Hele verden venter med tilbageholdt åndedræt, i takt med at antallet af COVID-19-smittede stiger.
Hverken lægerne eller forskerne ved, hvor stor en andel af befolkningen er smittet, eller hvor mange procent af de smittede der vil udvikle symptomer.
De offentlige myndigheder og sundhedsstyrelsen i USA udruller strategier, der skal inddæmme spredningen af virussen, samt måder at mindske konsekvenserne for udsatte grupper i samfundet, sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien.
Men der bliver ikke talt om effekten af COVID-19-spredningen blandt de hjemløse midt i al planlægningen og den stigende panik.
Det er ellers et problem, som myndighederne bør tage meget alvorligt.
Dybt bekymret for smitsomheden og dødeligheden
Jeg er professor i præventiv medicin og sundhedspolitik ved Keck School of Medicine, University of Southern California (USC) i Los Angeles, som er én af de byer i USA med flest hjemløse.
Jeg frygter, at smitsomme sygdomme vil undergrave vores forsøg på at levere human omsorg for de hjemløse samt hjælpe dem væk fra gaden og skaffe dem et fast sted at bo.
Jeg er dybt bekymret for smitsomheden og dødeligheden blandt samfundets udsatte grupper.
Udsatte - selv når der er fart på økonomien
Mere end en halv million mennesker er hjemløse i USA.
Deres levevilkår og dårlige helbred betyder, at de sandsynligvis har større risiko for at blive smittet med sygdommen og for at dø af den (selv om der i skrivende stund ikke har været rapporterede tilfælde blandt hjemløse).
Det høje niveau af smitsomme sygdomme blandt hjemløse er ikke noget nyt. Vi, der arbejder med de hjemløse, samler data, så vi ved, at hjemløse personer har større risiko for at få tuberkulose, leverbetændelse, HIV og lungebetændelse.
Myndighederne og sundhedsvæsenet bør være bekymrede for, at coronavirussen begynder at sprede sig blandt de hjemløse.
Selv om det er for tidligt at kunne citere specifikke studier, øger de hjemløses leveforhold muligvis risikoen for smitte - og i sidste ende vil smittespredningen også nå frem til andre i samfundet.
\ Hjemløse og corona i Danmark
Også i Danmark efterlyser personalet på væresteder hjælp til at håndtere udsatte med COVID-19. Det skriver Politiken.
»Vi har brug for en hjælpende hånd fra kommuner og regioner. For at beskytte de udsatte, men også for at bryde smittekæderne og beskytte os alle sammen. For de pågældende færdes rundt i gader og i offentlige transportmidler«, siger forstander Ivan Christensen fra Mændenes Hjem i København til Politiken.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har onsdag 18. marts på ministeriets hjemmeside beskrevet beredskabsplaner for hjemløse og andre udsatte:
»Københavns Kommune åbnede fredag et nødherberg i Sydhavnen, og flere er på vej. I Aalborg har Kirkens Korshær sat nødberedskab op, så de kan opretholde bemandingen i deres varmestue. Det samme billede tegner sig i landets andre store byer. Og vi følger situationen tæt. Jeg har bedt Rådet for Socialt Udsatte lægge alle andre opgaver til side og hjælpe os med, at vi har tæt og løbende kontakt med de mest udsatte borgere og de mennesker, der er omkring dem«.
Kilder: Politiken og Social og Indenrigsministeriet
Håndvask og hygiejne er umuligt at efterleve for hjemløse
COVID-19 er en familie af virusser, der kan være årsag til alvorlige infektioner i luftvejene. Sygdommen smitter gennem dråber, der spreder sig i luften ved hoste eller nys.
Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA, som har ansvaret for beskyttelse af folkesundhed, specielt smitsomme sygdomme, anbefaler, at man holder sig væk fra smittede personer, at man undgår større forsamlinger samt grundig håndvask.
CDC anbefaler også, at vi undgår at røre ved overflader, som andre har rørt, fordi virussen kan overleve på forskellige materialer i flere timer.
Det er dog forholdsregler, som er næsten umulige at efterleve, hvis man bor på gaden og ikke kan komme i bad eller vaske hænder.
