Nyt opsigtsvækkende studie giver anledning til debat om brugen af skanninger på de danske hospitaler. Overser vi faren ved de ioniserede stråler, når vi i dag skanner 4 gange så meget som for 20 år siden?
\ Automatisk oplæsning
Debatten om CT-skanninger kører blandt læger og radiologer.
Over de sidste 20 år har vi i Danmark kun øget vores forbrug af skanningerne:
I 2003 blev der foretaget 230.000 skanninger ifølge Ugeskrift for Læger. I 2023 var antallet over 1 million på de danske private og offentlige hospitaler i Danmark - en firedobling på to årtier - ifølge Sundhedsstyrelsen.
En del af forklaringen på den store stigning er, at der er flere skannere og bedre tilgængelighed til dem, hvilket er en god ting, fortæller de danske læger, Videnskab.dk har talt med.
Skanningerne kommer dog også med en pris. De ioniserede stråler går gennem vores celler og DNA, hvilket kan give kræft på lang sigt. Ifølge et nyt amerikansk studie vil det være tilfældet for 0,10 procent af alle skanninger.
Det vil i så fald betyde, at hele 1.000 danskere om året vil udvikle kræft som konsekvens af strålerne, der går gennem patienterne.
I Videnskab.dk’s artikel om studiet slår en dansk læge dog tvivl om studiets fund. Det samme gør de forskere, vi har talt med til denne artikel, særligt hvad angår det at 1:1 at oversætte den til en dansk kontekst.
»Jeg mener, at man som patient kan forholde sig roligt. I Danmark skal man (en læge red.) sende en henvisning med henblik på skanning, hvorefter vi vurderer berettigelsen at den enkelte skanning,« siger Martin Lundsgaard Hansen, der er speciallæge i radiologi og cheflæge ved Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.
En CT-skanning (computertomografi) er en avanceret billeddiagnostisk metode, der ved hjælp af røntgenstråler og computerteknologi skaber detaljerede tværsnitsbilleder af kroppens indre.
Den bruges typisk til at undersøge hjernen, brystkassen, bughulen og knogler og er særligt nyttig i akutte situationer, hvor hurtig og præcis diagnostik er vigtig.
CT-skanning giver meget detaljerede billeder, men indebærer også nogle udfordringer:
Patienter udsættes for en højere dosis røntgenstråling end ved almindelig røntgen.
Derudover kan brugen af kontrastmiddel give allergiske reaktioner, og undersøgelsen bør undgås hos gravide medmindre det er strengt nødvendigt.
Kilde: Sundhed.dk
Martin Lundsgaard Hansen, der er formand for Dansk Radiologisk Selskab, mener, at det er vigtigt først og fremmest at pointere, at CT-skanninger redder liv.
De danske hospitaler kan skanne en patient, der har symptomer på kræft eller en lang række andre sygdomme, og med en CT-skanning bekræfte eller afvise formodningen. Det er et vigtigt værktøj, som skal bruges med omtanke, slår han fast.
»Danmark har deltaget i et fælles europæisk forskningsprojekt omkring berettigelse af CT-undersøgelser, EU-JUST-CT. Her var resultatet, at over 85 procent af vores skanninger er fuldt berettigede. I den sammenhæng er vi duksene,« siger Martin Lundsgaard Hansen.
Martin Weber Kusk, der er radiograf på Esbjerg & Grindsted Sygehuse og lektor ved Syddansk Universitet, er enig i, at man som patient skal forholde sig helt roligt, når man skal have foretaget en CT-skanning.
»Jeg mener, at en af årsagerne til, at antallet af skanninger stiger, blandt andet er, at kræftpatienter lever så længe med deres sygdom på grund af bedre behandling og derfor får foretaget flere skanninger,« siger Martin Weber Kusk.
Han forsker selv i at forbedre strålehygiejnen, blandt andet så risikoen for at udvikle kræft falder. Og det arbejde er der generelt succes med i Danmark.
»Der er en enormt lille risiko. Vi er helt nede på 0,05 procents risiko med de nye skannere. Men igen er det umuligt at sige noget generelt om den enkelte patients risiko,« siger Martin Weber Kusk med henvisning til at tallet for det amerikanske studie heller ikke siger meget om den enkelte persons risiko, men tegner et generelt billede.
Trods de nye og bedre skannere og de gode resultater i EU er ingen af de to lægefaglige forskere særligt begejstrede for, at der er sket en firedobling på 20 år.
»Vi er gode til at organisere os og til at tænke i kasser og forløb. Det har eksempelvis være gavnligt inden for hjerteområdet og i kræftpakkeforløb, hvor det skal sættes i system, og der skal udarbejdes retningslinjer og vejledninger for, hvordan vi skal gøre,« siger Martin Lundsgaard Hansen.
