Fem procent af kræfttilfælde i USA kan skyldes CT-skanninger, hævder studie

I 2023 blev der foretaget 93 millioner CT-skanninger på 62 millioner mennesker i USA. På halvandet årti er antallet af skanninger steget med 30 procent i det store land.

Det kan være en bekymrende tendens, mener forskerne bag et nyt amerikansk studie udgivet i tidsskriftet JAMA Internal Medicine.

Baseret på en model for strålingspåvirkningen vurderer de, at patiener, der har fået CT-skanninger, har en større risiko for at udvikle kræft, end man hidtil har estimeret.

Selvom risikoen er lille, er den tre eller fire gange større end før antaget, ifølge forskerne bag det nye studie. Og hvis det er rigtigt, kan 103.000 mennesker om året udvikle kræft på grund af skanninger i USA. Det svarer til fem procent af de årlige tilfælde af kræft i landet.

»CT kan redde liv, men de potentielle skader bliver ofte overset,« siger hovedforfatteren til det nye studie, Rebecca Smith-Bindman, fra University of California San Francisco, i en pressemeddelelse.

I Danmark blev der udført flere end én million CT-skanninger i 2023, ifølge Sundhedsstyrelsen. Hvilket er en langt mere voldsom stigning end i USA.

Men for Lars Thorbjørn Jensen, der er cheflæge på Herlev Hospital, er der ingen nye alarmklokker, der ringer efter at have læst det nye studie.

»Jeg kan godt lide sådan nogle studier, fordi de er relevante. Men jeg mener, at de oversælger budskabet,« siger Lars Thorbjørn Jensen, som har forsket i konsekvenserne af stråling for mennesker, til Videnskab.dk.

CT-skanninger redder (og kan skade) liv

‘Computed tomography’ eller CT-skanninger er vigtig for sundhedssystemet, når lægerne skal lede efter kræft i en patient (se faktaboks). De redder mange menneskeliv om året, men har også en uheldig side:

»Det uheldige ved ioniserende stråling er, at det går tværs igennem os og rammer celler og DNA. Det kan øge risikoen for kræft. Man kender det i voldsom grad fra konsekvenserne efter Tjernobyl-ulykken,« siger Lars Thorbjørn Jensen.

Derfor skal man som læge være omhyggelig og kun bruge CT-skanninger, når det er nødvendigt. Og den omhyggelighed er ikke til stede lige nu i det amerikanske samfund, mener epidemiologerne bag det nye studie.

De har brugt en model kalder ‘Linear No-Threshold’ (LNT) i deres analyse. Ifølge den vil antallet af kræfttilfælde stige lineært med den mængde stråling, som en patient får.

Det betyder, at selv en lille mængde stråling - som ellers anses som ufarlig - tæller med i studiet som kræftfremmende. På den måde estimerer de, at fem procent af det årlige antal af kræfttilfælde i USA skyldes CT-skanninger.

Lars Thorbjørn Jensen slår fast, at det betyder, at en patient i gennemsnit har cirka en 0,1 procent risiko for at udvikle kræft efter en CT-skanning I USA - hvis forskerne har ret. Det er han dog langt fra overbevist om, at de har.

Forskerne mangler vigtige informationer

Epidemiologerne bag studiet bruger data fra 93 millioner skanninger i 2023. De lægger derefter antallet af skanninger sammen med mængden af stråling og finder, at 103.000 mennesker kan udvikle kræft på baggrund af den stråling, de har fået.

Men der kan stilles spørgsmålstegn ved dette tal, mener Lars Thorbjørn Jensen:

»Som jeg læser deres studie, er de alt for kategoriske. De tager ikke nok forbehold for fejl eller overfortolkninger,« siger Lars Thorbjørn Jensen.

Han er specielt ret uforstående overfor, at de hæfter sig ved så højt et tal, når de mangler flere informationer om patienterne: Mængden af stråling hver patient har fået. Den enkelte patients sygdomsprofil. Og hvor på kroppen, der er skannet.

»Hvor mange af patienterne er for eksempel gengangere, der allerede har kræft? Vi har nogle med modermærkekræft, der følges med CT-skanninger i 5-10 år,« siger han.

På baggrund af de manglende informationer mener han, at forskerne burde have trådt mere varsomt med deres konklusion. I det mindste have nævnt, at det er ‘i værste fald’, at 103.000 mennesker kan få kræft af CT-skanningerne, forklarer han.

Patienten skal være alvorligt syg - i Danmark

Et andet stort kritikpunkt fra Lars Thorbjørn Jensen er, at forskerne bag studiet er med til at gøre patienter bange for at få CT-skanninger.

Han mener derfor, at det skal understreges, at danske læger ikke bruger skanninger til at lede efter kræft i raske mennesker - en såkaldt screening. Man skal have en henvisning og være syg for at få en skanning.

»Vi udsætter patienten for en lille risiko. Men man laver ikke de her skanninger for sjov. Udgangspunktet er, at folk er syge, når de skal have en skanning,« siger han.

En patient er per definition ikke rask. Slet ikke når denne skal have foretaget en CT-skanning. Her er lægernes job at gøre alt for at finde ud af, hvad patienten fejler og vurdere, hvilken behandling der kan gives, forklarer han.

Han kan godt se dilemmaet i, at man udsætter patienten for en lille sygdomsrisiko. Men han mener, at det er et af de mange etiske spørgsmål, der er ved at være læge: Hvis man slår én ihjel, men redder en million, er det så forsvarligt?

I en amerikansk sammenhæng er hans holdning dog en smule anderledes, da tilgangen til sundhedsvæsnet er mere liberal på den anden side af Atlanten. Hvis man gerne vil have en skanning, kan man formentlig betale sig til den, forklarer Lars Thorbjørn Jensen.

»Det bør du ikke kunne. Og det kan du heller ikke i det danske sundhedssystem,« slutter han.

Forskerne, Videnskab.dk har talt med, vurderer ikke, at man skal blive bekymret over det nye studie eller undgå CT-skanninger. Læs deres begrundelser og pointer i denne opfølgende artikel: CT-skanning kommer altid med en risiko: »Som patient kan man forholde sig roligt«.