Du kan ikke sidde stille, du føler dig rastløs og taber hele tiden koncentrationen i undervisningen. Måske viser du din rastløshed udadtil, eller måske er det usynligt for din omverden.
Der kan være flere grunde til, at man har svært ved at holde opmærksomheden, men ovenstående beskrivelse kunne sagtens komme fra et barn eller en voksen med udviklingsforstyrrelsen ADHD, der står for ‘attention deficit hyperactivity disorder’.
ADHD vurderes til at findes hos to til tre procent af skolebørn i Danmark. Det vil sige, at omtrent en elev i hver skoleklasse statistisk set har ADHD, og tilstanden viser sig ofte omkring 7-års alderen ved vanskeligheder indenfor tre områder:
»De bliver beskrevet som opmærksomhedsforstyrrede, hyperaktive og alt for impulsive. Når det er sagt, så er det vigtigt at være opmærksom på, at mennesker med ADHD kan have forskellige symptomer, og at deres ADHD kan se forskellig ud,« siger ADHD-forsker Per Hove Thomsen til Videnskab.dk’s podcast Brainstorm.
\ ‘Brainstorm’ er Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
»Nogle har en stor grad af hyperaktivitet og kan ikke sidde sidde stille eller være i ro. De har en indre motor, der kører for hurtigt. Andre har kun opmærksomhedsforstyrrelser. Det er en undertype, vi kalder ADD eller stille ADHD, som har været underkendt, fordi den er svær at få øje på,« lyder det fra Per Hove Thomsen, som er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Mange betragter ADHD som en tilstand, børn har, men hos omkring 50 procent fortsætter symptomerne med at være svære ind i voksenalderen. Man regner med, at cirka en til tre procent af voksne i Danmark har ADHD.
Mennesker med ADHD bliver let distraherede
Ubehandlet ADHD giver ofte store udfordringer i hverdagen. Både for personen med ADHD og for omverdenen.
»I dagligdagen kan mennesker med ADHD have svært ved at fastholde fokus på det, de nu skal. Hvis de sidder i en samtale eller i en klasse og skal modtage undervisning, har de svært ved at fokusere,« siger Per Hove Thomsen.
Der hersker en myte om, at folk med ADHD overhovedet ikke kan koncentrere sig. Det kan de faktisk, men de skal være motiverede for opgaven og kun fokusere på en ting ad gangen. For mange koncentrationsopgaver efter hinanden distraherer dem og får dem til at miste fokus.
»Det, de har svært ved, er at være fleksible med deres opmærksomhed – altså at rette fokus derhen, hvor det skal være, og at bevare opmærksomheden. De bliver let distraherede af ting, der foregår omkring dem,« forklarer Per Hove Thomsen.
Opmærksomhedsforstyrrelserne gør det også ofte svært for mennesker med ADHD at tage sig sammen eller skaffe overblik over dagen og ugen. Selv små dagligdags opgaver som at børste tænder kan blive udskudt eller glemt, fordi hovedet flyder med indtryk og tanker.
ADHD føles som et bombardement af indtryk og en følelsesmæssig rutsjebane
Udadtil kan ADHD-symptomerne være irriterende, forstyrrende eller uforståelige, men et indblik i, hvordan ADHD kan føles for dem, der lider af det, skaber forståelse for den til tider uforudsigelige opførsel.
At have ADHD beskrives ofte som en følelsesmæssig rutsjebane, hvor følelserne og tankerne suser op og ned. Fra 0 til 100 på få sekunder.
Det er en almindelig erfaring blandt folk med ADHD, at du i det ene øjeblik er helt oppe og køre og i næste nu helt tom for energi, ligesom du fra et øjeblik til et andet kan gå fra vildt begejstret til rasende eller mat og trist, skriver ADHD-foreningen på deres hjemmeside.
Flere forskere har i de seneste år argumenteret for, at følelsesmæssige udsving er en central del af ADHD-symptomerne.
En metaanalyse af 77 studier om følelsesregulering blandt børn med ADHD har fundet, at børnene ikke har problemer med at genkende deres egne eller andres følelser. De har derimod svært ved at reagere på følelser og tilpasse deres reaktion.
Oveni de følelsesmæssige udsving formår menensker med ADHD ikke at filtrere alle de irrelevante indtryk i dagligdagen fra. De har svært ved at ignorere sansemæssige stimuli som lyde, berøringer og dufte, og det kan føles, som om de bliver bombarderet med indtryk, lyder det i flere studier.
Hjernens ‘overdirektør’ sløser med arbejdet
ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk lidelse, hvilket vil sige, at den skyldes problemer med nervesystemet og dermed hjernen.
Der er stadig mange huller i forskernes viden om de mere præcise tilstande i hjernen, der forårsager ADHD-symptomerne, men de har en hel del overordnet viden om, hvad der sker.
»Et gennemgående træk for de fleste med ADHD er, at de har en nedsat aktivitet i frontallapperne – den del af hjernen, der modnes senest, hos nogle først oppe i 20’erne. Det er den del af hjernen, der fungerer som overdirektør for resten af hjernen, og bestemmer, hvilke impulser fra andre dele af hjernen skal føres ud i livet,« siger Per Hove Thomsen.
Frontallapperne har en høj koncentration af signalstofferne dopamin og noradrenalin, som er involveret i henholdsvis drivkraft, motivation og belønning samt energi, stress, opmærksomhed og fokus.
Samtidig ved forskerne, at noget af den medicin, som har vist sig effektiv mod ADHD, regulerer koncentrationen af dopamin, fortæller Per Hove Thomsen. Det taler for, at dopamin-balancen er involveret i ADHD-symptomerne.