Men de kasser og retningslinjer er også med til at øge antallet af skanninger. For eksempel siger retningslinjerne, at hvis du har blod i urinen, skal du skannes for kræft - også selvom sandsynligheden for kræft er tæt på nul.
Retningslinjerne siger også, at hvis man har haft kræft, skal man efterfølgende til en lang række kontrol-skanninger i mange år, og nogle af disse kan virke overflødige, mener Martin Lundsgaard Hansen. Men de er svære at skære fra igen, nu de er indført:
»Kontrolforløb er typisk defineret ud fra et forsigtighedsprincip. Hvis vi fjerner dem, bliver vi per definition uforsigtige,« siger Martin Lundsgaard Hansen.
Derudover er det generelt utrolig svært at rulle sådan noget tilbage, både som praksis for hospitaler, men også for patienterne.
Skanningerne er nogle gange for en sikkerheds skyld eller som ‘defensiv medicin’, fortæller Martin Lundsgaard Hansen. Og det er langt fra altid hensigtsmæssigt, mener han.
»Det strålehygiejniske problem er måske det mindste,« siger John Brandt Brodersen, professor i almen medicin på Københavns Universitet.
John Brandt Brodersen ser et andet og større problem ved de stigende skanninger herhjemme: at de leder til overdiagnosticering, falsk positive svar og tilfældige fund, også kaldet bifund. Han giver et eksempel:
»Hvis vi forestiller os, at jeg putter dig ind i en CT-skanner, så er sandsynligheden for et bifund måske helt op til 30 procent - altså 3 ud af 10,« siger han og uddyber:
»Lad os sige, at vi finder, at du har en dims på binyren eller en forkalkning i kranspulsåren. Dimsen er egentlig ufarlig - men det kunne jo være kræft. Derfor skal der nu følges op med flere skanninger og måske endda en operation, som ikke er helt ufarlig.«
Man bliver måske bange og bekymret over fundet af forkalkninger og læser på nettet, at en mulig behandling er kolesterolsænkende medicin. Så går personen til sin praktiserende læge og beder om dette.
Men den bedst tilgængelige videnskabelige viden, vi har om forkalkninger i kranspulsårene hos mennesker uden symptomer, er, at vi gør mere skade end gavn ved at sætte disse personer i behandling med kolesterolsænkende medicin, forklarer John Brandt Brodersen.
Nu har personen frygtet for sit liv som mulig kræftramt og hjertesyg i flere måneder eller år. Det er et stort problem for samfundet og meget dyrt for sundhedsvæsenet, ifølge John Brandt Brodersen.
Alle tre lægefaglige forskere, Videnskab.dk har talt med til denne artikel, har svært ved at se værdien i, at private hospitaler gør det frit tilgængeligt for mennesker at bestille en CT-skanning - uden henvisning.
John Brandt Brodersen kalder det en »uetisk business« og mener, at de private sygehuse selv bør hænge på at følge op på de ting, de fanger ved skanninger og ikke smide dem over i det offentlige i stedet.
Martin Weber Kusk ser også generelt et problem ved brugen af skannere i det private:
»Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man får foretaget en skanning, bare på grund af en generel bekymring. Min egen erfaring fra bijob på et privathospital er, at man af og til foretog skanninger på henvisninger, som ville være blevet afvist i det offentlige sundhedsvæsen.
John Brodersen mener, at udmeldingerne burde være, at man skal gå til lægen, når man har symptomer. Så må lægen og patienten tale om patientens risiko for sygdom og i fællesskab træffe beslutninger derudfra.
Martin Lundsgaard Hansen kender godt John Brandt Brodersens synspunkt.
»Jeg tror, John og jeg er meget enige på det her punkt,« siger Martin Lundsgaard Hansen.
Men Martin Lundsgaard Hansen mener, at det er en meget kompliceret og svær vurdering at lave for den enkelte læge.
»Det kan være vanskeligt i mødet med den enkelte patient at træffe valg om ikke at foretage en skanning. For hvad så med de tilfælde, hvor man undlod at lave en skanning, og det havde uheldige følger,« siger Martin Lundsgaard Hansen.
John Brodersen er enig i, at vurderingen er svær. Men det er netop en situation, praktiserende læger sidder i hver eneste dag.
»Hvis sandsynligheden for, at patienten er syg, er forsvindende lille, så vil en skanning gøre mere skade end gavn. Det er det dilemma, som praktiserende læger er rigtig gode til at formidle til deres patienter på en forståelig og empatisk måde,« siger John Brodersen.
Forskerne anbefaler alle, at man går i dialog med sin læge, hvis man er nervøs for at få taget en CT-skanning. Martin Weber Kusk og Martin Lundsgaard Hansen mener dog, at man grundlæggende skal være helt tryg, når en læge henviser en til en skanning.
Få en ugentlig dosis sund viden om kost, motion, sygdomme, behandlinger og kroppens mysterier.
