Hvis du her i vinterkulden er tilbøjelig til at gemme cyklen væk indtil foråret, er der her lidt motivation til at holde dig kørende:
To store skandinaviske studier viser, at hvis du udskifter passive transportformer som bus, bil og tog med cykling, så kan du opnå betydelige, positive effekter på helbredet.
Cykling til og fra arbejde på mindst en kilometer hver vej mindsker risikoen for at blive overvægtig og for at udvikle højt blodtryk, højt kolesteroltal og forstadier til diabetes. Alle fire forhold er risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Det viser det ene studie, som bygger på svensk data.
Det andet studie bygger på dansk data og viser, at cykling kan mindske risikoen for udvikling af hjertesygdom, der er en af de hyppigste årsager til tidlig død på verdensplan. Så lidt som en times cykling om ugen har en effekt.
»Cykling er sundhedsfremmende, uanset om man gør det for at motionere eller bare som transport. Det er vigtig information, fordi vi ved, at mange har svært ved at finde tid til at motionere, og det er trods alt nemmere at tage cyklen til arbejde end at finde tid til motionscentret,« siger lektor Anders Grøntved. Han er forskningsleder ved Institut for Biomekanik på Syddansk Universitet og medforfatter til begge studier.
\ Læs mere
Samfundsgavnligt at droppe de passive transportformer
Resultaterne får forskerne til at opfordre sundhedsmyndighederne til at sætte fokus på den positive effekt af cykling.
»I Danmark og Skandinavien er vi generelt godt med, men uden for de større byer er der plads til forbedring. Samfundet kan få stor gavn af at få flere til at droppe de passive transportformer og bruge cyklen i stedet, og det bør de offentlige myndigheder arbejde yderligere på,« mener Anders Grøntved.

En lignende opfordring kommer fra Kristian Overgaard, der er lektor ved Institut for Folkesundhed – Idræt på Aarhus Universitet. Han er ikke selv involveret i forskningen, men har gennemgået den.
»Det er vigtigt, at sundhedsmyndighederne opfordrer folk til at bruge aktiv transport, men det er også nødvendigt at udbygge mulighederne for det ved at forbedre infrastrukturen – også uden for de store byer,« siger han.
Han tilføjer, at vi allerede har en god cykelinfrastruktur i Danmark, men at der stadig er steder, hvor biler fylder meget, og der kunne være bedre plads til cyklister.
\ Læs mere
Resultaterne er nyttige i udlandet
Cykling har i øvrigt også andre positive afledte effekter, påpeger Anders Grøntved.
»Cykling som transport letter trafikken og mindsker forurening fra trafikken, hvilket er et stort problem i alle større byer i verden,« siger han.
Derfor vil resultaterne især være brugbare i udlandet, hvor der ifølge Anders Grøntved er et ‘gigantisk potentiale for at udvikle cykelkulturen’:
»Der er mange steder – eksempelvis i Asien – hvor man tidligere har haft en cykelkultur, som er blevet skubbet væk til fordel for scootere og biler. Der vil man kunne bruge disse resultater til at bringe cykling på dagsordenen,« mener Anders Grøntved.
\ Læs mere

Bygger på data fra tusindvis af borgere
Begge studier bygger på flere års målinger af to grupper af henholdsvis danskere og svenskere.
I det ene studie fulgte man 53.723 danskere i alderen 50 til 65 år gennem 20 år. Ved studiets begyndelse blev deltagerne spurgt til deres cykelvaner og andre livsstilsfaktorer gennem et spørgeskema. Fem år efter udfyldte de et lignende, opfølgende spørgeskema. I 20 år registrerede forskerne antallet af hjertesygdomstilfælde blandt deltagerne.
Der er et vigtigt forbehold til studiets resultater. Da forskerne kun har data om deltagernes cykelvaner ved studiets begyndelse og fem år efter, ved de ikke, om deltagerne har ændret vaner i studiets sidste 15 år (læs mere i boksen under artiklen). Med det forbehold viser resultaterne, at
- De, der ved studiets begyndelse cyklede regelmæssigt, hvilket vil sige mindst cirka en time om ugen, havde mellem 11 og 18 procent mindre risiko for hjertesygdom sammenlignet med de, der ikke cyklede ved studiets begyndelse.
- De, der ikke cyklede fra start, men begyndte inden for de første fem år, havde 26 procent mindre risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med ikke-cyklister. Disse personer cyklede i gennemsnit cirka halvanden time per uge.
I det andet studie fulgte man 23.732 svenskere med en gennemsnitsalder på 43,5 år gennem 10 år. Ved studiets afslutning var der en betydelig forskel mellem cyklisterne og dem, der brugte passiv transport.
Cyklisterne havde:
- 39 procent mindre risiko for at udvikle overvægt,
- 11 procent mindre risiko for højt blodtryk,
- 20 procent mindre risiko for højt kolesteroltal og
- 18 procent mindre risiko for forstadier til diabetes
Uklar årsagssammenhæng
Det er umuligt at påvise en direkte årsagssammenhæng mellem cykling og helbredseffekterne, men forskerne har forsøgt at kontrollere for andre livsstilsfaktorer som eksempelvis uddannelsesniveau, rygning, alkoholindtag og madindtag for at gøre sammenhængen så valid som mulig.
»Forskerne sørger for at justere for sammenblanding med andre faktorer, så de undgår at sammenligne usammenlignelige grupper,« siger Kristian Overgaard.
»Man kunne jo godt forestille sig, at de, der cykler, og de, der kører i bil, er anderledes på flere forskellige punkter. Det er man nødt til at justere for, og de har de også gjort.«
\ Læs mere
Jo mere cykling, jo større effekt

