Det er sæson for æbler og pærer, og i stedet for at købe dem i dyre domme i supermarkederne, kan man nu snuppe de søde godbidder direkte fra træerne.
Men spørgsmålet er, om skidt og trafik-os kan gøre den sunde slik til en farlig mundfuld? Det spørger Sine fra Vanløse, der bor klos op af to trafikerede veje:
»Vi har et æbletræ med nogle lækre madæbler, og jeg er nysgerrig efter, om der kan sidde svovl, bly eller anden forurening på – eller i – æblerne? Mine to små poder, er nemlig vilde med at gnaske i dem. Er det nok at skylle dem? Eller skrælle dem? Eller skal man helt lade være med at spise dem, fordi der også sætter sig rester i frugtkødet?«
Sine vil også gerne vide, hvad man i stedet kan have i sin have:
»Er der nogle bær og grøntsager, der er bedre at have på en halvforurenet grund end andre?« spørger hun.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Mindre bly i dag
Spørg Videnskaben har fundet en ekspert i giftstoffer til at besvare dét spørgsmål. Toksikolog Knud Ladegaard Pedersen fra Syddansk Universitet har heldigvis godt nyt:
»Forureningen fra biler er ikke så slem, som den har været tidligere. I gamle dage havde man jo bly i benzinen, men det har man efterhånden fået fjernet, hvilket reducerer faren væsentligt,« siger han.
»Desuden er bilerne i dag blevet udstyret med katalysatorer, der fjerner de farlige gasser kvælstofilte og svovlilte, samt filtre, der også sorterer en masse skidt fra udstødningen.«
Vask og skrub æblerne
Det betyder dog ikke, at man ikke skal tage sine forholdsregler, når man spiser frugt eller grønt, der vokser i forurenede områder.
»Når bilerne forbrænder benzin, frigives der en en masse tjærestoffer, og de kan godt sætte sig på æblerne,« fortæller Knud Ladegaard Pedersen.
\ Vidste du?
Æblet stammer oprindeligt fra Centralasiens bjerge.
I modsætning til mange andre typer frugt indeholder æbler ikke store mængder c-vitamin.
Heldigvis har æblerne et tykt lag voks uden på skallen, og han mener godt, at man kan redde æblerne med en god vask og en skrubbetur.
»Men jeg ville ikke drømme om at putte dem i munden, før de var vasket,« siger han. Det burde dog ikke være nødvendigt at pille skrællen helt af æblerne.
Hvad kan man ellers dyrke?
Æbler er altså en udmærket afgrøde at dyrke, hvis man bor tæt på en traffikeret vej, bare man husker at vaske dem.
En anden fordel er ifølge Knud Ladegaard Pedersen, at træernes rødder til en vis grad filtrerer noget af forureningen fra, så der ikke optages så mange skadelige stoffer.
Træerne henter deres vand og næring langt nede under jorden, hvor forureningen har sværere ved at trænge ned.
En rigtig dårlig afgrøde at have på jorde med forurening, er til gengæld salat og persille, som har kortere rødder og desuden har blade med en stor overflade, der gør, at de kan optage flere forurenende stoffer fra luften.
Miljøstyrelsen lavede i 1999 en undersøgelse af, hvordan luftforurening påvirker frugt og grøntsager. Her anbefales det, at man ikke planter frugter og bær, som vokser for tæt på jorden. Så stikkelsbær, ribs og solbær går an, mens det ikke er en god ide at dyrke jordbær.
Vi håber, Sine er blevet beroliget af svaret. Nu er der i hvert fald basis for at gumle æbler iført en modenrød t-shirt fra Videnskab.dk, vi sender som tak for det gode spørgsmål.
Stil selv et spørgsmål til sv@videnskab.dk, eller læs flere svar i Spørg Videnskaben.
