Dyreforsøg: Kejsersnit kan få immunforsvaret til at fungere forkert

Hvis en gravid kvinde har valget om at få kejsersnit eller ej, så er der mere og mere forskning, som tyder på, at det kan være en god ide at ty til den gammeldags metode og føde vaginalt.

I en ny dansk undersøgelse har forskerne lavet forsøg på mus, som viser, at museunger født på naturlig vis har flere tarmbakterier og et bedre og mere velafbalanceret immunsystem.

»Det her er en vigtig undersøgelse, som sammen med andre studier er med til at tegne et overordnet billede af, at det er sundest for barnet at blive født vaginalt. De fleste kvinder har ikke noget valg, men det burde indgå i rådgivningen af de gravide kvinder, som har et valg i forhold til, om de skal have kejsersnit eller ej,« siger overlæge og professor Karsten Buschard fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet.

Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Immunology.

Kejsersnit: Øget risiko for visse sygdomme

I de senere år har flere danske og udenlandske undersøgelser vist, at børn, som er født ved kejsersnit, hyppigere får type 1 diabetes (sukkersyge), høfeber og astma end børn, som kommer til verden på gammeldags maner.

Præcist hvorfor man ser denne forskel er dog uvist, men flere forskere mener, at det hænger sammen med de bakterier, som barnet modtager fra moderens nedre dele under fødslen.

»Når man bliver født ved en almindelig kvindefødsel får man både det ene og det andet med fra moderen, hvorimod et kejsersnit er langt mere sterilt. Men det ser altså ud til, at det er en god ide for børn, at de får bakterier fra moderen og får koloniseret deres egen tarm med bakterier så hurtigt som muligt,« siger professor Karsten Buschard.

Bakterier uddanner immunforsvaret

Karsten Buschard forklarer, at teorien er, at bakterierne påvirker barnets immunsystem, så det groft sagt bedre lærer at adskille kroppens egne molekyler fra fremmede og skadelige molekyler.

»Type 1 diabetes er netop en sygdom, som er kendetegnet ved, at immuncellerne ikke kan genkende kroppens egne celler og kommer til at angribe de insulinproducerende celler – de går altså til angreb på kroppen selv,« siger Karsten Buschard.

Han var i 2008 med til at lave en undersøgelse, som viste, at kejsersnit-børn havde 23 procents større risiko for at få diabetes end børn født på naturlig vis.

Men hvordan finder man ud af om der er hold i teorien om, at det er bakterierne fra fødslen, som spiller en rolle for barnets immunsystem – og den senere risiko for visse sygdomme?

Hunmus fik kejsersnit

I den nye undersøgelse har forskerne opstillet et forsøg på hunmus, som er blevet sat til at føde enten på naturlig vis eller ved kejsersnit.

Herefter har forskerne fulgt musenes unger og lavet en række undersøgelser af dem. Her kunne de for det første se, at de museunger, som blev født på naturlig vis, havde flere bakterier i tarmen end musene født ved kejsersnit.

»Vi kunne se, at museungerne havde forskellig bakterieflora i tarmen alt efter, om de var født ved kejsersnit eller på naturlig vis. Men det interessante var, at da vi så på deres bakterieflora senere hen, kunne vi ikke længere se nogen forskel,« forklarer professor Axel Kornerup Hansen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Kejsersnit-mus havde ‘dårligere’ immunforsvar

Mens forskellen på musenes tarmflora altså så ud til at udjævne sig med alderen, så blev der derimod ved med at være forskel på de to grupper af museungers immunsystem igennem deres voksenliv.

»Vi kunne se, at de mus, som var født på naturlig vis, havde flere af en bestemt typer celler i immunsystemet, som hedder regulatoriske T-celler. De er med til huske på alle de ting, som immunsystemet skal kunne håndtere. Det nytter jo ikke noget, at immunsystemet går til angreb på for eksempel den mad, vi spiser, så de her celler er med til at sørge for, at immunsystemet ikke sender det store artilleri afsted mod alt i kroppen,« forklarer Axel Kornerup Hansen.

Han tilføjer, at der var »en væsentlig forskel« på, hvor mange regulatoriske T-celler de fandt i de to forskellige grupper af mus.

»En væsentlig lære fra vores undersøgelse er nok, at når man møder de første bakterier skal det tilsyneladende helst ske meget tidligt i livet, for at man kan få uddannet immunsystemet til at kunne kende forskel på de ting, vi har i kroppen,« siger Axel Kornerup Hansen og tilføjer.

