Piller på plejehjemmet: Nina vil mindske brug af unødig medicin

Nina Rolin åbner de to låger til medicinskabet i køkkenet.

»Det her skab viser meget godt, hvad det vil sige at have med ældre borgere at gøre, som lider af mange forskellige sygdomme på én gang,« siger hun til Videnskab.dk.

Hun er afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Hareskovbo i Nordsjælland, og hun viser noget, der minder om en babushka-dukke:

Først en skuffe til hver beboer med navn, cpr-nummer og portrætbillede. I hver skuffe er der syv rum, en for hver af ugens dage. Til sidst er der doseringsæsker med forskellige rum, der angiver, hvornår på dagen beboerne skal have deres forskellige piller.

»Vi er meget systematiske omkring, at beboerne får den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt - og at de ikke får noget, de ikke har brug for,« siger Nina Rolin.

Beregninger viser, at en dansk plejehjemsbeboer i gennemsnit får syv forskellige lægemidler på fast basis. Nina Rolin har tidligere deltaget i et videnskabeligt forsøg med at gennemgå - og eventuelt reducere - beboeres medicin.

Og det er det, hun gerne vil fortælle om:

Hvordan man kan minimere unødvendigt medicinforbrug blandt landets ældste og svageste borgere.

Risiko for overmedicinering

Mix af medicin er generelt en stor udfordring i sundhedssektoren.

Det har en række fremtrædende sundhedsansatte tidligere fortalt om til Videnskab.dk.

Som Christian B. Rubek, forperson for Danmarks Farmaceutiske Selskab, formulerede udfordringen:

»Flere borgere bliver ældre, og dermed er der også flere, som har flere sygdomme. Det vil sige, at der er større risiko for, at man bliver behandlet med enormt mange forskellige lægemidler samtidig.«

Det gælder også på plejehjemmet Hareskovbo.

»Vi har stort fokus på at være kritiske overfor, hvorfor borgerne får den medicin, som de får,« siger Nina Rolin.

Hver 14. dag bliver der doseret medicin på Hareskovbo. Her forholder den ansvarlige medarbejder sig hver gang kritisk til den ordinerede medicin, fortæller hun.

Derudover gennemgår den praktiserende læge beboernes medicin ved lægebesøg og mindst én gang om året - og her bidrager plejepersonalet også med forslag, siger Nina Rolin.

»Sygeplejerskerne og assistenterne bruger deres erfaring til at stille spørgsmål til, om beboerne får de rette præparater og den rette dosis.«

Hun giver eksempler på mulig overmedicinering:

• Psykofarmaka. Der er et nationalt mål om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med en demenssygdom - og på Hareskovbo har man også fokus på udfordringen (omkring to tredjedele af danske plejehjemsbeboere har en demenssygdom).

• Syrenedsættende. Nogle plejehjemsbeboere døjer med mavesår og mavesyre, og de får derfor pantoprazol til at hæmme syren. Men de får ofte præparatet for længe eller i en dosis, der er for høj i forhold til den anbefalede.

• Smertestillende. Hvis beboeren har været indlagt til behandling på et sygehus, kommer de ofte tilbage med en standardordinering af både kolesterolsænkende medicin, hjertemagnyl og især smertestillende præparater i en for høj dosis.

»Vi oplever med stor frustration, at når vores beboere bliver udskrevet fra hospitalet, så er der ofte lavet om på deres medicin,« siger Nina Rolin.

»Derfor opstår der ofte et behov for, at vi sammen med deres læge må justere tilbage igen.«

Forsøg med medicingennemgang

Afdelingssygeplejersken på Hareskovbo har i et forskningsforsøg lært den kritiske tilgang.

Flere danske forskere forsøger nemlig at mindske forbruget af lægemidler ved at udbrede medicingennemgange i sundhedssektoren.

Farmaceut Charlotte Vermehren, chef for Klinisk farmaci på Region Hovedstadens Apotek, er en af dem.

»Når vi gennemgår plejehjemsbeboeres medicin, så opdager vi, at langt størstedelen af dem er heftigt medicinerede, og halvdelen af alle vores ændringsforslag handler om ‘seponering’ - at fjerne et eller flere lægemidler,« har hun sagt til Videnskab.dk.

Nina Rolin har netop deltaget i et af Charlotte Vermehrens forsøg på plejehjemmet Solgaven. Nu er hun ansat på plejehjemmet Hareskovbo, men har taget erfaringerne med sig.

Det handler ikke kun om at tage lægemidler fra de ældre, understreger hun.

»Det er ikke så vigtigt for mig, om vi ender med at give beboerne mindre medicin. Det handler om at sikre minimale bivirkninger - og at de får den medicin, de har brug for.«

Pres fra pårørende

Trods mange indsatser er problemet med medicinmix fortsat udbredt, siger flere forskere til Videnskab.dk.

»Internt i sundhedsvæsenet er vi stadig uenige om, hvem der egentlig har ansvaret for at løse det,« har farmaceut og forsker Charlotte Vermehren sagt til Videnskab.dk.

På Hareskovbo genkender Nina Rolin billedet.

»Vi har oplevet pårørende til beboere, som synes, at deres mor og far skal have noget mere medicin, og hvor det kan være nødvendigt at indkalde til en lægefaglig samtale for at ændre deres opfattelse.«

Hvad er det, som de pårørende efterspørger?

»Det kan være smertestillende, stærkere smertestillende, det kan være sovemedicin, antidepressiva, angstdæmpende medicin, kosttilskud.«

Hvad oplever I som årsagen til presset fra de pårørende?

»At der i perioder er en negativ omtale af plejehjem i medierne, hvilket kan medføre en mistro og dermed manglende tillid.«

I en stor rundspørge, som Videnskab.dk har været med til at foretage, angiver repræsentanter for tusindvis af sundhedsansatte mulige forklaringer på, at man yder behandling - herunder medicinsk behandling - med en tvivlsom effekt.

Her peger 53 procent af deltagerne på pres fra patienter og eller deres pårørende som en årsag.

Nina Rolin oplever dog også, at det er en udfordring, man kan håndtere.

»Det afgørende er, at vi som professionelle har mod og faglighed til at råbe vagt i gevær,« siger hun.

»Vi skal have faglig sparring, og så skal vi tale sammen med beboeren og de pårørende om, hvad der er den rette medicin for den pågældende beboer.«