ADHD kan muligvis ses i hjernen
Flere hjerneområder er mindre hos børn og voksne med ADHD, viser ny forskning. Studiet peger på, at ADHD ikke kun skyldes psykosociale problemer, men at det også er biologisk.
ADHD diagnose hjernen mindre amygdala

Nogle hjerneområder er mindre hos børn og voksne med ADHD, viser ny forskning. Det er især følelsescentret, der er mindre. (Foto: Shutterstock)

Nogle hjerneområder er mindre hos børn og voksne med ADHD, viser ny forskning. Det er især følelsescentret, der er mindre. (Foto: Shutterstock)

RETTELSE: Vi har tidligere skrevet, at undersøgelsen viser, at ADHD kan kobles til en mindre hjerne på generelt plan, men efter at have talt med en af forfatterne igen, kan denne konklusion ikke underbygges. Derfor har vi ændret artiklens indhold og overskrift. Vi følger desuden op med en ny artikel om emnet.

ADHD rammer en stor del af befolkningen, uden at forskere helt ved hvorfor.

Nu viser en stor international undersøgelse med dansk deltagelse, at på et generelt plan har børn med ADHD nogle bestemte områder i hjernen, der er mindre. Forskellen er dog ikke så tydelige hos voksne med ADHD.

Historien kort
  • ADHD kan ses i flere hjerneområders størrelse, og tendensen er især tydelig blandt børn.

  • Udviklingen af hjernen går muligvis langsommere hos børn med ADHD, vurderer forskere.

  • Især hjernens følelsescenter, amygdala, ser ud til at være påvirket af lidelsen.

  • Resultatet kan være med til at gøre os klogere på ADHD ved at vise, hvor lidelsen rammer i hjernen.

Det passer med, at ADHD-symptomer forsvinder eller bliver mindre med alderen hos mange mennesker med ADHD, siger professor Kerstin Jessica Plessen, der er medforfatter på den nye undersøgelse, der lige er udgivet i det anerkendte tidsskrift Lancet Psychiatry. Undersøgelsen er den største af sin slags til dato.

»Hjernen lader til at udvikle sig langsommere hos børn med ADHD, og det ses blandt andet i størrelsen af de områder, der har med følelser, opmærksomhed, koncentration og arbejdshukommelse at gøre. Selve måden, hvorpå hjernen udvikles, er den samme hos folk med ADHD og andre. Udviklingen går bare langsommere for folk med ADHD,« fortæller Kerstin Jessica Plessen, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet, overlæge og forskningsleder ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Største undersøgelse til dato

Den nye internationale undersøgelse målte forskelle i en række hjerneområders størrelse og strukturer på 1.713 personer med diagnosen ADHD og 1.529 mennesker uden diagnosen - alle i alderen 4 til 63 år.   

De 3.242 deltagere blev MR-skannet, så forskerne kunne måle og lave et gennemsnit over t størrelsen på ​​syv udvalgte områder af hjernen, der typisk anses for at være knyttet til ADHD (se faktaboks).

ADHD er arvelig

2 til 3 procent af alle børn og unge under 18 år i Danmark er i behandling for ADHD.

Symptomerne på ADHD er opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet.

Årsagen til ADHD er overvejende arvelig, og forstyrrelsen viser sig typisk omkring 4-6 års-alderen. Symptomerne kan aftage med tiden, men hos 50 procent fortsætter de ind i voksenalderen.

Kilde: Sundhed.dk

Forskerne noterede også, hvem af personerne med ADHD som havde taget ADHD-medicin, for eksempel methylphenidat, også kendt som Ritalin.   

Hjernen var mindre hos ADHD-gruppen

Undersøgelsen viste, at:

  • Fem af de syv udvalgte hjerneområder var generelt mindre hos gruppen med ADHD.
  • Der var især forskel på folk med diagnosen ADHD og folk uden diagnosen, når man kigger på hjerneområdet amygdala. Her var der 1,5 procents forskel i gennemsnitlig størrelse.
  • Forskerne fandt ingen signifikant forskel mellem de deltagere med ADHD, der havde taget ADHD-medicin, og dem, der ikke havde.

Det er vigtigt, at man får lavet de her studier med et stort antal mennesker, så det giver en større sikkerhed og troværdighed i resultatet end de mange studier med små udvalg, siger Kerstin Jessica Plessen.

»Et studie som dette er vigtigt, fordi det slår fast, at ADHD ikke kun skyldes psykosociale problemer, men at det også er biologisk, som hos andre neurologiske lidelser. Undersøgelsen giver også et indtryk af, hvor i hjernen problemerne særlig gør sig gældende,« siger Kerstin Jessica Plessen.

ADHD

Følelsescentret i hjernen, amygdala, er mindre hos ADHD-ramte, viser det nye studie. Det kan være med til at forklare, hvorfor folk med ADHD kan have pludselige følelsesudbrud. (Foto: Shutterstock)

ADHD ses i hjernens følelsescenter

Det er ret interessant, at især følelsescentret, amygdala, er mindre hos folk med ADHD, siger lektor Anders Gade efter at have læst forskningsartiklen.

Syv hjerneområder i fokus

I undersøgelsen havde forskerne fokus på størrelsen af de syv hjerneområder

  1. Pallidum
  2. Thalamus
  3. Nucleus caudatus
  4. Putamen
  5. Nucleus accumbens
  6. Amygdala
  7. Hippocampus.

Kilde: The Lancet Psychiatry

»Man har ikke haft særlig stort fokus på amygdala, når man har forsøgt at forstå ADHD-symptomerne. Men resultatet her peger på, at vi måske skal se ADHD i lyset af en underudviklet amygdala,« siger Anders Gade, lektor i neuropsykologi på Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Han har ikke selv bidraget til undersøgelsen.

ADHD ses også i hjerneområderne, der går under fællesbetegnelsen striatum. Og det giver rigtig god mening, siger Anders Gade.

»Vores hjerne tager hele tiden beslutninger, og den beslutningsproces foregår i striatum, hvor den balancerer mellem at beslutte noget ud fra vane eller beslutte ud fra en reflekteret proces. Striatum er betydeligt mindre hos børn med ADHD, viser undersøgelsen, og det kan være med til at forklare, hvorfor folk med ADHD har sværere ved at styre deres handlinger.

Resultatet kan ikke bruges til at stille diagnose

Forskellene på de to grupper er signifikante, men effektstørrelserne er ikke store nok til, at man kan bruge resultatet til at stille ADHD-diagnose, siger Kerstin Jessica Plessen.

»I gennemsnit drejer det sig kun om nogle få procenter i størrelsesforskel på de to grupper, og det er ikke nok til, at man kan bruge resultatet til at sætte en grænse for, hvornår noget er en lidelse, og hvornår noget er en naturlig varians,« siger Kerstin Jessica Plessen.

Der er masse af små studier, der undersøger det samme og til tider finder modsigende resultater. Derfor er det vigtigt med en stor, troværdig undersøgelse, siger Anders Gade.

»Den her undersøgelse har en størrelse, som vi kan stole på, og som kan gøre os klogere på ADHD som lidelse,« siger Anders Gade.

Det er altså ikke alle børn og voksne med ADHD, hvor denne forskel ses, men på et generelt plan tyder der på at være en forskel.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk