Bakterier hjælper os mod et bæredygtigt samfund
Mennesket forbruger enorme mængder af kemiske stoffer og olier til at producere fx plasticposer, legetøj, medicin, brændstof og fødevarer. Det tømmer lagre af naturressourcer og fossile brændstoffer og øger udledningen af CO2. Dansk forskning går forrest i kampen for at få mikroorganismer til at hjælpe os til en bæredygtig fremtid.

Ny forskning viser, at der eventuelt kan bruges en kombination af antibiotika til at komme de ellers resistente bakterier til livs. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning viser, at der eventuelt kan bruges en kombination af antibiotika til at komme de ellers resistente bakterier til livs. (Foto: Shutterstock)

 

Forbrugerrådet har netop lavet en undersøgelse af dansk svinekød. Hver tredje pakke indeholder multiresistente bakterier. Bakterier, der kan gøre mennesker uhelbredeligt syge, fordi vores arsenal af antibiotiske våben er holdt op med at virke.

Hvordan kan vi undgå det i fremtiden? Det giver min forskning et bud på.

Sidste år fandt min forskergruppe ud af, at man ved at kombinere antibiotika både kan forstærke effekten, men også undgå at bakterierne udvikler resistens.

Det handler om balance. Man skal forsøge at sammensætte behandlingen af to eller flere stoffer, som gør, at udviklingen af resistens mod det ene stof øger følsomheden mod det andet antibiotika.

Vi kalder det 'kollateral følsomhed' og det står i kontrast til den strategi, man bruger i sundhedsvæsener verden over, hvor man i stedet arbejder med 'synergistisk følsomhed', hvor flere antibiotika med lignende virkning arbejder sammen.

Fakta

Copenhagen Bioscience Conferences er en række konferencer arrangeret af Novo Nordisk Fonden. Formålet med konferencerne er at bringe forskere fra forskellige områder af bioteknologien og biomedicinen sammen for at udveksle nye idéer og skabe nye kontakter. Copenhagen Bioscience Conferences

Sidste år viste vi, at den kollaterale strategi virkede på E. coli-bakterier. Vi fik både større antibiotisk effekt og færre resistente bakterier.

Vi har netop publiceret, at det samme fænomen også ser ud til at gælde i stafylokokker, der er blandt de mest udbredte multi-resistente bakterier. 

Fra udstødning til biobrændstof

Den store udfordring bliver nu at få testet og implementeret den nye antibiotika-strategi på patienter. De helt nye fund er netop publiceret, og vi håber, at det kan hjælpe vores os i kampen mod multiresistente bakterier. 

Det fik vi også lejlighed til at præsentere, da verdenseliten inden for biosustainability d. 17.-21. maj var samlet i Danmark til Copenhagen Bioscience Conference med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Forskerne på konferencen kom fra hele verden for at dele deres nyeste viden og drøfte fremtiden indenfor dette hotte forskningsfelt, biosustainability, hvor fokus er på at manipulere bakterier til at udføre processer, som ellers er både energi- og resssourcekrævende, som f.eks. biobrændsel eller plasticfremstilling.

Fra omdannelse af udstødningsgasser til biobrændsel eller hjælp til at opdage nye proteiner. Der er mange muligheder for brugen af bakterier i det 21. århundrede. (Foto: Shutterstock)

I sig selv kan emnet resistens virke lidt malplaceret i denne sammenhæng, men det har dog en utrolig stor relevans, for det handler også om at manipulere bakterier – eller rettere om at forstå, hvad det er der gør, at nogle bakterier bliver resistente.

Og hvordan vi – i vores tilfælde - kan undgå, at bakterierne bliver resistente.

Noget af det mest inspirerende på Copenhagen Bioscience Conference var firmaet Lanzatech, som arbejder hårdt på at kunne indfange om omdanne udstødningsgasser fra f.eks. stålfabrikker i Kina til biobrændstof.

Implementering af denne teknologi blot i Kina kunne fjerne CO2 fra atmosfæren svarende til drivhusgasser fra over 10 mio biler. Utroligt hvad bakterier kan hjælpe os med.

 

En biobaseret smeltedigel

Et andet højdepunkt var Jonathan Weissman fra University of California San Fransisco, der har udviklet nye teknologier, der gør det muligt at måle den præcise position af alle ribosomer inde i en celle.

Fakta

Morten Sommer er professor på DTU Systembiologi, Drug Resistance and Community Dynamics

Denne teknologi kan bruges til at bestemme proteinniveauer inde i celler og ikke mindst opdage nye proteiner, som ikke kunne identificeres med tidligere metoder.

Dette er en helt afgørende opdagelse for at skabe og kontrollere mikrobielle produktionsværter – det vi også kalder cellefabrikker.  Det er vi godt på vej til at blive førende indenfor på vores NNF Center for Biosustainability, der er verdens første tværfaglige forskningscenter inden for bæredygtighed.

Hvis vi, som Jonathan Weissman, kan blive bedre til at styre proteinproduktionen i bakterierne, vil vi både kunne optimere udbytte og ikke mindst kvalitet, da vi kan sikre, at bakterierne ikke laver for mange fejlprodukter.

Biosustainability er på den måde en smeltedigel af forskere fra forskellige discipliner. Bakteriologer, genteknologer, proteinkemikere og metabolismeforskere. 

Alle med en fælles agenda og alligevel med hver deres sag – at accelerere udviklingen imod et mere bæredygtigt samfund.

Som ung forsker giver den store satsning på udviklingen af et nyt forskningsområde en unik mulighed for i en ung alder at få min egen forskningsgruppe og Copenhagen Bioscience Conferences en var derfor en ren vitaminindsprøjtning af nye ideer og de 150 medarbejdere på Centre for Biosustainability skulle have været af sted på utallige konferencer for at opnå den samme nye viden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.