Forbrugerrådet har netop lavet en undersøgelse af dansk svinekød. Hver tredje pakke indeholder multiresistente bakterier. Bakterier, der kan gøre mennesker uhelbredeligt syge, fordi vores arsenal af antibiotiske våben er holdt op med at virke.

Hvordan kan vi undgå det i fremtiden? Det giver min forskning et bud på.

Sidste år fandt min forskergruppe ud af, at man ved at kombinere antibiotika både kan forstærke effekten, men også undgå at bakterierne udvikler resistens.

Det handler om balance. Man skal forsøge at sammensætte behandlingen af to eller flere stoffer, som gør, at udviklingen af resistens mod det ene stof øger følsomheden mod det andet antibiotika.

Vi kalder det 'kollateral følsomhed' og det står i kontrast til den strategi, man bruger i sundhedsvæsener verden over, hvor man i stedet arbejder med 'synergistisk følsomhed', hvor flere antibiotika med lignende virkning arbejder sammen.

Sidste år viste vi, at den kollaterale strategi virkede på E. coli-bakterier. Vi fik både større antibiotisk effekt og færre resistente bakterier.

Vi har netop publiceret, at det samme fænomen også ser ud til at gælde i stafylokokker, der er blandt de mest udbredte multi-resistente bakterier. 

Fra udstødning til biobrændstof

Den store udfordring bliver nu at få testet og implementeret den nye antibiotika-strategi på patienter. De helt nye fund er netop publiceret, og vi håber, at det kan hjælpe vores os i kampen mod multiresistente bakterier. 

Det fik vi også lejlighed til at præsentere, da verdenseliten inden for biosustainability d. 17.-21. maj var samlet i Danmark til Copenhagen Bioscience Conference med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Forskerne på konferencen kom fra hele verden for at dele deres nyeste viden og drøfte fremtiden indenfor dette hotte forskningsfelt, biosustainability, hvor fokus er på at manipulere bakterier til at udføre processer, som ellers er både energi- og resssourcekrævende, som f.eks. biobrændsel eller plasticfremstilling.

Fra omdannelse af udstødningsgasser til biobrændsel eller hjælp til at opdage nye proteiner. Der er mange muligheder for brugen af bakterier i det 21. århundrede. (Foto: Shutterstock)

I sig selv kan emnet resistens virke lidt malplaceret i denne sammenhæng, men det har dog en utrolig stor relevans, for det handler også om at manipulere bakterier – eller rettere om at forstå, hvad det er der gør, at nogle bakterier bliver resistente.

Og hvordan vi – i vores tilfælde - kan undgå, at bakterierne bliver resistente.

Noget af det mest inspirerende på Copenhagen Bioscience Conference var firmaet Lanzatech, som arbejder hårdt på at kunne indfange om omdanne udstødningsgasser fra f.eks. stålfabrikker i Kina til biobrændstof.

Implementering af denne teknologi blot i Kina kunne fjerne CO2 fra atmosfæren svarende til drivhusgasser fra over 10 mio biler. Utroligt hvad bakterier kan hjælpe os med.

En biobaseret smeltedigel

Et andet højdepunkt var Jonathan Weissman fra University of California San Fransisco, der har udviklet nye teknologier, der gør det muligt at måle den præcise position af alle ribosomer inde i en celle.

Denne teknologi kan bruges til at bestemme proteinniveauer inde i celler og ikke mindst opdage nye proteiner, som ikke kunne identificeres med tidligere metoder.

Dette er en helt afgørende opdagelse for at skabe og kontrollere mikrobielle produktionsværter – det vi også kalder cellefabrikker.  Det er vi godt på vej til at blive førende indenfor på vores NNF Center for Biosustainability, der er verdens første tværfaglige forskningscenter inden for bæredygtighed.

Hvis vi, som Jonathan Weissman, kan blive bedre til at styre proteinproduktionen i bakterierne, vil vi både kunne optimere udbytte og ikke mindst kvalitet, da vi kan sikre, at bakterierne ikke laver for mange fejlprodukter.

Biosustainability er på den måde en smeltedigel af forskere fra forskellige discipliner. Bakteriologer, genteknologer, proteinkemikere og metabolismeforskere. 

Alle med en fælles agenda og alligevel med hver deres sag – at accelerere udviklingen imod et mere bæredygtigt samfund.

Som ung forsker giver den store satsning på udviklingen af et nyt forskningsområde en unik mulighed for i en ung alder at få min egen forskningsgruppe og Copenhagen Bioscience Conferences en var derfor en ren vitaminindsprøjtning af nye ideer og de 150 medarbejdere på Centre for Biosustainability skulle have været af sted på utallige konferencer for at opnå den samme nye viden.