Det kan godt være, at trafikken er irriterende, de andre cyklister kører for langsomt eller for hurtigt, og kulden bider i kinderne, men ny forskning tyder på, at det er dødgodt at holde fast i cykelturen til og fra arbejde.
\ Historien Kort
- Cykling til arbejde hænger sammen med lavere dødelighed og mindre risiko for at udvikle kræft og hjerte-karsygdomme.
- Studiet, der omtales i denne artikel, er blot et af flere i rækken, som viser store sundhedsgevinster ved at tage cyklen på arbejde frem for passiv transport.
- Danmark er verdens andet mest cyklende land, men forsker mener, at vi kan blive endnu bedre.
Forskere fra University of Glasgow har undersøgt, hvad cykling til arbejde betyder for dødeligheden og risikoen for at udvikle diverse sygdomme inden for en periode på fem år, og resultaterne er tydelige.
Sammenlignet med folk, der udelukkende kører bil eller bruger offentlig transport, har cyklisterne
- 40 procent mindre risiko for at dø
- 45 procent mindre risiko for at udvikle kræft
- 46 procent mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme
Det har også en betydning, selvom den er mindre tydelig, hvis man går til arbejde eller blot cykler en del af vejen og bruger passiv transport for resten.
Resultatet er baseret på en analyse af data fra 264.337 briter. De blev spurgt om deres transportvaner, og svarene blev sammenholdt med registerdata, der afslører deres sygdomshistorik fem år efter spørgeundersøgelsen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet British Medical Journal.
\ Læs mere
Understøtter tidligere studier
»Det er et enormt studie, det største af slagsen hidtil, og det er en klar styrke,« siger professor, dr. med. Lars Bo Andersen fra norske Høgskulen på Vestlandet. Han er ikke selv involveret i studiet.
»Derudover understøtter resultaterne tidligere, tilsvarende danske studier, som dog ikke er lige så omfattende,« siger professoren.
Han var selv en af de første, der undersøgte sammenhængen mellem cykling og dødelighed. Studiet blev udgivet i 2000 og byggede på data fra 30.640 danskere, som forskerne fulgte i cirka 15 år. Undersøgelsen viste, at cykling til arbejde hang sammen med 30 procent lavere dødelighed.
\ Læs mere
Det kan skyldes andet end cykelturen
Det er vigtigt at have for øje, at både det nye britiske studie og det danske ditto blot viser en korrelation mellem cykling og lavere dødelighed og risiko for sygdomme. Ingen af studierne kan påvise en direkte kausalitet. Det vil sige, at man ikke med sikkerhed kan konkludere, at cyklingen er den direkte årsag til effekterne.
Man kunne eksempelvis forestille sig, at cyklisterne i forvejen har et bedre helbred eller i det hele taget har sundere livsstil end de, der tager passiv transport, og at det er årsagen til sammenhængen. I denne slags studier forsøger forskerne dog at isolere effekten af cykling ved at justere for andre livsstilsfaktorer, der kan forstyrre billedet. Det kunne eksempelvis være rygning, vægt og andre fysiske aktiviteter.
»Men selvom man er omhyggelig med at kontrollere for alle de kendte forstyrrende faktorer, og det har forskerne været i dette studie, kan der stadig være noget, man ikke får med. Det er umuligt at vide, og derfor kan man ikke tale om kausalitet på baggrund af observationsstudier,« forklarer Lars Bo Andersen.
Cykling giver målbart bedre helbred
Der findes dog andre studier, der kan give et bedre billede af effekten. Det er såkaldte randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor man tilfældigt trækker lod blandt forsøgsdeltagere, inddeler dem i grupper der skal foretage sig forskellige ting, og holder øje med effekten. På den måde kan man meget præcist måle effekten af det, man vil undersøge.
Lars Bo Andersen har sammen med danske forskerkollegaer lavet to af den slags forsøg med effekten af cykling. Et studie med børn og et med voksne.
I det ene studie, udgivet i 2012, rekrutterede forskerne 43 odenseanske børn, der ikke cyklede til skole. 20 af dem blev tilfældigt udvalgt til at cykle til skole i tre måneder. Før og efter studiet tog forskerne blodprøver, og de testede børnenes kondition med mere. Efter de tre måneder var de cyklende børns risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme – blandt andet kolesteroltal, blodtryk og insulinresistens – forbedret markant.
