Sådan ændrer vi madvaner, når livet bliver dyrere
For mange er det mærkevarer og økologi, der ryger i svinget. Men de hårdest ramte må tage mere drastiske ændringer i brug.
fødevarer_mad_inflation_stigende_priser_stigendepriser_dyrt_køb_billigt_spar_penge

Stigende fødevareusikkerhed vil have konsekvenser for, hvor sundt og nærende vi spiser, men for de hårdest ramte kan det også risikere at gå udover deres sociale liv: De har simpelthen ikke råd til at få gæster eller gå ud. (Foto: Shutterstock)

Stigende fødevareusikkerhed vil have konsekvenser for, hvor sundt og nærende vi spiser, men for de hårdest ramte kan det også risikere at gå udover deres sociale liv: De har simpelthen ikke råd til at få gæster eller gå ud. (Foto: Shutterstock)

Prisen på pasta, kød, mælk, smør og æg og en lang række andre fødevarer er steget med 15-30 procent på bare et år.

Det gør ondt på pengepungen og får mange til at købe anderledes ind.

I Danmark kan mange håndtere de højere priser uden at lide nød, men det gælder ikke nødvendigvis for alle.

Mens der er etableret hjælp fra det offentlige til stigende energiudgifter, er de stigende madpriser forblevet et anliggende, som den enkelte forbruger må klare selv.

Og hvordan gør de så det? Det undersøgte vi tilbage i 2015, og de resultater kan også bruges til at forstå, hvordan danskerne håndterer de stigende fødevarepriser i dag.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Oplever danskere fødevareusikkerhed?

I forlængelse af finanskrisen i 2008 var vi en gruppe forskere, som spurgte os selv, hvilke konsekvenser pres på madbudgetterne har i et land som Danmark.

Hvordan tilpasser den danske befolkning sig til en sådan situation? Er der mennesker, som oplever, at de ikke har råd til tilstrækkelig mad af en acceptabel kvalitet? Eller tilpasser man blot sammensætningen af sit fødevareforbrug?

I USA forbindes fødevaresikkerhed og -usikkerhed med sundhedsproblemer som usund kost, stress og generel lav livskvalitet. Vi var interesserede i, om noget lignende gjorde sig gældende i Danmark.

Vi mener, at vores resultater kan bruges til at forstå, hvordan danskerne oplever presset på deres madbudget, og hvordan de, der er hårdest ramt, sandsynligvis vil ændre vaner.

Nedenfor giver vi et overblik over, hvad vi fandt, og i boksen under artiklen kan du læse mere om projektet ’Food in Turbulent Times’.

Men først må vi lige have styr på, hvornår og hvorfor, man globalt begyndte at måle på fødevareusikkerhed. 

Hvad er fødevareusikkerhed?

Fødevareusikkerhed defineres som det at have usikker eller meget usikker adgang til fødevarer i tilstrækkeligt omfang og acceptabel kvalitet:

Har man råd til at spise sig mæt hver dag? Har man råd til at spise mad af en passende kvalitet?

I USA blev fødevareusikkerhed bredt anerkendt som et socialt problem, da senatorerne Joseph Clark og Robert Kennedy var på rundtur i Mississippi-deltaet i 1967.

Turen blev dækket på nationalt tv i dokumentaren ’Hunger in America’, der viste sultende texanere i byen San Antonio.

Det satte gang i en række politiske initiativer til at bekæmpe fødevareusikkerhed, herunder et hjælpeprogram, hvor mennesker med usikker adgang til fødevarer fik udleveret ’Food stamps’ – nu ’Benefit cards’, som de kan bruge til at købe visse fødevarer med.

Nationale målinger af fødevareusikkerhed

Siden 1995, mange år efter den chokerende dokumentar, har det amerikanske landbrugsministerium løbende overvåget omfanget af fødevareusikkerhed i den amerikanske befolkning.