Nærmest skabt til at sprede dråbesmitten
Meget få hjemløse har adgang til bare et transportabelt toilet eller en håndvask.
De hjemløse spiser, sover og samler sig tæt på hinanden.
Det er lidt bedre for de hjemløse, der bor på herberg, men kun hvis der ofte bliver gjort rent, og der er adgang til badeværelser, varmt vand og hånddesinfektionsmidler, hvilket mange herberger ikke tilbyder.
I mange herberger sover og spiser de hjemløse i grupper. De deltager også i gruppeaktiviteter, som øger risikoen for smittespredning.
I mange herberger står sengene desuden tæt sammen, og i løbet af vinteren bliver de hjemløse (i USA, red.) transporteret i bus til herberger, hvor de kan overnatte.
Både busserne og herbergerne er nærmest designet til at sprede dråbesmitten og udsætte gæster og medarbejdere for smittefare.
Begrænset erfaring og træning
Medarbejderne ved herbergerne har muligvis begrænset erfaring og træning i smitteinddæmning eller erfaring i at identificere og isolere en person, som udviser tegn og symptomer på COVID-19.
Hjemløse, som ikke bor på et herberg, sover måske på en station, befinder sig på et tog eller en bus, eller måske opholder de sig i akutmodtagelsen om aftenen eller natten.
Det er allesammen steder, hvor en smittet person kan overføre smitte til dørhåndtag og vandhaner, stole eller andre objekter - og dermed smitte andre.
Hvis de først bliver smittet, er der risiko for, at de hjemløse omkommer som følge af andre bagvedliggende lidelser, såsom diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og alderdom.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Flere risikofaktorer øger smittefaren
Blandt personer, som bor på gaden, finder man allerede flere faktorer, der øger risikoen for en mere alvorlig manifestation af COVID-19:
- Dårligt fysisk helbred
- Højere niveauer af kroniske lidelser
- Kompromitteret immunsystem
- Psykisk sygdom gør det desuden svært at genkende og reagere overfor risikoen for smitte
- Hjemløse har i mindre udstrækning adgang til et sundhedssystem, som kan diagnosticere og isolere dem fra andre, hvis de er smittede
Sundhedsvæsenet er muligvis ubekendt med mange, som bor på gaden, og som risikerer at sprede virussen til andre.
Hjemløse, der får symptomer på COVID-19, vil muligvis opsøge akutmodtagelsen, som allerede før coronavirusudbruddet var mange hjemløses eneste kontakt med sundhedsvæsenet.
Hvis pandemien spreder sig endnu mere, vil akutmodtagelsen få endnu mere travlt. Ventetiden vil stige, så flere personer potentielt bliver eksponeret for smitte fra en smittet person, der er kommet for at få hjælp.
Afgørende, at vi ikke ignorerer problemet
Det giver god mening, at indføre fornuftige forholdsregler og tiltag for hjemløse, når man tager risikoen for smittespredning samt konsekvenserne for sundhedsvæsenet i betragtning.
Visse byer er lige begyndt at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at inddæmme spredningen af COVID-19 blandt de hjemløse. I Seattle uddeler myndighederne hygiejnepakker og tips samt tjeklister til herbergerne.
Det er egentlig kerneopgaver, som både de statslige og lokale myndigheder bør udføre rutemæssigt som en del af deres indsats på sundhedsområdet.
De fleste har dog ikke ressourcer til en omfattende screening blandt de hjemløse. De har heller ikke mulighed for at lokalisere eller reagere på et udbrud, medmindre patienterne befinder sig i akutmodtagelsen.
De offentlige sundhedsmyndigheder spiller på alle niveauer en rolle i at mindske effekterne af COVID-19-pandemien.
Hvis sundhedsmyndighederne - lige fra lokale sundhedsmyndigheder helt op til Centers for Disease Control and Prevention (CDC) - ikke har kapacitet som følge af regeringens besparelser eller mangel på dedikeret indsats, har de lokale aktører ikke mulighed for at hjælpe borgerne samt inddæmme virussen og mindske konsekvenserne blandt samfundets mest sårbare og udsatte grupper.
Michael Cousineau modtager støtte fra The California Endowment 1000 Alameda St Los Angeles CA 90012. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