\ Læs mere
Modning i et afgørende hjerneområde er forsinket
Frontallapperne rummer det præfrontale kortex, som er center for hjernens såkaldte eksekutive eller udøvende funktioner.
De udøvende funktioner dækker blandt andet over din evne til at planlægge ting, træffe beslutninger, beherske dig selv og vurdere konsekvenser af handlinger. Derfor er det præfrontale kortex uundværligt i mange dagligdags situationer – for eksempel når du er på vej på ferie.
»Når vi skal lave kompliceret adfærd, såsom at tage et fly, er der mange processer, der skal koordineres. Vi skal sætte vækkeuret, slukke for det igen, tage tøj på, finde vores rejsedokumenter og vores bagage, og så skal vi få fat i en taxa,« fortæller hjerneforsker David Woldbye, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, i en anden Brainstorm-artikel.
Men hos folk med ADHD er udviklingen af dette hjerneområde generelt bagud i forhold til baggrundsbefolkningen.
»Hjerneskanninger viser, at et menneske med ADHD i gennemsnit har en forsinkelse af de modningsprocesser, der foregår i pandelapperne, på tre til fem år,« siger Per Hove Thomsen, og fortsætter:
»Så en 12-årig dreng med ADHD kan på nogle områder være helt alderssvarende, men på andre, der har med opmærksomhed og impulskontrol at gøre, kan han være tre til fem år forsinket. Det er vigtigt at være opmærksom på,« lyder det.
\ Læs mere
Hjernens frygtcenter er formindsket
Når det gælder de følelsesmæssige udsving, folk med ADHD oplever, kan ændringer i et andet område i hjernen, amygdala, muligvis være en del af årsagen. Det indikerer forskning.
Amygdala er en lille, mandelformet kerne i hjernens tindingelap, som spiller en vigtig rolle i hukommelsesprocesser, beslutningstagning og følelsesmæssige reaktioner såsom frygt, angst og vrede.
Men flere studier af mennesker med ADHD viser, at deres amygdala er mindre end gennemsnittet (her, her og her).
Blandt studierne er et internationalt studie fra 2017, der har målt en række hjerneområders størrelse og strukturer på 1.713 personer med diagnosen ADHD og 1.529 mennesker uden diagnosen.
»Man har ikke haft særlig stort fokus på amygdala, når man har forsøgt at forstå ADHD-symptomerne. Men resultatet her peger på, at vi måske skal se ADHD i lyset af en underudviklet amygdala,« sagde neuropsykolog Anders Gade i en anden Videnskab.dk-artikel, om studiet da det netop var blevet udgivet.
På trods af de foreløbige indikationer er amygdalas rolle i ADHD endnu uafklaret. Forskerne ved, at amygdala spiller en rolle ved andre lidelser, men det kan endnu ikke afgøres, om det også gælder ADHD, understreger Per Hove Thomsen.
Amygdala er også formindsket blandt andet hos mennesker med autisme og skizofreni. Derfor kan forskere ikke afgøre, om den formindskede amygdala er specifik for ADHD, forklarer han.
ADHD medfører stærkt øget risiko for en række problemer
Du kan sagtens kan få et godt liv og klare dig godt med ADHD, men det er stadig vigtigt, at forskere og samfundet får mere viden om sygdommen, for tilstanden indebærer en stærkt øget risiko for en række problemer i livet, har forskere fundet ud af.
Som gruppe får mennesker med ubehandlet ADHD hyppigere en lavere uddannelse, en lavere løn, er oftere arbejdsløse, bliver oftere skilt, har tidligere død, er i højere risiko for at udvikle misbrug og begår mere kriminalitet end gennemsnittet, fortæller Per Hove Thomsen.
Det nedslående resultat er blandt andet blevet fundet i et registerstudie fra Copenhagen Business School fra 2014, hvor forskerne beregnede omkostningerne ved ubehandlet ADHD. Resultaterne lød:
»På alle parametre, vi undersøgte, klarer mennesker med ADHD, som ikke har fået hjælp tidligt i livet, sig betydeligt dårligere både end deres søskende, som trods alt kommer fra den samme opvækst, men også i forhold til baggrundsbefolkningen i Danmark,« fortalte psykolog ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Anne-Mette Lange i Radio 4’s program ‘Kraniebrud’ i 2020.
Hun var selv medforfatter på studiet.
\ Læs mere
ADHD kan have været en overlevelsesmæssig fordel
Trods risiciene kan mange vende deres ADHD til en fordel, understreger Per Hove Thomsen.
»Noget af det, der karakteriserer ADHD, er handlekraft og idérigdom. Det er mennesker, der tør handle og kan tænke ud af boksen. De tænker ikke så meget over konsekvenserne i det, de gør, men kaster sig ud i det, og mange af dem er meget udadvendte og dermed også netværksdannende,« siger han i en artikel fra Zetland.
For eksempel finder studier, at der er flere iværksættere blandt folk med ADHD end i den generelle befolkning.
Lidt i samme boldgade går en videnskabelig teori på, at det i de forhistoriske jæger-samler-samfund var en fordel at have folk med ADHD-træk i sin gruppe:
Der var brug for individer, der fik nye ideer, hurtigt reagerede på nye stimuli og gik forrest, når nye områder skulle udforskes, lyder det i en anden Videnskab.dk-artikel.
Selvom teorien af gode grunde ikke kan efterprøves, giver den os en mulig forklaring på, hvorfor ADHD ikke er forsvundet af sig selv i den naturlige selektion.
Og hvorfor der i dag går nogle kaotiske, kreative mennesker rundt i samfundet, som elsker fart over feltet og hurtigt bliver inspirerede.
\ Kilder
\ Sådan abonnerer du på Brainstorm (Nyeste version)
Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner – så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.
Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.
