Festivalminder bliver aldrig gemt i en virkelig fuld hjerne

På sommerens festivaler bliver du bombaderet med bakterier, du sover elendigt, og du får ulidelige tømmermænd. Måske oplever du endda at vågne op med store huller i hukommelsen. Her kan du læse om videnskaben bag netop de fænomener.

Pas på bakterierne eller bliv syg

Alle, der har været på festival, ved, at det ikke altid er hygiejnen, der har førsteprioritet hos den gennemsnitlige festivalgænger.

Og mange har måske endda oplevet at blive syg under eller lige efter festivalen, og det kan sagtens hænge sammen med den dårlige hygiejne.

På Roskilde Festival i år fortalte professor Thomas Bjarnsholt fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet om bakterier, og hvordan man skal forholde sig til dem, når man er på festival.

Først og fremmest minder Thomas Bjarnholt om, at bakterier ikke udelukkende er noget, der gør os syge.

»Man har langt flere bakterier på huden og inde i kroppen, end man har menneskeceller. Der er faktisk 10 gange så mange bakterier. Så at sige, at hvis man får bakterier ind i kroppen, så bliver man syg, er ikke rigtigt. For at blive syg skal man have bestemte bakterier ind de forkerte steder. Så vil kroppen give et immunrespons – det vil sige, at de hvide blodceller begynder at reagere - og så bliver man syg,« siger han.

Mange forestiller sig måske, at det er andre menneskers bakterier, man skal undgå, men faktisk kan vi også blive syge ved at få vores egne bakterier ind, hvor de ikke hører hjemme. Om det – og om festivalgængerens toiletbesøg - siger Thomas Bjarnsholt:

»Det kan være svært altid at ramme rigtigt, og derfor risikerer man at få en masse på fingrene. E-coli-bakterier har det rigtig godt i vores tarm, og der gør de ikke nogen synderlig skade. Men går man så over og drikker eller spiser, kommer bakterierne ind i munden, hvor de ikke hører til. Der er de ikke en del af det humane mikrobiom.«

»Oftest vil immunforsvaret tage sig af det. Men hvis der nu er tilpas mange bakterier, eller hvis man er stresset eller træt, så kan der være forskydninger i kroppen, og derved bliver man syg,« siger han.

Din håndhygiejne er afgørende

Den mest effektive måde at holde de skadelige bakterier på afstand er at have en ordentlig håndhygiejne. Thomas Bjansholt minder om, at det – specielt på en festival – er vigtigt at vaske hænder jævnligt, og at man med fordel kan bruge håndsprit til at holde sine hænder rene. Men alt med måde.

»Man skal lade være med at bruge det (håndsprit, red.) hele tiden. For gør man det, kan der opstå rifter, og så får man også bakterier ind,« siger han.

På diverse festivaler kan man af og til spotte festivalgængere, der er så inkarnerede, at de har festivalarmbånd fra flere års festivaler på armen. Men de små 'souvenirs' kan ifølge Thomas Bjanholt være en bakteriebombe. Det kan derfor være en god idé også at vaske dét, når man nu alligevel er i gang.

LÆS OGSÅ: Bakterier hjælper os mod et bæredygtigt samfund

Tømmermændene rammer dig på flere planer

Hovedpine, kvalme, rastløshed, koncentrationssvigt og humørsvingninger. Tømmermænd gør noget ved os, og de er en stor del af manges festival. Men der findes selvfølgelig forskning, der kan hjælpe dig til at minimere dine tømmermænd – eller bare til at forstå, hvad det er, der foregår.

De to læger og ph.d.-studerende Marie Deen Christensen og Sabrina Khan er til daglig tilknyttet Dansk Hovedpinecenter, og de forklarede på et foredrag tidligere på sommeren, hvorfor man får tømmermænd.

»Der er tre hovedgrupper af symptomer, der gør sig gældende, når man har tømmermænd – ud over hovedpinen. Der er nogle symptomer, som kommer fra kroppens organsystemer. Det er for eksempel sådan noget, som at man har kvalme og måske kaster op, man kan have dårlig mave og diarré, og så kan man halve almen ubehag i kroppen, og endelig er der nogle symptomer som har med vores følelsesliv at gøre,« siger Sabrina Khan.

»Man kan for eksempel opleve, at man er deprimeret, eller at man bliver hurtigere vred, end man plejer, eller at man bliver ked af det. Det er det, der kaldes 'hang over blues',« siger hun.

Alkohol får din hjerne til at skrumpe

Selve ordet tømmermænd stammer sandsynligvis fra den følelse af, at nogen står og banker en i hovedet dagen derpå. Og hovedpinen er da også et af de mest signifikante symptomer på tømmermænd. Marie Deen Christensen forklarer, hvorfor hovedpinen opstår:

»Alkohol er vanddrivende. Det trækker vand fra organerne og over i blodbanen, hvilket gør, at hjernen faktisk skrumper en lille smule. Men for at man skal føle smerte, skal der være smertereceptorer til stede, og det er der ikke inde i hjernen. Så det, man kan mærke, er, at når hjernen skrumper, så trækker den i de hinder, som sidder uden på hjernen, og her sidder der smertereceptorer,« siger hun.

