe partikelforurening fra trafik -  dem kan du læse her og her.

Marie Pedersen, der forsker i sundhedsskadelige miljøpåvirkninger, bemærker dog, at de amerikanske forskere i det nye studie sætter et økonomisk beløb på.

»Jeg hæfter mig ved det store beløb. Studiet viser, at det kan betale sig at reducere luftforurening fra lokale menneskeskabte kilder som dem fra vejtrafik,« siger Marie Pedersen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Epidemiologi, på Københavns Universitet.

»Det er godt at få et tal på, så dette beløb kan sammenlignes med de omkostninger, der kan være forbundet med at udvide den eksisterende offentlige transport, lave flere cykelstier og introducere nye bilfrie zoner,« fortsætter Marie Pedersen, efter hun har læst den videnskabelige artikel.

På den måde kan man få et overblik over fordelene ved at nedbringe partikeludledningen og veje dem op imod, hvor dyrt det er at indføre tiltagene. Det har et dansk forskerhold regnet på herhjemme, hvilket du kan læse mere om i faktaboksen længere nede i artiklen.

Professor Lars Gårn, der også har læst det nye studie, bakker op:

»Studiet viser, at der har været store sundhedsmæssige potentialer ved blandt andet at regulere de tekniske krav til biler med for eksempel partikelfiltre, katalysatorer og standarder for svovl i brændstof,« siger Lars Gårn, der er tilknyttet Københavns Universitets Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi.

Resultaterne passer meget godt med, at luftforureningen er faldet betydeligt over de seneste årtier, fordi biler udleder færre partikler end før i tiden, tilføjer professoren. Samtidig er antallet af privatbiler dog steget i USA, og det har modvirket lidt af faldet.

Måske for lavt sat

Selvom det er et »solidt studie«, så kan besparelserne, der er knyttet til reduceret luftforurening, faktisk vise sig at være endnu højere i USA, vurderer Marie Pedersen.

Ren luft sparer os penge


Et dansk forskerhold har regnet på, hvad renere luft efter en grøn omstilling kan betyde i form af sparede dødsfald og sygdomstilfælde.

Her lyder det, at når vi de danske klimamål, kan vi spare 10-20 milliarder om året på sundhed,  ifølge Information. 

Kilde: Information

I studiet har forskerne regnet sundhedseffekterne af luftfourening i tabte leveår og for tidlige dødsfald, som har en pris for samfundet.

Det er derfor vigtigt at bemærke, tilføjer Marie Pedersen, at studiet fokuserer på død, men ikke andre helbredskonsekvenser, som kan starte tidligt i livet og være en helbredsmæssig og økonomiske byrde for både den enkelte borger og samfundet. 

»Luftforurening med partikler øger risikoen for en lang række helbredseffekter som for eksempel astma, lungekræft, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Alle de udgifter, som er forbundet med disse helbredsudfald, er ikke medregnet,« siger Marie Pedersen.

Derudover har forfatterne også kun inddraget luftforurening relateret til trafik fra de allermindste og mest sundhedsskadelige partikler - pm2,5. 

Dødsfald og uønskede helbredskonsekvenser, som kan komme fra andre typer luftforurening, for eksempel NO2 (kvælstofdioxid) og støj fra vejtrafikken, er ikke medregnet, uddyber Marie Pedersen.  

Skal sætte ind i storbyerne

Særligt den store bilflåde, som tøffer rundt i tætpakkede storbyområder i USA, har store konsekvenser for folkesundheden.

Har inddraget en række faktorer

Til at begregne besparelserne af dødsfald forårsaget af luftforurening fra køretøjer indsamlede forskerne data om udledninger fra biler, dødelighed og befolkningsdata. På den baggrund analyserede de blandt andet, hvordan niveauer af fine partikler påvirkede dødelighedsrisikoen for forskellige aldersgrupper.

Derudover beregnede forskerne de 'sociale omkostninger' - det er også, hvad man kalder værdien af statistisk liv. Det er en almen kendt tilgang til at bestemme, hvor meget befolkningen vil betale for, at risikoen for, at de dør af for eksempel luftforurening eller i trafikken.

Selv om luften er blevet renere i perioden fra 2008 til 2017, så finder forskerne, at der stadig er folk, som dør af de skadelige partikler. 

Lars Gårn peger på - i tråd med forfatterne bag studiet - at man stadig er langt fra at få indfriet det potentiale, der er i at få banket luftforurening og trængsel ned i storbyerne.

Forskerne konkluderer, at man kan opnå store gevinster for folkesundheden ved lokale initiativer, hvor enkelte byer sætter ind mod partikelforurening.

»Da personbiler, især i byområder, er skyld i en væsentlig del af sundhedspåvirkningerne, styrker det argumentet for et øget brug af alternativer, såsom elektriske køretøjer og andre transportformer, herunder offentlig transport, cykling eller gang,« lyder opfordringen fra Ernani F. Choma. 

Marie Pedersen er enig i, at det også er vigtigt at sætte ind i de store byer, og sådanne tiltag kan være med til at begrænse udledningen af de fine partikler og NH3 (ammoniak). 