Det er desuden ikke helt ligegyldigt, hvor langt man har til arbejde. Resultaterne viser ikke overraskende, at der er en såkaldt dosis-respons-sammenhæng, hvilket betyder, at jo længere man cykler, jo mere mindsker man risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
»Ud fra vores data kan vi se, at hvis har man mindre end én kilometer til arbejde, er der ingen signifikant forskel mellem cyklister og de, der ikke cykler. Alt peger dog på, at det har en god effekt på blodtrykket, mængden af fedt i blodet og risikoen for forstadier til diabetes, hvis man cykler mere end én kilometer til arbejde,« forklarer Anders Grøntved.
\ Læs mere
Effekten gælder formentlig alle aldersgrupper
Selvom studierne bygger på data fra midaldrende personer, er der ifølge Anders Grøntved intet, der tyder på, at effekten skulle være anderledes for andre aldersgrupper.
»Vi kan ikke påvise det ud fra vores data, men jeg har ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes for yngre eller ældre personer,« siger Anders Grøntved.
Der vil dog ifølge forskeren altid være enkelte tilfælde, hvor cykling til og fra arbejde ikke har den store effekt:
»Man kan forestille sig to personer, der begge motionerer fem gange om ugen – den ene cykler desuden tre kilometer til arbejde, mens den anden kører i bil. I det tilfælde vil der, alt andet lige, sandsynligvis ikke være en yderligere gevinst for hjerte og kredsløb ved at tage cyklen til arbejde,« siger han.
\ Læs mere
Underbygger anden forskning i fysisk aktivitet
De nye studier falder ifølge Kristian Overgaard godt i tråd med, hvad man allerede ved om de gavnlige effekter af fysisk aktivitet.
»Flere studier tyder på, at den fysiske aktivitet, der ikke er klassisk motion for helbredets skyld, også har en gavnlig helbredsmæssig effekt. Eksempelvis har andre studier vist, at der er nedsat dødelighed blandt folk, der cykler på arbejde. Og der er masser af studier, som viser, at det er sundt at gå,« siger han.
»Jeg er derfor ikke særlig overrasket over, at der er en betydelig helbredsmæssig effekt af at cykle på arbejde, men det er godt, at vi nu har overbevisende dokumentation for det,« siger Kristian Overgaard.
\ Læs mere
\ Kilder
- Anders Grøntveds profil (SDU)
- Kristian Overgaards profil (AU)
- Bicycling to Work and Primordial Prevention of Cardiovascular Risk: A Cohort Study Among Swedish Men and Women, Journal of the American Heart Association (2016), http://dx.doi.org/10.1161/JAHA.116.004413
- Prospective Study of Bicycling and Risk of Coronary Heart Disease in Danish Men and Women, Circulation (2016), http://dx.doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.116.024651
\ Usikkerheder ved det danske studie
Som nævnt i artiklen ovenfor er der et forbehold til resultaterne af det danske studie. Forskerne har kun information om deltagernes cykelvaner og livsstil ved studiets begyndelse og fem år senere. Deres vaner i studiets sidste 15 år er ukendte.
Når forskerne konkluderer, at deltagere, der ved studiets begyndelse cyklede regelmæssigt, hvilket vil sige mindst cirka en time om ugen, havde mellem 11 og 18 procent mindre risiko for hjertesygdom sammenlignet med de, der ikke cyklede ved studiets begyndelse, er det altså udelukkende ud fra information om deltagernes cykelvaner og livsstil ved studiets begyndelse.
Og når forskerne konkluderer, at de deltagere, der ikke cyklede fra start, men begyndte inden for de første fem år, havde 26 procent mindre risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med ikke-cyklister, er det med det forbehold, at de ikke kender til deltagernes vaner de sidste 15 år.
“Vi ved ikke, om deltagerne i virkeligheden er fortsat med at cykle. Vi ved med sikkerhed, at nogle faktisk vil ændre deres cykelvaner, både de, der ikke cykler og de, der cykler ved studiets begyndelse. Det er en kendt kilde til fejl, som er vanskelig at imødegå og ofte vil det føre til, at de estimater vi beregner er underestimeret,” forklarer Anders Grøntved.