En ny rapport fra USA's National Academies of Sciences, Engineering and Medicine tackler et kontroversielt spørgsmål:

Kan vi bruge sol-geoengineering – modellering af skyerne og refleksion af Solens stråler tilbage i rummet – til at mindske konsekvenserne af klimaforandringer?

Rapporten, som er udarbejdet af en komité bestående af 16 eksperter fra forskellige fagområder, tager ikke stilling, men konkluderer, at konceptet skal undersøges.

Rapporten opfordrer til, at der oprettes et tværfagligt forskningsprogram i samordning med andre lande under ledelse af det amerikanske Global Change Research Program, der forsøger at udfylde emnets mange videnshuller.

Ikke en erstatning for en reduktion af udledningen af drivhusgasser

Studiet understreger, at forskningen, som ikke er en erstatning for en reduktion af udledningen af drivhusgasser, bør være en mindre del af USA's respons på klimaforandringerne. 

Studiet påpeger, at geoengineering eller klimaengineering (som er betegnelsen for planlagte indgreb i Jordens klimasystem) ikke tager fat om nældens rod: udledningen af drivhusgasser som følge af menneskelig aktivitet.

Og det kræver et forskningsprogram, der trækker på naturvidenskab, samfundsvidenskab samt etik, og som inkluderer den brede offentligheds input.

Følgende perspektiver fra tre medlemmer af studiets komité belyser, hvor kompleks problemstillingen er.

Tre muligheder, mange spørgsmål

James W. Hurrell, Professor og Scott Presidential Chair of Environmental Science and Engineering, Colorado State University:

Sol-geoengineeringsstrategierne er meget kontroversielle både indenfor og udenfor klimavidenskaben. 

At 16 eksperter fra forskellige discipliner nu er enige om, at det nu er tid til at etablere et forskningsprogram om dette emne, er et stort skridt fremad. 

Komitéen skulle langt omkring, før vi kom frem til denne anbefaling. Vi arbejdede gennem mange komplekse og omstridte spørgsmål for at nå til enighed, men vi gjorde det kollegialt og produktivt.

Lærte meget

Vi lærte hver især meget. De tre muligheder, vi tog op til overvejelse, rejser mange spørgsmål:

Stratosfærisk aerosolinjektion kan øge antallet af små reflekterende partikler (aerosoler) i den øvre atmosfære i et forsøg på at reflektere nogle af Solens stråler tilbage til rummet.

Selvom der er stærk evidens på, at denne tilgang kan sætte gang i en kølende effekt på kloden, har vi kun begrænset forståelse af, hvordan afkølingspotentialet relaterer til mængden af opsendte aerosoler, deres placering og type og den deraf følgende regionale klimarespons og -effekter.

At stimulere dannelsen af lyse skyer over havet kan gøre dem mere reflekterende. Vanddampen i skyerne bliver kondenseret til dråber, når den kommer i kontakt med partikler, som eksempelvis salt; ved at tilføre yderligere partikler produceres der flere dråber, hvilket gør skyerne mere reflekterende.

Vigtige forskningsspørgsmål

Hvor, og hvor meget lysere, skyerne kan gøres – og om feedbackprocesserne vil maskere eller forstærke nogle af effekterne – er vigtige forskningsspørgsmål.

Afgørende processer forekommer i en skala, der er for lille til at blive inkluderet direkte i den nuværende generation af globale klimamodeller, og disse proces-usikkerheder skal reduceres for at udvikle pålidelige fremskrivninger af klimaeffekterne.

Fortynding af cirrus-skyerne er et forsøg på at reducere dannelsen af forbigående, tynde skyer, der holder på varmen, som stråler opad fra Jordens overflade. 

Effektiviteten af denne fremgangsmåde er ukendt som følge af vores meget begrænsede forståelse af cirrusskyernes egenskaber samt de mikrofysiske processer, der bestemmer, hvordan cirrusskyerne kan ændres. 

Klimamodelsimuleringer leverer modstridende resultater

Eksisterende klimamodelsimuleringer har leveret modstridende resultater.

I betragtning af risikoen for hurtig opvarmning og dens konsekvenser er det vigtigt at overveje en portefølje af reaktionsmuligheder og forstå så hurtigt og effektivt som muligt, om sol-geoengineering vil være en rimelig sikker og effektiv løsning. 

Et tværfagligt, koordineret og velstyret forskningsprogram kan muligvis bevise, at større investeringer er berettiget. Eller det kan indikere, at sol-geoengineering ikke bør overvejes nærmere. 

Det mest afgørende er, at begge resultater bliver styret af solid forskning.

Den nye rapport undersøger tre muligheder for sol-geoengineering: injektion af aerosoler i stratosfæren, lysning af skyerne over havet og udtynding af cirrusskyer. (Illustration: The Conversation/NAS)

En tankevækkende og inkluderende proces

Ambuj D. Sagar, grundlægger, School of Public Policy, og professor i Policy Studies, The Indian Institute of Technology Delhi:

Få klimaspørgsmål er så polariserende som sol-geoengineering – og med god grund. 

For mange kan selv overvejelse af det udvande bestræbelserne på at reducere udledningen.

Det styrker også forestillingen om, at vi som samfund er villige til at have tiltro til, at teknologi kan løse vores selvforskyldte problemer. Men at nægte engagement i sol-geoengineering rejser også spørgsmål.

