Pludselig falder du.
Du styrter og styrter, mens adrenalinen pumper og med et sæt!… vågner du i sengen.
Den ubehagelige drøm om at falde er en, de fleste har oplevet. En af dem, der flere gange har haft den sanselige drøm, er vores læser Jacob Pedersen, som har skrevet til Spørg Videnskaben med sin undren:
»Er der en videnskabelig forklaring på, hvorfor vi drømmer, at vi falder, og sker der noget særligt i hjernen eller kroppen, når vi drømmer det?«
Godt spørgsmål! Det har vi taget med videre til to af Danmarks førende søvnforskere.
Svær forskning
Drømme er ofte usammenhængende, og når vi vågner, glemmer de fleste af os med det samme, hvad vi netop har drømt om.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Derfor er det enormt svært at forske i drømme, pointerer søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
Alligevel findes der en videnskabelig teori, der peger på, hvorfor de fleste af os oplever drømme, hvor vi falder.
Misforståelse i hjernen
For at forstå de mulige årsager, der får os til at drømme om den ubehagelige susen nedad for dernæst at vække os med et sæt, skal vi se nærmere på to fænomener: Muskelspænding og Hypnic Jerk, der på dansk kaldes ‘søvn-spjæt’ eller ‘søvn-ryk’.
»Vi ved, at kroppens muskelspænding falder i overgangen mellem vågen tilstand og søvn, fordi vores sensoriske og motoriske aktivitet i kroppen ændres,« forklarer Poul Jennum, der er professor og overlæge på Dansk Center for Søvnsygdomme, til Videnskab.dk.
Vi bliver altså mere afslappede i kroppen, når søvnen fanger os, og muskelspændingen falder yderligere, når vi bevæger os mellem dyb søvn, hvor vi normalt ikke drømmer, og søvnstadiet REM, hvor drømmene oftest opstår.
Søvnens fire stadier
Når vi sover, taler søvneksperter om, at vi enten opholder os i non-REM, hvor vi oftest ikke drømmer, eller REM-søvn, hvor vi livligt drømmer løs.
Dykker vi dybere ned i søvnen, inddeles den i klassiske søvncyklusser af 90 til 110 minutters varighed, som bevæger sig ind og ud af fire forskellige søvnstadier:
Søvnstadium 1: Døs
Søvnstadium 2: Let søvn
Søvnstadium 3: Dyb søvn eller SWS (slow-wave sleep)
Søvnstadium 4: REM (Rapid Eye Movement), hvor de fleste drømme finder sted
Grafik: Shutterstock
»Det er helt naturligt, at muskelspændingen falder i søvnen, og når det sker, kan musklernes og senernes sanseorganer, som kaldes muskelten og seneten, udløse nogle ‘refleks-spjæt’ eller ‘søvn-spjæt’ i kroppen, altså ufrivillige reaktioner,« siger Birgitte Rahbek Kornum til Videnskab.dk.
»Man mener så, at det, der sker i drømme, når de her ‘søvn-spjæt’ indtræffer, er, at der på en eller anden måde kan opstå en misforståelse i hjernen om, at man falder,« forklarer hun.
Genkendelig følelse
Det er ikke kun i drømmenes verden, vi kender til Hypnic Jerk. Når vi snubler eller falder i vågen tilstand, og i et kort sekund mister forbindelsen til jorden, reagerer vores krop på samme måde.
»I de situationer falder muskelspændingen også, og her sørger kroppens refleksbaner for, at man laver et spjæt med kroppen, så man kan fange sig selv i faldet,« forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
Hun fortæller, at kroppen hele tiden skaber billeder af det, vi oplever og de signaler, vi mærker.
»Derfor mener jeg, det giver god mening, at vi i søvnen fortolker fald i muskelspænding som et egentligt fald, der ryger ind i drømmen, og så kommer det der spjæt, som vækker en.«
\ Tidspunkter, du oftest falder i drømme
Det er ikke videnskabeligt bevist, hvornår vi oftest drømmer om at falde, men hvis den videnskabelige teori, som forklares i artiklen, holder stik, vil drømme-faldene typisk ske, lige når vi er ved at falde i søvn eller i løbet af nattesøvnens sidste to timer, hvor vi flere gange svæver mellem dyb søvn, hvor vi sjældent drømmer, og REM-søvn, hvor vi oftest drømmer.
Hvorfor ikke hver nat?
Hvis denne videnskabelige teori passer, kan man fristes til at spørge, hvorfor vi ikke styrter i drømme, hver gang vi bevæger os ind i søvnen, hvor muskelspændingen falder.
Men det vides ikke, oplyser Birgitte Rahbek Kornum. Hun deler alligevel sit bud på, hvorfor vi kun oplever drømme-fald en gang imellem.
»Det kan være, at der er mekanismer, som sørger for, at de her ‘søvn-spjæt’ normalt ikke opstår, når muskelspændingen falder i overgangen fra vågen til søvn og mellem søvnstadierne. De mekanismer kan muligvis slå fejl en gang imellem, så de ikke fungerer optimalt.«
Ifølge Poul Jennum er der ingen grund til at være bekymret over drømme om at suse nedad, selvom det er ubehageligt. Drømmene om at falde er nemlig ganske normale og ufarlige.
»Det er et rent sansemotorisk fænomen. En sanseoplevelse, som næsten alle mennesker drømmer en gang imellem,« slutter han.
Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Jacob, og siger samtidig tusind tak til forskerne for deres tid og svar.
Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk – så kan det være, at en af vores journalister går videre med det.