»De smertereceptorer bliver stimuleret, når hjernen trækker sig sammen. Derfra går der et signal igennem det, der hedder trigeminusnerven, som fører signalet ind til hjernen.«

Kuren mod tømmermænd findes (desværre) ikke

Nogle hævder måske at have kuren mod tømmermænd. Der findes i hvert fald diverse produkter (for eksempel kaktuspiller), der giver løfter om at kurere dig for dine tømmermænd, men Marie Deen Christensen og Sabrina Khan mener ikke, at en sådan kur egentlig eksisterer. Derimod er der en række ting, man kan gøre, før tømmermændene opstår for at minimere smerterne:

»Det nemme svar er selvfølgelig: Lad være med at drikke,« siger Marie Deen Christensen, men tilføjer, at hun er udmærket klar over, at det råd ikke holder mange timer på den gennemsnitlige festival. Hun har til gengæld et andet, lidt mere realistisk råd.

»Drik ikke mere, end du nedbryder. Det vil sige omkring én genstand i timen,« siger hun.

»Man kunne måske tænke, at jo mere man drikker, jo hurtigere arbejder leveren med at nedbryde alkoholen, men sådan er det desværre ikke. Leveren arbejder med en helt fast hastighed i forhold til at nedbryde alkoholen, og det er sådan rundt regnet én genstand i timen,« tilføjer Sabrina Khan.

De to forskere minder samtidig om, at alkohol dehydrerer, og at det giver tømmermænd. Derfor skal man huske at drikke rigeligt med vand, og så må man affinde sig med, at man ofte må hoppe op af festivalstolen for at finde et sted at træde af på naturens vegne.

Du kan også med fordel holde dig til at drikke lyse drikke:

»Nogle siger, at det er bedre at drikke lyse drikke end mørke drikke, og det råd har faktisk hold i virkeligheden. Mørke drikke indeholder nemlig mere methanol og andre stoffer, der er med til at give tømmermænd, end lyse drikke gør. Så derfor; hold dig til lyse drikke, hvis du vil have færrest mulige tømmermænd,« siger Sabrina Khan.

Man kan med fordel benytte smertestillende piller og kvalmepiller, understreger de to forskere. Den type medicin virker nemlig symptomlindrende, men de fjerner ikke som sådan tømmermændene.

Du kan godt glemme at huske dine 'black outs'

Du har sikkert prøvet at vågne op efter en aften med lidt for mange genstande under vesten og ikke kunne huske så meget. Black outs kaldes det. Forskerne forklarer, hvad der sker:

»Nogle kender sikkert det, at når man har været rigtig fuld, kan man vågne op dagen efter og tænke, at der er perioder, man ikke kan huske. At man har haft et 'black-out'. Man tænker, at det han man sikkert glemt, fordi man var så fuld,« siger Sabrina Khan.

»Men det er faktisk ikke sådan, det hænger sammen. Man glemmer ikke noget, fordi man er fuld. Men man mister i en kort periode evnen til at danne nye minder. Så ligegyldigt hvor meget man anstrenger sig, kommer man ikke til at huske det, man har oplevet. Mindet er aldrig blevet gemt,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Ti myter om alkohol: Tømmermænd

Snup en 'power nap' og hold dig vågen

Når du er på festival, får du sikkert ikke meget af det, selvom du gerne ville. Søvn altså. Mange har sikkert prøvet, at man alt for tit ender med at komme sent i seng og ikke kunne sove ret længe i sit lille iglotelt.

Birgitte Kornum, humanbiolog og seniorforsker ved Glostrup Hospital, fortæller, at søvn har stor indflydelse på, hvor godt hjernen fungerer.

»Sover man mindre end seks timer, er der stor risiko for, at ens hjerne ikke længere kan optage ret meget information. Den evne er noget af det første, der ryger, når man er i søvnunderskud,« siger hun.

Birgitte Kornum fortæller samtidig, at alkohol har en ikke særlig gavnlig effekt på vores søvn.

»Alkohol virker i sin rene form søvndyssende. Nogle kender måske det, at hvis man tager én øl til frokost, så kan man godt blive lidt træt bagefter. Men derefter bliver alkoholen nedbrudt, og nogle af nedbrydningsprodukterne virker faktisk opkvikkende,« siger hun.

»Derfor er det også sådan, at hvis man tager en lille en, inden man skal sove, så bider det sig selv lidt i halen. Man falder måske hurtigere i søvn, men sover mere uroligt sidst på natten.«

Kan man finde plads, tid og ro til det, så er det til gengæld ikke nogen dum idé at snuppe en 'power nap' i løbet af dagen på festivalen. En power nap kan ifølge Birgitte Kornum tage lidt af søvnpresset. Men hun understreger, at man stadig vil have bruge for sin samlede mængde søvn – altså over de seks timer.

»Man skal have den mængde søvn, ens krop har brug for. Det vil sige, man kan ikke snyde kroppen til at tro, at fordi man har taget en 20 minutters lur midt på dagen, kan man nøjes med at sove fire timer om natten. Sådan virker det ikke,« siger hun.

Hvis du vil blive endnu klogere på den gode søvn, kan du her læse vores livechat om netop søvn.