Astma starter allerede i mors mave
Danske forskere har som de første i verden fundet ud af, at børns astma bliver grundlagt allerede i livmoderen.

Lige nu er det næsten umuligt for vordende mødre at regne ud, hvordan de undgår, at deres barn bliver født med symptomer på astma. Forsøg skal afsløre, om D-vitamin og fiskeolie kan mindske risikoen. (Foto: Colourbox)

Lige nu er det næsten umuligt for vordende mødre at regne ud, hvordan de undgår, at deres barn bliver født med symptomer på astma. Forsøg skal afsløre, om D-vitamin og fiskeolie kan mindske risikoen. (Foto: Colourbox)

Verdens astmaforskere skal til at rette søgelyset mod den gravide kvindes krop, når de for fremtiden vil finde ud af, hvorfor børn får astma. 

Danske forskere har netop som de første i verden opdaget, at astmabørn på syv år allerede havde problemer med luftvejene, da de blev født.

»Det er svaret på det spørgsmål, som alle astmaforskere har stillet sig til alle tider: hvornår udvikler sygdommen sig egentlig? Det er aldrig før dokumenteret, og vores studie bliver nok aldrig gentaget, for det har været en stor, omfattende og krævende øvelse,« lyder det fra Hans Bisgaard, overlæge, dr.med. og leder af Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital samt professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet.

400 nyfødte børn blev bedøvet

Forskerne har fundet løsningen på mysteriet ved at bedøve 400 børn en måned efter fødslen, så der kunne laves detaljerede målinger af børnenes lungefunktion. (Se video af metoden hos Dansk BørneAstma Center.)

Børnene er siden blevet fulgt gennem deres opvækst og fik bl.a. lavet de samme lungemålinger, da de blev syv år gamle. 

Fakta

Forskerne kender ikke de præcise årsager til, at især børn udvikler astma. Eneste store, velkendte faktor er tobaksrøg, som kan påvirke både fostre og børn – men det forklarer langt fra alle 150.000 tilfælde af astma hos børn under 15 år.

Undersøgelsen viser, at børn der havde udviklet astma som syv-årige allerede som nyfødte havde svært ved at puste luft ud OG havde sarte luftveje, som udløser kramper, når de bliver irriteret – begge dele er typiske kendetegn for astma.

»Det er en meget værdifuld undersøgelse for os, når vi skal lave strategi for, hvor man skal lægge indsatsen, når man skal forebygge astma. Nu ved vi, at det ikke er i voksenalderen eller skolealderen, men allerede i småbarnsalderen eller sågar allerede hos den gravide kvinde. Det passer meget godt med resultaterne i andre af vores studier, der også peger på, at sygdommen bliver etableret tidligt i livet,« forklarer Hans Bisgaard.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

Ingen viden om forebyggelse af astma

Forskernes gennembrud viser ganske vist, hvor tidligt man kan sætte ind. Men inden for astmaforskning er man langt fra nået dertil, hvor man kan sige, hvordan man skal bremse udviklingen af astma, der som den mest udbredte kroniske lidelse i dag har tag i lungerne på 300.000 danskere.

I mange år har man ladet børn bruge de velkendte inhalatorer, der indeholder såkaldte kortikosteroider – f.eks. Spirocort og Flixotide – som lindrer symptomerne.

Fakta

Resultaterne i undersøgelsen bygger på data fra en unik gruppe af 411 børn af mødre med astma. Gruppen – kaldet en kohorte – har navnet COPSAC og er oprettet, overvåget, vejledt og analyseret af forskerne ved Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital.

Børnene er blevet fulgt siden fødslen i 2000, og undersøgelserne har gennem årene kastet et væld af banebrydende opdagelser af sig med afsæt i bakterier, gener og miljøfaktorer, der påvirker både astma, allergi og eksem.

Forskerne startede i 2010 en ny kohorte med 700 mødre, der skal analyseres ud fra den nye viden, som forskerne har fået fra den første kohorte i COPSAC – Copenhagen Studies on Asthma in Childhood.

Håbet har været, at steroiderne også kunne forebygge astma, men det har forskerne fra Dansk BørneAstma Center for længst vist, at de ikke kan. Det nye studie bekræfter kun, at astmabørnene taber deres lungefunktion, uanset om de har fået behandling med kortikosteroider eller ej.

Kan D-vitamin og fiskeolie hjælpe?

På Dansk BørneAstma Center er man derfor gået i gang med at finde hjælp andre steder. I øjeblikket bliver børn af 700 kvinder fulgt løbende, efter mødrene bl.a. har fået henholdsvis D-vitamin, fiskeolie og placebo under graviditeten. 

Forskerne har et håb om, at D-vitamin kan holde antallet af børn med astma nede, fordi tidligere studier har vist, at et lavt niveau af D-vitamin hos moderen giver flere astmatiske symptomer i barnets første leveår. 

Fiskeolie er med i forsøget af tre årsager:

  1. Studier antyder, at fedtsyresammensætningen i kroppen er med til at bestemme, hvilke bakterier som overlever i kroppen – og det kan måske have betydning for, om barnet udvikler astma.
     
  2. Dyreforsøg har vist, at fiskeolie kan genoprette en ellers ødelagt bakterieflora.
     
  3. Andre studier indikerer, at børn på Færøerne bliver født større og kun udvikler halvt så meget astma som andre – samt at mennesker bosat tæt på kysten i England og Australien har væsentligt lavere risiko for at udvikle astma og allergi.

Læs meget mere om forskernes overvejelser i artiklen Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.