Mange af os skræller per automatik frugt og grøntsager, men ofte er det ikke nødvendigt. Der er nemlig vigtige næringsstoffer i skrællen.
Og hvad mere er, kasseret skræl fra frugt og grønt bidrager til klimaforandringerne.
Frugt og grøntsager er gode kilder til vitaminer, mineraler, fibre og mange fytokemikalier (plantekemikalier), som antioxidanter (stoffer, der beskytter vores celler mod skade).
Hvis vi ikke indtager nok af disse næringsrige stoffer, er der en øget risiko for kroniske sygdomme, som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Ikke nok frugt og grønt er skyld i 3,9 millioner dødsfald om året
I 2017 rapporterede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at omkring 3,9 millioner dødsfald om året på verdensplan skyldtes, at folk ikke spiste nok frugt og grønt.
WHO anbefaler, at vi spiser 400 gram frugt og grønt om dagen (Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler 600 gram – se boks længere nede, red.), men det er et svært mål for mange mennesker.
Så kan indtagelse af frugt- og grøntsagsskræller hjælpe med dette problem ved at tilføje vigtige næringsstoffer til vores kost? Det kan det bestemt!
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
For eksempel findes ernæringsmæssigt vigtige mængder af vitaminer, som C-vitamin og riboflavin, og mineraler som jern og zink, i skrællen på syv slags rodfrugter: rødbeder, tatsoi, vilde gulerødder, søde kartofler, radiser, ingefær og hvide kartofler.
Ifølge USA’s landbrugsministerium indeholder uskrællede æbler 15 procent mere C-vitamin, 267 procent mere K-vitamin, 20 procent mere calcium, 19 procent mere kalium og 85 procent mere fibre end skrællede æbler.
Desuden er meget skræl fra frugt og grøntsager rige på biologisk aktive fytokemikalier, som eksempelvis flavonoider og polyphenoler, som har antioxidante og antimikrobielle egenskaber.
\ Læs mere
Skræller er madspild
En anden grund til ikke at kassere skrællet er deres effekt på miljøet.
Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation genererer uspist mad, blandt andet skræl, 8 til 10 procent af verdens udledning af drivhusgas. (Mad, der rådner på lossepladser, frigiver metan, den mest potente drivhusgas.)
New Zealand rapporterer om et årligt spild på 13.658 tons grøntsagsskræl og 986 tons frugtskræl – for et land med en befolkning på blot 5,1 millioner mennesker.
\ Sundhedsstyrelsens kostråd
- Spis 600 g grøntsager og frugter om dagen – altså ’6 om dagen’. Derudover skal du som rettesnor spise yderligere 100 g tilberedte bælgfrugter.
- 100 g grøntsager eller frugt svarer f.eks. til en stor gulerod eller et æble.
- Mindst halvdelen af de ’6 om dagen’ skal være grøntsager. Vælg især grove grøntsager som ærter, kål og rodfrugter.
- Spis mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål (ca. 100 g om dagen er tilpas).
- Spis røde og orange grøntsager som gulerødder, tomat og rød peberfrugt (ca. 100 g om dagen er tilpas).
- Børn mellem 4 og 10 år anbefales at spise 400-600 g grøntsager og frugter om dagen
- Lad kartofler indgå i dine måltider flere gange om ugen. Ca. 100 g kartofler om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Kartofler giver god mæthed for få kalorier.
- Vælg årstidens grøntsager, frugter og bær.
Hvorfor skræller vi overhovedet frugt og grøntsager?
Så når vi tager højde for næringsindholdet i skræl og dets bidrag til madspild, hvorfor skræller vi så overhovedet frugt og grøntsager?
Nogle frugter og grøntsager skal skrælles, da de ydre dele er uspiselige, ikke smager godt, er svære at rengøre eller kan være skadelige – det gælder for eksempel banan, appelsin, melon, ananas, mango, avocado, løg og hvidløg.
Skrælning kan også være en nødvendig del af opskriften, for eksempel hvis vi laver klassisk kartoffelmos.
Men mange skræller, som eksempelvis fra kartofler, rødbeder, gulerod, kiwi og agurk, er spiselige – alligevel skræller mange af os dem af.
Nogle af os skræller frugt og grøntsager, fordi vi er bekymrede for pesticider på overfladen. Pesticidrester kan bestemt findes på eller lige under overfladen, selvom det varierer alt efter planteart, men de fleste af disse rester kan fjernes ved vask.
\ Læs mere
Vask, skrub, kogning og damp kan fjerne pesticider
Faktisk anbefaler det amerikanske lægemiddelagentur US Food and Drug Administration FDA, at man vasker produkterne grundigt i koldt vand og skrubber det med en stiv børste for at fjerne pesticider, snavs og kemikalier.
Madlavningsteknikker, som for eksempel kogning og dampning, kan også mindske mængden af pesticidrester.
Men ikke alle pesticidrester fjernes ved vask og madlavning, og mange er bekymrede over deres eksponering for pesticider, så de skræller stadig frugt og grønt.
Lister over pesticidindhold i frugt og grøntsager er tilgængelige i nogle lande, for eksempel producerer Pesticide Action Network listen i Storbritannien.
Det kan hjælpe dig med at beslutte, hvilke frugter og grøntsager, du skræller, og hvilke skræl der kan spises.
\ Danske rapporter om pesticidrester i fødevarer
i Danmark udgiver DTU Fødevareinstituttet sammen med Fødevarestyrelsen løbende rapporter med resultater fra den danske pesticidkontrol.
Fødevarestyrelsen undersøger prøver af frugt, grøntsager, korn, forarbejdede produkter og kød for rester af pesticider.
Prøverne er både danskproducerede og importerede fødevarer, som sælges på det danske marked.
Brug skrællerne, og hjælp med at opfylde et verdensmål
Hvis du vil finde ud af mere om frugt- og grøntsagsskræl, og hvad du skal gøre med det, er der masser af råd at finde online, samt hjælp til, hvordan du bruger skrællerne til kompostering, til at fodre en ormekompost, eller hvordan du inkorporerer skrællerne i opskrifter.
Med lidt research og kreativitet kan du være med til at reducere madspild samt øge dit indtag af frugt og grønt.
Det er vel et forsøg værd? På denne måde er du også være med til at opfylde et af FN’s bæredygtige udviklingsmål: at halvere madspildet inden 2030.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
