Innovative klimaløsninger: Vil vi have farvede skyer, kunstige vulkaner og spejle ude i rummet?

Forestil dig, at du har et stykke land til rådighed, og du skal bruge det til at løse klimakrisen.

• Du kan stille solpaneler op og øge andelen af grøn, vedvarende energi i verdens energi-mix.
• Du kan plante træer og lagre CO₂.
• Eller du kan stille spejle op og reflektere Solens stråler tilbage i rummet.

Størrelsen på dit land og mængden af dine penge og materialer er begrænset, så du kan ikke gøre alle tingene på en gang. Og tiden rinder ud. Hvad vælger du?

Valg som disse bliver politikere, virksomheder og forskere nødt til at forholde sig til i nær fremtid, siger Benjamin Sovacool, professor i energiteknologi, der leder et hold forskere, som har modtaget en bevilling af EU på 70 millioner kroner.

Forskerne skal undersøge de forskellige teknologiske løsninger på klimakrisen i løbet af de næste seks år. Især de mere radikale.

»Vi har ikke uendelige ressourcer til rådighed og kan derfor ikke satse på alle løsninger på en gang. Vi står derfor ved en skillevej. Der investeres alt for lidt i omstillingen til en fossilfri verden. Tør vi tro på, at verden lige pludselig omstiller dramatisk hurtigere? Eller bør vi bruge en del af ressourcerne til at tage andre midler i brug, også selvom nogle af dem virker som ren science fiction?« siger han til Videnskab.dk og fortsætter:

»Når vi har valgt, kan vi i en vis forstand ikke gå tilbage. Vores projekt skal kvalificere samfundet til at vælge,« siger Benjamin Sovacool, der er professor i energiteknologi ved Aarhus Universitet.

Skal blive klogere på geoengineering

De mere radikale løsninger, som Benjamin Sovacool henviser til, er såkaldt geoengineering, der er tekniske måder at påvirke klimaet på.

Forskere, der beskæftiger sig med geoengineering, undersøger blandt andet muligheden for at nedkøle klimaet ved hjælp af syntetiske skyer og vulkaner og ved at sende solskærme eller millioner af spejle ud i rummet.

Selvom løsningerne virker ekstreme, minder Benjamin Sovacool om, at det ifølge FN’s klimapanel og Det Internationale Energiagentur ikke er realistisk at undgå katastrofal global opvarmning udelukkende ved at omstille til vedvarende energi, da den nuværende omstilling går for langsomt.

»Vi bliver derfor nødt til at undersøge alle de muligheder, vi har, til bunds. Men vigtigst af alt deres samspil med hinanden, som kan være problematisk,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi for eksempel sender store solskærme ud i rummet for at blokere sollyset, vil vi generere mindre solenergi på Jorden. Eller hvis vi plastrer al jorden til med solceller, kan vi ikke samtidig plante træer og lagre CO₂. Mulighederne er nogle gange gensidigt udelukkende, og det bliver vi nødt til at blive klogere på for at kunne træffe beslutninger.«

Vil folk acceptere spejle i rummet og kunstige skyer?

Det er derudover uvist, om geoengineering overhovedet har gang på jord rent politisk, siger han og indskyder, at det er noget af det, som det nye projekt går ud på at undersøge.

Ved hjælp af meningsmålinger, kvalitative interviews, fokusgrupper og kunstig intelligens, der overvåger sociale medier, vil forskerne undersøge, om geoengineering er eller kan blive en socialt acceptabel løsning på klimakrisen.

Undersøgelsen finder sted i det meste af Europa, Rusland og Kina, fortæller Benjamin Sovacool.

»Det er første gang, at nogen undersøger geoengineering fra en sociologiske vinkel på så omfattende vis. Og det er afgørende, at vi får den viden, for teknologierne kan ikke implementeres, hvis befolkningerne ikke vil acceptere dem. Specielt ikke i demokratier.«

Kan bruges som våben

Et andet aspekt, som forskerne skal undersøge, er teknologiernes potentiale for at skabe konflikter mellem lande.

Noget forskning sandsynliggør nemlig, at det i fremtiden bliver muligt at modificere klimaet specifikke steder på jorden med geoengineering og dermed kan fungere som et værktøj til krigsførsel.

»Det ser ud til, at det bliver teknologisk muligt at blokere for sollys bestemte steder på jorden. Som et hypotetisk eksempel vil Nordkorea muligvis i fremtiden kunne blokere for sollyset, der rammer Sydkorea, med en solskærm i rummet. Derfor kan disse teknologier iværksætte internationale konflikter og blive en del af et våbenkapløb,« siger han og fortsætter:

»Vi vil derfor både undersøge potentialet for at bruge teknologierne militært og i givet fald, hvordan landene kan sørge for, at de ikke fører til geopolitiske stridigheder.«

At geoengineering teoretisk set kan ende med at få uønskede økonomiske og sociale konsekvenser er netop konklusionen i et nyt studie, som Videnskab.dk for nyligt skrev om i artiklen: Geoengineering kan skabe stridigheder mellem lande: »Absolut sidste løsning«.

Det fristende quickfix

Selvom mange måske tænker, at geoengineering virker som en risikabel vej at gå, kan man dog ikke afvise, at teknologierne bliver en del af vores verden af en enkelt årsag, siger Benjamin Sovacool: Penge.

»Forskningen peger på, at det kan koste op mod 400 trillioner dollar at omstille til en fossilfri verden ved udelukkende at satse på vedvarende energi. Samtidig med at studier anslår, at det muligvis kan lade sig gøre at afbøde de negative effekter af global opvarmning med geoengineering for en trillion dollar,« siger han og tilføjer:

»Det skal bemærkes, at disse anslag naturligvis er meget usikre. Men hvis det er rigtigt, er den sidste mulighed 400 gange billigere. Det giver sig selv, at den mulighed kan være et fristende quickfix for nogle politikere.«

Skal private investorer og virksomheder gå forrest?

Hvis politikerne beslutter sig for at satse på geoengineering, er det næste spørgsmål så, hvordan udviklingen af de teknologiske løsninger i den virkelige verden kan og bør foregå, fastslår Benjamin Sovacool.

Han påpeger, at det ikke nødvendigvis er det klogeste, at det er stater og offentlige forskningsinstitutioner, der er i førersædet.

Det kan lige så vel være private investorer og virksomheder, siger han og tilføjer, at det i givet fald rejser nye spørgsmål.

»Hvis en virksomhed opfinder et teknologisk quickfix på klimakrisen, vil det have et gigantisk forretningspotentiale. Hvis samfundene satser på geoengineering, vil der derfor være masser af investorer, som vil skyde penge i det, hvilket vil give en masse innovation. Men ønsker vi det? Hvis ja – hvordan regulerer vi det?«