Vinteren er ved at nå sin ende, og selv i København, hvor cyklisterne ellers er at finde på vejene året rundt, vil der formentlig være en tiltagende skare af de tohjulede på cykelstierne i den kommende tid.
Selv i Londons trafikjungle rykker bycykelordningen folkesundheden i den rigtige retning, viser et nyt studie i British Medical Journal.
Resultaterne i studiet viser, at der hvert år tjenes omkring 70 friske 'år' i gruppen af bycyklister. Disse år ville ellers være gået tabt i tidligere dødsfald eller i stedet være blevet til år med nedsat kropsfunktion.
Der har ikke tidligere været foretaget ret meget forskning i bycyklers sundhedseffekt. Men nu har forskerne undersøgt og analyseret de omkring 580.000 brugere af lånte cykler, der er i London i løbet af et år, og beregnet, hvor meget sundhed, der var at vinde i denne gruppe.
Forskerne fra blandt andet University of Cambridge tog udgangspunkt i, hvor meget cyklisterne i byen kom rundt. De understreger dog, at de har studeret effekterne i 'det store billede', og at det er derfor ikke givet, at bycykling betyder så meget for hver enkelt, der cykler.
Brugerne af bycykler cyklede i alt 2,1 milioner timer i London
Forskerne har vejet sundhedsgevinsten op imod de risici, som det indebærer at køre rundt på en cykel i en trafikeret og forurenet by.
LÆS OGSÅ: 'Sod fra trafik hærger cyklisters lunger'
I deres beregninger har de blandt andet vurderet skadestatistikker for cyklister gennem tiden og i perioden for undersøgelsen. I deres overvejelser har de medregnet den sundhedsmæssige gevinst, der er ved at være aktiv, og sammenlignet den med sygdomsrisikoen for stillesidning.
I alt har bycykelbrugerne bevæget sig omkring 2,1 millioner timer centralt i den engelske hovedstad. Tiden, som den enkelte person cyklede, varierede fra 10-12 minutter op til en halv time. Selvom der et tale om korte ture, bliver det samlet set til meget aktivitet. De, der havde registreret sig i ordningen, brugte cyklerne 55 gange på lidt under et år, mens tilfældige brugere havde omkring fem ture i gennemsnit.
Cykling hjælper kroppen til at fungere længere
Professor Elling Bere ved Universitetet i Agder har selv forsket i fysisk aktivitet, cykling og folkesundhed:
»Det er interessant, at et bycykelsystem viser sig at være så effektivt for folks sundhed, også når forskerne inkluderer risikoen for at komme til skade i trafikken og den negative effekt af svævestøv,« siger Elling Bere til forskning.no.
»Det er jo ikke altid helt ufarligt at færdes på cykel på de centrale veje i byen. Men studiet viser, at færre i befolkningen dør for tidligt, og overordnet set får folk flere år uden funktionsnedsættelser af at cykle mere,« fortsætter professoren.
Mere end 600 byer i verden har bycykler, og de er ofte populære.
Det er desværre ikke bilister, der hopper på cyklen
Brugen af bycykler er som regel mest udbredt i de mest centrale områder af byen. Undersøgelsen viser desværre, at brugen af cyklerne ofte sker på bekostning af den kollektive transport eller i mange tilfælde gågang.
»De positive sundhedseffekter havde nok været endnu større, hvis der var mange, der havde byttet bilen ud med bycyklen,« bemærker UiA-professoren.
Resultaterne tyder på, at der for folk i aldersgruppen 45-59 år, og særligt mænd, er meget større fordele end skaderisici ved at tage cyklen.
Både i den periode, hvor forskerne undersøgte brugen af bycykler og i de historiske skadetal for cykelulykker i London, er kvinder overrepræsenteret. Forskerne har ingen forklaring på hvorfor.
For de yngste, der er undersøgt, i alderen 15-29 år, ses der ikke en lige så positiv effekt ved cyklingen. Det kan skyldes, at de har en mere risikofyldt cykeladfærd.
Forskerne har set på brugen i perioden april 2011 til marts 2012 og vurderet sundhedsgevinsten ved cykling op mod forekomsten af ulykker, eksponering for svævestøv og sygdomsrisiko, hvis man ikke havde cyklet.
Bycykel har ikke samme effekt i mindre byer
UiA-professor Elling Bere er positivt indstillet over for bycykler, da både undersøgelsen i London og en undersøgelse, der tidligere er udført i Barcelona i 2011, samlet set viser, at der er sundhedsgevinster for byens befolkning.
Ifølge cyklisternes landsforbund er det kun et lille antal af norske byer, der har en ordning med bycykler.
Elling Bere tror ikke, at bycykler er løsningen i de mindre byer.
»For folk i mindre byer er det nok vigtigere at øge brugen af egen cykel fra hjemmet og ind til byen, skolen eller arbejdet.«
»I storbyen kan afstanden ind til centrum være så stor, at cykling ikke er lige så aktuelt, men til gengæld bedre til at komme fra én del af byen til en anden. Hvis man kun cykler mellem korte afstande i en lille by, kan der være større aktivitetsgevinst ved at gå,« siger Elling Bere.
Cykling reducerer forekomsten af hjertesygdomme
Det er ikke farligere at bruge bycykler end at bruge egen cykel, men forskerne ser faktisk en svag tendens til det modsatte. Elling Bere fortæller, at der ikke findes ret meget forskning på de generelle sundhedsmæssige effekter ved at cykle. Men enkelte studier kobler blandt andet cykling sammen med en reducering af hjertesygdomme.
»Det er tydeligt, at cykling styrker den fysiske form. Øget fysisk aktivitet er definitivt sundhedsfremmende, og der er potentielt store sundhedsmæssige gevinster at hente ved at cykle mere, måske særligt med egen cykel og over længere afstande.«
»I 2011 publicerede vi for eksempel en undersøgelse, der viser, at der forekommer en stigning af overvægtige blandt ungdomsskolelever, der stopper med at cykle i skole,« siger Elling Bere.
UiA-professoren mener, at der bør skabes bedre muligheder for cykling i Norge.
»Jeg tror, folk ville cykle mere, hvis vi fik flere klart afgrænsede cykelstier. I dag kan der være mange, der synes, at det er for farligt at cykle i byerne,« siger han.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