»I den sammenhæng er der selvfølgelig forskel på mus og mennesker, for museungerne har bedre mulighed for at få bakterier fra moren i tiden efter fødslen. I modsætning til små babyer lever museungerne i strøet, hvor moderen spiser og laver afføring, så de bliver udsat for alle de her bakterier fra moderen, som små babyer ikke har en naturlig kontakt med. Så det viser tilsyneladende, at det er meget vigtigt, at kontakten med bakterierne sker så tidligt som muligt,« siger professor Axel Kornerup Hansen.

Gælder det også for mennesker?

Han påpeger, at selvom man langt fra kan sætte lighedstegn mellem forsøgsresultater på mennesker og mus, så er der »god chance for,« at resultaterne fra museforsøget vil kunne genfindes i mennesker.

»Hvis man snakker om specifikke sygdomme er mus ofte ikke særlig gode modeller, og resultater fra museforsøg vil være svære at overføre til mennesker. Men når man er nede på et mekanismeniveau som her, hvor man bare måler på den ene eller den anden type celler, er resultaterne generelt meget mere sammenlignelige med mennesker,« siger Axel Kornerup Hansen

På Statens Serum Institut har Peter Bager i flere år forsket i børn født ved kejsernit og deres risiko for forskellige sygdomme.

Videnskab.dk har bedt ham læse den nye undersøgelse, som han finder ’interessant’.

Bør se kritisk på resulateter

Peter Bager understreger dog, at man skal se kritisk på resulaterne og den såkaldte hygiejnehypotese, som er en generel hypotese om, at børns immunsystem ‘bliver uddannet’ ved mødet med med bakterier og lignende.

»Hele diskussionen om kejsersnitbørn og sygdom senere i livet er præget meget af hygiejnehypotesen, og at børnene fødes med en anden tarmflora end andre børn. Det er interessant, fordi teorien er letforståelig og hænger godt sammen rent intuitivt– sagt på en populær måde skal man have en vis mængde skidt for at få uddannet sit immunsystem.«

»Og det er selvfølgelig interessant, at man kigger på om der er forskel i tarmfloraen alt efter, hvordan man fødes. Men spørgsmålet er, om det har nogen betydning for den senere udvikling af sygdom,« siger Peter Bager.

Genetiske årsager kan måske spille ind

Peter Bager har lavet en opsamlende undersøgelse på baggrund af 26 internationale studier, som viser, at børn født med kejsersnit har 20-30 procent øget risiko for astma og høfeber i forhold til børn, som fødes på naturlig vis.

Men han understreger, at man ikke kender årsagssammenhængen – altså hvorfor kejsersnitbørnene tilsyneladende har højere risiko for visse sygdomme.

»Der kan være en lang række forskellige grunde til, at kvinder får et kejsersnit, og vi kan ikke vide, om det er disse grunde, som spiller ind på børnenes risiko for at få de her sygdomme. En af mange bidragende grunde til, at kvinder får kejsersnit kan være fedme eller at de har astma. Så det er altså en udvalgt gruppe af kvinder, som får kejsersnit og måske er der mere tale om en underliggende genetisk årsag til, at deres børn har en højere forekomst af visse sygdomme,« siger Peter Bager.

Han mener, at der endnu er for lidt evidens på området til, at kvinder, som føder ved kejsersnit, bør bekymre sig om en højere risiko for, at deres børn får type 1 diabetes, høfeber eller astma.

Kejsersnit eller ej?

På Rigshospitalet påpeger Karsten Buschard dog, at det store flertal af de kvinder, som får kejsersnit, får det af fødselstekniske grunde, såsom at barnet ligger forkert.

Han er dog enig i, at man ikke kan se helt bort fra, at andre faktorer kan spille ind på kejsersnit-børnenes risiko for visse sygdomme, men han mener, at der er så mange undersøgelser, som peger i retning af, at selve kejsersnittet og den manglende udsættelse for moderens bakterier spiller en rolle, at det »er meget sandsynligt« at disse faktorer er nøglen til mysteriet.

»Overordnet set er der mange gode argumenter for, at det er sundest at føde naturligt. Men der er selvfølgelig mange kvinder, som slet ikke har et valg,« slutter Karsten Buschard.