Kæmpe sundhedskrise truer: Med 4 simple huskeregler kan du gøre en forskel

I 2019 nåede WHO frem til, at 1,27 millioner mennesker dør hvert år af antibiotikaresistens – og at resistensen inden 2050 kan være en større dræber end kræft.

Bakterierne bliver mere immune over for antibiotika, jo mere vi forbruger det – og vi bruger det til alt fra mild øjenbetændelse til klamydia, operationer og blodforgiftning.

Sundhedsvæsenet arbejder på at nedbringe forbruget af antibiotika – men du kan også selv hjælpe ved at følge fire nemme huskeregler:

1. Husk lærdommen fra corona

Kan du huske engang for fem-seks år siden, hvor du sprittede dine hænder, hver gang du trådte ind i et offentligt rum? Hvor du holdt håndtryk og kram på et minimum og blev hjemme, når du mærkede det mindste tegn på symptomer?

Det gør Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut.

»Vi lærte alle sammen rigtig meget om at undgå smitte under coronapandemien, som vi er ved at have glemt lidt igen,« siger hun.

»Men principperne, der gjaldt dengang, er almengyldige og gælder også i dag. De beskytter mod smitte.«

Netop det – infektionsforebyggelse – er et af de fire hovedpunkter i en ny national handlingsplan, der skal hjælpe med at nedbringe det danske antibiotikaforbrug.

»Hvis du så vidt muligt undgår at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier, nedsætter du også risikoen for at få brug for antibiotika,« siger Helle Krogh Johansen, professor i klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet.

»Hvis du undgår unødvendige håndtryk, at røre unødigt ved håndtag, at have fingrene omkring næse, øjne og mund, før du har vasket dem – alt det, vi lærte under corona – så er du allerede godt på vej.«

Tallene peger da også på, at al den smitteforebyggende aktivitet, de fleste udøvede under pandemien, havde en effekt. Ifølge antibiotikarapporten DANMAP udskrev de praktiserende læger 30 procent mindre antibiotika i 2021 end i 2015 – et fald, der er langt større end den årlige nedgang, Danmark ellers har haft i årevis.

2. Husk at fortælle lægen, hvor du har været

Størstedelen af det danske forbrug af antibiotika bliver faktisk ikke brugt på mennesker, men på dyr, der står for 63 procent af Danmarks antibiotikaforbrug.

Især grisestaldene vejer tungt i statistikken med et forbrug på 73,4 tons antibiotika i 2024.

Det betyder ikke nødvendigvis, at svineproduktion er den største årsag til antibiotikaresistens i Danmark, eller at det er særligt farligt at være svineavler.

Alligevel er det værd at gøre opmærksom på, når man skal i behandling, påpeger Michael Kemp, professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital.

»Visse af de resistente bakterier kommer oftest fra landbruget,« siger han og henviser blandt andet til MRSA: resistente stafylokokbakterier.

»Derfor er det godt for en sikkerheds skyld at oplyse om, at du arbejder i landbruget, når du for eksempel skal opereres. Så kan de tage deres forholdsregler i forhold til smitte, hvis de finder det nødvendigt på sygehuset.«

Han opfordrer også til, at du gør det samme, hvis du rejser meget, og særligt hvis du har været indlagt på et hospital i udlandet.

»Standarderne kan være anderledes på udenlandske hospitaler, hvor man har et andet forhold til antibiotika og resistens,« siger han.

»Det skal ikke afholde dig fra at rejse og heller ikke at opsøge læge i udlandet – slet ikke – men du skal huske at gøre din læge opmærksom på det, hvis du skal indlægges i Danmark uger eller måneder efter.«

Han påpeger, at bare fordi du har resistente bakterier i din krop, betyder det ikke, at du selv bliver syg af dem, men:

»Det kan være, at du smitter andre, der er mere sårbare, mens du er indlagt. Så det skal du være opmærksom på.«

3. Husk, at der er forskel på virus og bakterier

Det er som bekendt ikke kun bakterier, der kan gøre dig syg. Også parasitter, svampe og virus er blandt synderne, når vi går rundt og hoster og sprutter.

Men det kan ofte være svært at kende forskel, for eksempel når en betændelse kan være forårsaget af både bakterier og virus.

Det kan betyde unødvendigt store udskrivninger af antibiotika, vurderer Helle Krogh Johansen.

»Der kan potentielt ske det, at nogen går til lægen med en forventning om, at man kan få antibiotika med sig hjem, og så er alt godt, også selvom det reelt er en virusinfektion, hvor antibiotika ikke gør en forskel,« siger hun.

En undersøgelse fra 2015 viste, at tre ud af fire læger i Region Hovedstaden har oplevet et pres fra småbørnsforældre til at udskrive antibiotika til deres børn, og at meget af det pres skyldes manglende viden om antibiotika hos forældrene.

»Man behøver ikke at skride til antibiotika øjeblikkeligt, hvis man har ikke-alvorlig infektion. Man kan i stedet vente og se og lade sig teste for at finde ud af, om antibiotika reelt vil gøre nogen forskel.«

4. Husk, at mange sygdomme går over af sig selv

Når man er ramt af en bakterieinfektion – og man ved, at det er en bakterie – så kan man med fordel overveje, om en behandling med antibiotika er nødvendig.

Antibiotika kan for eksempel hjælpe mod en øjenbetændelse (når den vel at mærke er forårsaget af en bakterie og ikke en virus), men kun med en reduktion på maksimum 12 timer.

»Mange mindre infektioner går over af sig selv, og antibiotikaen gør ofte kun en lille forskel. Derfor kan man som sund og rask person overveje, om det ikke er noget, man kan stå igennem uden antibiotika,« siger Helle Krogh Johansen og tilføjer:

»Selvfølgelig skal man generelt ikke afholde sig fra at kontakte sin læge, hvis man føler sig syg. Om man skal have antibiotika eller ej, kan man beslutte sammen med sin læge.«