Det samme gjaldt en gruppe voksne odenseanere, som i løbet af 8 uger skulle cykle mindst 20 minutter dagligt. Deres risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme blev også signifikant forbedret sammenlignet med den ikke-cyklende kontrolgruppe. Studiet blev udgivet i 2011.
Selv korte distancer betyder noget
Evidensen for, at cykling til arbejde har en indflydelse på vores helbred, bliver derfor mere og mere overbevisende, og det giver god mening, mener Lars Bo Andersen.
»Vi har at gøre med en regelmæssig fysisk aktivitet. Det er ikke overraskende, at den regelmæssighed og hyppighed har en massiv effekt.« siger han.
Der er i øvrigt intet, der tyder på, at der er en reel nedre grænse for, hvor meget man skal cykle, før det har en betydning. Eksempelvis viste studiet af de odenseanske børn, at det har en effekt blot at cykle en kilometer hver dag.
\ Cyklismen i Danmark
Danskerne cykler i gennemsnit 1,6 kilometer om dagen.
Cykelture udgør 17 procent af alle personture i Danmark og 4 procent af transporten i kilometer.
Beboere i større byer cykler mest. Københavnerne fører med i gennemsnit 3,1 cykelkilometer om dagen, mens aarhusianerne og odenseanerne cykler henholdsvis 2,5 og 2,4 kilometer om dagen. Beboere i byer med 25.000 til 110.000 indbyggere cykler i gennemsnit 1,5 kilometer om dagen.
Unge cykler mest og kilometertallet stiger indtil 30 års-alderen. De 18-29 topper med 2,1 kilometer om dagen.
De seneste år har cykeltrafikken været dalende. I 2016 faldt cykeltrafikken med 3 procentpoint i forhold til sidste år.
Kilder: DTU’s faktaark om cykeltrafik i Danmark (2014) og Vejdirektoratets cykelindeks
Danmark kan klare sig bedre
Hvordan står det så til med cyklismen i Danmark? I en opgørelse fra 2015 indtager Danmark andenpladsen blandt de lande, hvor der cykles mest. Kun Holland overgår os.
I den mere kedelige ende viser det sig, at den danske cyklisme er dalende. Det skriver Politiken, der har set på tal fra Vejdirektoratet. Ifølge dem faldt cyklisternes andel af den samlede danske trafik med tre procentpoint sidste år.
Lars Bo Andersen mener da også, at vi stadig kan gøre en del for at få flere danskere til at tage cyklen.
»I storbyerne er andelen af cyklister stor, og ifølge statistikken er cyklismen i København steget med 30 procent siden 1998, på trods af at man allerede dengang havde en god infrastruktur. Andelen i København er dog større end i byer som Aalborg og Aarhus, og det er der egentlig ikke nogen åbenlys grund til,« siger Lars Bo Andersen og fortsætter:
»Uden for de større byer falder andelen af cyklister endnu mere. Det helt afgørende er folks oplevede sikkerhed. Oplever man, at bare en lille del af den strækning, man skal tilbagelægge på vej til arbejde, er usikker, undgår man at tage cyklen. Og det er altså tilfældet på mange landeveje. Derfor mener jeg stadig, vi kan gøre meget for at øge cyklismen i Danmark.«
\ Læs mere
\ Kilder
- Lars Bo Andersens profil (Høgskulen på Vestlandet)
- “Association between active commuting and incident cardiovascular disease, cancer, and mortality: prospective cohort study”, British Medical Journal (2017), doi: https://doi.org/10.1136/bmj.j1456
- “All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports, and cycling to work”, Archives of Internal Medicine (2017), doi: 10.1001/archinte.160.11.1621
- “Bicycling to school improves the cardiometabolic risk factor profile: a randomised controlled trial”, British Medical Journal (2012), doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2012-001307
- “The effect on cardiorespiratory fitness after an 8-week period of commuter cycling–a randomized controlled study in adults”, Preventive Medicine (2011), doi: 10.1016/j.ypmed.2011.06.007