Derfor får du mareridt

Uhyggelige zombier, der er efter dig, eller din mobber fra folkeskolen, der kalder dig for grimrian.

Du kender det måske. Du vågner svedig og med hamrende hjerte efter en nat, hvor en ubehagelig drøm har forstyrret din rolige nattesøvn.

Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi har mareridt, og hvorfor får vi overhovedet de gruopvækkende drømme?

Det kan du få svar på i denne Videnskab.dk-video, som du finder i toppen af artiklen.

I REM-fasen kan man føle særlig meget angst og frygt

Mareridt er ikke den eneste form for ubehagelige drømme, der findes. De går nemlig ind under betegnelsen ‘angstfyldte drømme’, som der findes tre typer af: angstdrømme, mareridt og Night Terrors.

Angstdrømme er ubehagelige, men de forstyrrer ikke din nattesøvn. Det er den type, de fleste af os oplever jævnligt. Mareridt karakteriseres derimod ved at være drømme, der er så ubehagelige, at man vågner af dem.

De fleste drømme og mareridt opstår i den sidste af søvnens fire faser, REM-fasen. Forskning tyder på, at det limbiske system bliver overaktiveret, når vi befinder os i REM-fasen.

Det limbiske system er den del af hjernen, som blandt andet regulerer vores følelser. Når systemet er overaktiveret i REM-fasen, kan det være en mulig forklaring på, hvorfor man kan føle særligt meget angst og frygt, når man har mareridt.

Det er dog ikke alle drømme, der opstår i REM-fasen. Hvis man lider af Night Terrors - en sygdom, hvor man pludseligt slår øjnene op og skriger og sparker af skræk, er situationen en anden.

I REM-fasen lukker kroppen nemlig ned for noget af kommunikationen til kroppen. Det betyder, at man bliver midlertidigt lammet og ikke reagerer fysisk på det, man drømmer om.

Men Night Terrors finder sted lige inden REM-fasen. Det er altså et stadie af ens søvn, hvor kroppen ikke er midlertidigt lammet. Så her har kroppen frit slag til at sparke, slå og skrige løs.

Viden fra forskere og fagfolk

Men hvorfor drømmer vi overhovedet? Det kan du høre mere om i denne uges Videnskab.dk-video, som du finder i toppen af artiklen. Her kan du blandt andet finde ud af, at alle drømme, både de gode og de onde, har rod i noget, du på et tidspunkt har oplevet i dit liv.

De forskere og fagfolk, vi har plukket viden fra, er:

• Poul Jørgen Jennum, professor, leder og overlæge, Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet
• Erik Harald Schultz, tidligere professor i psykologi, Københavns Universitet