Kan vi være sikre på, at vi ikke får brug for det i fremtiden? Hvad hvis drivhuseffekter skaber frygtelige klimakonsekvenser? Og hvis det viser sig, at sol-geoengineering hverken er teknisk gennemførligt eller socialt acceptabelt, skal vi så ikke vide det nu?

Behersket, nuanceret og integrerende tilgang

Denne rapport anerkender, at der er værdi i større forståelse  af gennemførligheden, accept, risici, etik og forvaltning af sol-geoengineering for at informere selve beslutningstagningen. 

Men det kræver også en behersket, nuanceret og integrerende tilgang. Og rapporten påpeger, at udforskning af sol-geoengineering ikke bør gå på kompromis med forskning eller handling i forhold til afbødning af klimaændringer og klimatilpasning.

Offentlighedens engagement og deltagelse samt indsigt fra forskellige discipliner er afgørende for at udføre effektiv forskning inden for sol-geoengineering. 

Samtidig er der behov for passende ekspertise og institutionelle ordninger for bedre kontakt med dette komplekse emne. 

Vi er nødt til at forstå, hvordan man effektivt kan styrke en sådan deltagelse og styrke en sådan kapacitet.

Dybere engagement verden over

Ved at være opmærksom på disse problemstillinger kan vi åbne døren til inkluderende perspektiver samt forskere fra det globale syd og andre samfund, der ofte er marginaliserede. 

Det vil også hjælpe med at gøre forskningsdagsordenen mere robust samt hjælpe folk til bedre at forstå potentielle risici fra sol-geoengineering rundt om i verden. 

Et stærkt og inkluderende forskningsprogram bør også fuldt ud involvere udviklingslande og andre relevante samfund i udforskningen af forvaltningsmodeller for sol-geoengineering.

Vores panel anbefalede, at det foreslåede amerikanske forskningsprogram bliver gennemført i samordning med andre lande. 

Vi håber, at denne tilgang vil anspore et dybere engagement verden over, især af udviklingslande, hvor der er brug for at være en del af globale samtaler og beslutninger om dette emne.

Jeg håber, at de perspektiver og tilgange, som denne rapport præsenterer, vil være katalysator for et tankevækkende og socialt solidt forskningsprogram samt lige så tankevækkende overvejelser fra forskere, politikere og borgere om dette vanskelige emne.

I 1991 eksploderede vulkanen Pinatubo på Filippinerne i den største vulkaneksplosion på Jorden i det 20. århundrede. Vulkanen spyede store mængder aerosolpartikler ud i Jordens stratosfære, som spredte sig og reflekterede sollys, hvilket reducerede Jordens gennemsnitlige globale temperatur i løbet af de næste 15 måneder. Men derefter fortsatte temperaturen med at stige. (Foto: Richard Hoblitt/USGS)

Udvidelse af diskussionen

Marion Hourdequin, professor i filosofi, Colorado College:

Geoengineering udviklede sig fra et perifert koncept til et seriøst forskningsemne for mindre end 20 år siden.

I dag er sol-geoengineeringsteknologierne stort set stadig i idéfasen. 

Computermodelleringssimuleringer og naturlige sidestykker som for eksempel vulkaner indikerer, at vi kan opnå en kølende effekt ved at indsætte reflekterende aerosoler i stratosfæren eller modellere skyerne ved at spraye havvand op i luften, så det fordamper og efterlader skinnende saltkrystaller, som lysner skyerne. 

Der er dog risici og usikkerheder forbundet med disse tilgange, og vores forståelse af de potentielle fordele – som muligvis ikke vil blive fordelt jævnt over hele kloden – er ikke så god.

For eksempel ved forskere meget lidt om de forskellige sol-geoengineeringteknikkers regionale effekter. Og forskere er først lige begyndt at udforske disse tilganges økologiske, sociale, politiske, økonomiske og etiske dimensioner.

Forskningen bevæger sig fremad

Hvad mere er, mange mennesker i USA og resten af verden er uvidende om, at forskningen bevæger sig fremad, og udendørs eksperimenter er blevet foreslået. 

Indtil videre har diskussionerne om sol-geoengineering været koncentreret blandt en relativt lille gruppe forskere, primært fra Nordamerika og Europa.

Men ligesom selve klimaforandringerne, vil sol-geoengineering påvirke alle. 

De teknologier, som vores komité overvejede, vil have globale og multigenerationelle konsekvenser. Med det i tankerne er det tid til bredere og mere inkluderende samtaler om, hvordan sol-geoengineering skal studeres og forvaltes – og om det skal overvejes seriøst eller ej. 

Store tekniske, sociale og etiske spørgsmål

Samtalerne skal omfatte klimasårbare samfund, oprindelige folk og nationer i det globale syd.

Vores komités rapport opfordrer til et program, der fletter tværfaglig forskning, offentligt engagement og interessentengagement samt hensynsfulde grænser og retningslinjer for forskning. 

Dette program skal lette samarbejdet og kapacitetsopbygningen, støtte et mere demografisk og geografisk forskelligartet forskersamfund, muliggøre retfærdig deltagelse og prioritere strategier, der skaber tillid, gennemsigtighed og legitimitet.

Geoengineering rejser store tekniske, sociale og etiske spørgsmål, som bør være informeret på grundlag af forskning, men som ikke kan besvares tilstrækkeligt af en lille gruppe eksperter. 

Og uanset hvad vi lærer gennem forskning inden for geoengineering, er en ting klar: Reduktion af udledningen, dekarbonisering af økonomier og understøttelse af tilpasning til nuværende og fremtidige klimaeffekter skal stå i centrum.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.