»Det er en vigtig pointe, selvom forurening ikke kender grænser, kan der - og bør der - også igangsættes forebyggende initiativer lokalt, ligesom på regionalt, nationalt, europæisk og internationalt niveau,« lyder det fra Marie Pedersen.

Ikke nok med elbiler

Om vi kan blive ved med at nedbringe antallet af dødsfald relateret til luftforurening ved at sætte partikelfiltre på bilerne og indføre andre tekniske reguleringer, er tvivlsomt.

De tekniske løsninger afhjælper nemlig ikke problemerne med øget trængsel, støj og ulykker i byerne, påpeger Lars Gårn, der sidder i det miljøøkonomiske råd. 

WHO strammer krav


For første gang i 16 år har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2021 strammet deres anbefalinger om luftkvalitet.

Helt konkret har de sænket grænseværdierne for,  hvor stor en mængde af bestemte partikler og gasser, der må være i luften, før det bliver betegnet som sundhedsskadeligt.

Her har WHO nedsat værdien for det årlige gennemsnit fra 40 til 10 mikrogram per kubikmeter luft.

Kilde: WHO

Derfor bliver man også nødt til at begrænse den tunge trafik i storbyerne. I bunden af artiklen kan du læse mere om en ny rapport fra det miljøøkonomiske råd, hvor rådet foreslår kørselsafgifter for at modvirke den massive biltrafik i byerne. 

Til trods for, at elbilerne har fået medvind, og de har en klar klimagevinst, så vil flere elbiler på vejene langt fra løse alle problemerne i storbyerne, påpeger Lars Gårn.

»Med luftforurening er det lidt mere mudret. Det er selvfølgelig en stor fordel, at elbilerne ikke har en udstødning, men en del af partikelforureningen kommer også fra dækkene, og her har elbilerne ikke en klar fordel,« uddyber Lars Gårn. 

»Og hvis man kigger på de helt store gener, nemlig ulykker, støj og trængsel, så er der ikke den store forskel. Så elbiler er ikke i sig selv et svar på generne fra biltrafikken, selvom de bestemt har klimagevinster,« fortsætter han.

Marie Pedersen mener også, at det i et fremtidigt studie vil være interessant at inkludere den del af partiklerne, som ikke kommer ud af udstødningen, men fra bremser, slid af dæk og vejbelægning.

Derudover vil det også være relevant at belyst påvirkning af luftforurening for mindre områder af USA, da der kan være forskelle mellem stater, by og land. Det vil kunne hjælpe de forebyggende indsatser.

»Det er også vigtigt at følge op og se på perioden efter 2017 til nu. For eksempel  kan det være at COVID-19 har medført et øget behov for levering og dermed at de tungere køretøjer har bidraget mere end i 2008-2017.

»Derudover kan det være, at nogle pendlere, som tidligere har brugt offentlige transportmidler, har skiftet til at køre egen bil for at undgå smitte,« slutter Marie Pedersen.

Økonomer foreslår afgift på kørsel

I Danmark og i resten af Europa er der gennem de sidste mange år gjort en stor indsats for begrænse luftforureningen, som en dansk rapport viser.

Vi har fået afsvovling på kraftværkerne, mindre svovl i diesel og benzin, katalysator på benzinbilerne, mindre benzen i benzin og effektive filtre på vores affaldsforbrændingsanlæg. Og luften i Danmark er blevet betydeligt renere. 

Men der er stadig plads til forbedring. 

For at komme trængslen til livs i Danmark, hvor flere også dør for tidligt af luftforurening, har De miljøøkonomiske vismænd, som Lars Gårn er en del af, netop fremlagt en ny rapport.

Her foreslår økonomer kørselsafgifter for at modvirke den store biltrafik i byerne.

Med deres model skal registreringsafgifter og ejerafgifter reduceres betydeligt, så bilerne bliver billigere. Til gengæld skal bilisterne betale for de kilometer eller minutter, de bruger i bilerne.

Det skal ske ud fra en kørselsafgift, der afspejler trængsel, ulykker, støj, slitage og luftforurening, hvilket vil gøre det betydelig dyrere at være bilejer i byen.

»Lidt firkantet sagt har vi ikke afgifter på at køre nogle steder i Danmark. Og det, vi foreslår, er at lægge nogle ret store afgifter på at køre i myldretiden i storbyerne, altså der hvor der virkelig er store gener,« siger Lars Gårn. 

»Med en afgiftsændring kommer vi frem til, at kørslen falder samlet set i Danmark med 5 procent, og den falder særligt i byerne og mindre på landet,« fortsætter han og tilføjer:

»Samlet set finder vi, at omlægningen vil medføre et fald i trængsel, risikoen for ulykker, i luftforurening og i støj, og sammen med nyere og bedre biler, som afskaffelsen af registreringsafgiften medfører, giver det en velfærdsgevinst på cirka 20 milliarder kroner årligt.« 

Hvordan det skal indføres rent praktisk er imidlertid uklart, og det vil under alle omstændigheder kræve et et avanceret GPS-baseret kørselsafgiftssystem, hvor bilister kan blive takseret efter hvilken byzone, de kører i.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk