Hypotese: Var ADHD en fordel for fortidsmennesker?
Det har forskere undersøgt på helt almindelige skolebørn i dag, og tesen kan ikke afvises.

I de mere end 10.000 år, hvor vi levede som jæger-samlere, var der måske brug for mennesker, som var impulsive, uopmærksomme og gik forrest for at lede gruppen til nye fødekilder. (Foto: Shutterstock)

I de mere end 10.000 år, hvor vi levede som jæger-samlere, var der måske brug for mennesker, som var impulsive, uopmærksomme og gik forrest for at lede gruppen til nye fødekilder. (Foto: Shutterstock)

I forhistorisk tid, da mennesket levede i jæger-samler-samfund, var ADHD-træk måske en fordel.

Der var brug for individer, som var hurtige til at reagere på nye stimuli, som var opsøgende, og gik forrest, når nye områder skulle udforskes, og som hurtigt kunne skifte fokus, hvis en sabeltiger sprang frem i huleåbningen.

Sådan lyder en hypotese fremsat af en gruppe forskere inden for psykologi og psykiatri i 1997.

Hvis hypotesen holder stik, er ADHD i virkeligheden ikke klart afgrænset udviklingsforstyrrelse. Det er en række egenskaber, som er udviklet og har overlevet gennem tusinder af års evolution, fordi der var brug for dem.

For stor fokus var måske farligt

Hurtige opmærksomhedsskift og høj grad af visuel scanning af omgivelserne for at monitorere mulige farer forbinder vi i dag med uopmærksomhed.

»Men i forhistorisk tid hvis alle i en gruppe var overfokuseret på det, de var i gang med i en ny situation, kunne det være farligt. Og hvis ingen gik forrest, når føden slap op, ville hele gruppen måske bukke under,« siger psykolog og ph.d. Trine Wigh Arildskov fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital i Skejby og Aarhus Universitet.

Ifølge hypotesen er ADHD-træk blevet mindre hensigtsmæssige i dag, fordi samfundet har ændret sig hurtigere, end vores hjerne kan nå at tilpasse sig.

»I dag er ADHD forbundet med flere negative livsudfald såsom vanskeligheder med at færdiggøre en uddannelse, arbejdsrelaterede problemer og tidligere død. Så det er et evolutionært paradoks, at ADHD-træk ikke er blevet selekteret fra som led i evolutionen, hvis det vel at mærke altid har været en ulempe i alle situationer,« siger Trine Wigh Arildskov.

Fandt mønter på tid

Hypotesen om ADHD som et resultat af evolutionen er dog meget svær at teste videnskabeligt.

Forskere kan naturligt nok ikke rejse 10.000 år tilbage i tiden og begynde at teste fortidsmennesker for ADHD-træk.

Men Trine Wigh Arildskov har sammen med professor Per Hove Thomsen og deres kollegaer fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet alligevel forsøgt at undersøge, om ADHD-træk stadig kan være en fordel under bestemte betingelser.

De har som de første udviklet et adfærdsforsøg for at afprøve hypotesen på nulevende børn. Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift European Child & Adolecent Psychiatry.

Børnene skulle på tid finde mønter, som var gemt i et møbleret rum, børnene aldrig havde været i.

Forskerne havde ud fra evolutions-hypotesen regnet med, at børn med moderate symptomer på ADHD ville klare opgaven bedst og finde flest mønter.

Fordi de ville være bedst til hurtigt at scanne og udforske rummet og søge mange forskellige steder sammenlignet med børn uden symptomer på ADHD og børn med svære ADHD-symptomer.

»Vi havde en idé om, at vi ville finde frem til, at en vis mængde symptomer på ADHD ville være optimalt,« fortæller Trine Wigh Arildskov.

Tester evne til at gå nye veje

Professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg roser studiet, som han ikke selv har deltaget i.

»Teorien om, at ADHD har været en fordel i tidligere tider, har eksisteret i mange år. Men det er meget svært at teste. Jeg synes, det er et snedigt forsøg. De har selv udviklet designet med at gemme mønter rundt omkring,« siger han.

Men hvordan er møntfinding på tid en test af hypotesen om, at ADHD-træk var en fordel for fortidsmennesker?

»Det var selvfølgelig ikke sådan, at der pludselig stod et vildt dyr, som de skulle flygte fra. Men fordi de kun havde et minut, og mønterne var gemt forskellige typer steder, skulle de hurtigt kunne ændre søgestrategi. Samtidig var det et nyt og ukendt sted for dem alle,« siger Trine Wigh Arildskov.

»Det er en test af hvor god man er til at gå nye veje,« supplerer Niels Bilenberg.

Sådan foregik forsøget

Forskerne indrettede et møbleret rum og gemte en masse mønter rundt omkring i rummet. Nogle lå synligt, andre var godt gemt og krævede opfindsomhed at få fat i.

Herefter rekrutterede de 202 almindelige skolebørn fra 1., 2. og 3. klasse. Børnenes forældre havde på forhånd udfyldt et anerkendt spørgeskema, som måler ADHD-symptomer.

Cirka ¼ af børnene havde ingen eller meget få symptomer, ¼ havde milde symptomer, ¼ havde moderate symptomer og ¼ havde svære symptomer på ADHD. Otte af børnene havde diagnosen ADHD.

En ad gangen blev børnene lukket ind i rummet og skulle finde så mange mønter som muligt på et minut. De havde aldrig været i rummet før.

Fandt lige mange mønter

Men det viste sig til forskernes overraskelse, at alle børnene klarede opgaven lige godt.

»De finder ingen forskel overhovedet,« siger Niels Bilenberg.

Alle fire grupper (inddelt efter om de havde ingen, milde, moderate eller svære ADHD-symptomer) fandt i gennemsnit lige mange mønter og lige svære mønter.

»Det var ikke sådan, at én gruppe kun fandt alle de synlige mønter, som var nemme at finde, mens en anden gruppe fandt alle de svære. De var præcis lige gode. Det var vi selvfølgelig lidt overraskede over. Men på en positiv måde, fordi det jo faktisk så ud til, at børnene med svære symptomer på ADHD klarer sig lige så godt som de andre børn,« siger Trine Wigh Arildskov.

Måske fordel i en gruppe

Betyder det så at hypotesen er modbevist? Nej, mener Pernille Darling Rasmussen, som er ph.d. ved Center for Evidensbaseret Psykiatri i Region Sjælland.

»Et så afgrænset forsøg, mener jeg ikke er nok til at afvise hypotesen. Men måske kan studiet være et indspark i hele tankegangen omkring ADHD, hvor langt det meste forskning indtil videre har koncentreret sig om, hvordan vi kan gøre ADHD til mindre af et problem for den enkelte og for samfundet som helhed,« siger Pernille Darling Rasmussen, der blandt andet forsker i ADHD og børns tilknytning.

Trine Wigh Arildskov peger også på, at ADHD-træk måske har været en fordel i en gruppe i tidligere tider, men når man tester på individniveau, finder man ingen forskel.

»Det kan være at fordelene ikke skal findes på individniveau, men på gruppeniveau. Så det viser sig, at grupper med individer, der har en vis mængde ADHD-træk klarer sig bedre end grupper uden,« siger hun.

Niels Bilenberg medgiver, at det er svært at teste hypotesen, og at det nye studie ikke afliver hypotesen.

»Men måske er der også andre forklaringer på, at ADHD-generne lever videre, end at ADHD-symptomerne har været en fordel. Det kan også være, at ulempen ved symptomerne ikke har været tilstrækkelige til at de træk er blevet selekteret fra,« siger han.

Nyt syn på ADHD

Uanset hvad håber Pernille Darling Rasmussen og Trine Wigh Arildskov at studiet kan bidrage til, at vi begynder at se på og tale om ADHD på en anden måde.

»Det vigtigste at tage med er, at man nok skal være bedre til at tage de her fejlfinder-briller af, når man ser på børn med ADHD. Der er faktisk situationer, hvor børn med høj ADHD score klarer sig ligeså godt som deres jævnaldrende. Man skal ikke hele tiden kun have fokus på de situationer, hvor barnet ikke fungerer så godt, men forsøge at finde de situationer, hvor barnet klarer sig godt eller måske endda bedre,« siger Trine Wigh Arildskov.

Pernille Darling Rasmussen håber, det nye studie kan bane vejen for flere lignende studier, hvor man måske både tester ADHD-træk i grupper, og hvor man ser mere kvalitativt på, hvorfor nogle med ADHD kan bruge energien og vende det til en fordel, mens det hos andre udmønter sig i misbrug og kriminalitet.

»Jeg tror, et studie som dette er med til at tage hul på en helt anden retning, hvor vi også ser på, at ADHD engang kan have haft en funktion. I et mindre organiseret samfund, hvor overlevelse afhang mere af den enkelte og dennes hurtighed og evne til at få ideer,« siger hun.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.