For nyligt har FN’s fødevare og landbrugsorganisation, FAO, påbegyndt globale målinger af oplevet fødevareusikkerhed.

Disse målinger går dog ikke i dybden med særlige nationale udfordringer, som eksempelvis hvem der er i risiko, hvordan folk tilpasser sig usikkerheden, eller hvordan det hænger sammen med sundhed.

Vi kan ikke nøjes med globale målinger

Det er derfor relevant at gennemføre nationale målinger.

Men i de fleste europæiske lande, herunder Danmark, har fødevareusikkerhed været underligt fraværende i politik og offentlig debat, og der er få og begrænsede forsøg på at overvåge dens udbredelse og udvikling.

Det manglende fokus i et land som Danmark kan skyldes, at vi tager det for givet, at alle vil kunne skaffe rigeligt med mad på grund af vores velfærdssystem, der angiveligt sikrer, at alle kan få dækket basale behov helt uproblematisk.

Den opfattelse sætter vores og den øvrige begyndende forskning i de nordiske lande dog spørgsmålstegn ved.

Fire ud af ti måtte skære i deres madindkøb

I 2015 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse, der skulle give svar på, om der findes fødevareusikkerhed i Danmark.

Vi brugte den amerikanske metode til måling af fødevareusikkerhed, som også danner grundlag for FAO’s globale målinger.

Spørgeskemaet blev besvaret af 1.877 deltagere, som blev tilfældigt rekrutteret via CPR-registret, for at sikre at resultaterne er repræsentative for de danske husstande.  

Ikke overraskende fandt vi, at de fleste mennesker rapporterede, at de ikke behøvede at spare på maden.

Mere overraskende var det, at cirka 4 ud af 10 anførte, at deres økonomi var så presset, at de havde været nødt til at skære ned på deres madindkøb.

De fleste i den gruppe var ’bare’ moderat pressede, og kunne formentlig relativt ubesværet tilpasse deres fødevareforbrug til deres økonomiske situation.

Hvordan ville svarene se ud under høj inflation?

I en periode som nu, hvor inflationen er høj og fødevarerne dyre, må vi alt andet lige forvente, at der er endnu flere, der forsøger at tilpasse sig på forskellig vis, og at der er flere, der lider af fødevareusikkerhed.

Det har vi imidlertid ikke undersøgt, så det kan vi ikke sige med absolut sikkerhed.

Vi ved fra løbende målinger i USA, at andelen af husstande der oplevede fødevareusikkerhed, steg i årene efter den seneste finanskrise og forblev på et højere niveau i 7-8 år.

Fem procent lider under fødevareusikkerhed

Men omkring 5-10 procent af husstandene var under mere alvorligt økonomisk pres, og yderligere cirka 5 procent led af decideret fødevareusikkerhed.

Det var især personer i de laveste indkomstgrupper, mennesker, der lever af overførselsindkomster og enlige forsørgere, der havde usikker adgang til mad. 

Senere dataindsamlinger fra FAO har bekræftet, at cirka 5 procent af de danske husstande lider af fødevareusikkerhed.

Vi identificerede en række tilpasningsstrategier, som rakte fra milde forandringer, som de fleste benyttede sig af, til ganske radikale omlægninger, som først sættes i værk, når man er meget presset.

fødevarer_mad_inflation_stigende_priser_stigendepriser_dyrt_køb_billigt_spar_penge

I undersøgelsen blev deltagernes svar samlet til fem overordnede tilpasningsmåder. Tallene i figuren henviser til gennemsnittet af et indeks for hver tilpasningsmåde (angivet på x-aksen), der går fra 0-100, hvor 100 indikerer, at strategien benyttes 'meget ofte', og 0, at den 'aldrig' bruges. (Figur: Wesley Dean, Thomas Bøker Lund og Lotte Holm)

Udskifter dyre mærker og økologi med discount

Den første tilpasning, som stort set alle, der ville spare, satte i værk, er at købe billigere fødevarer.

Det sker enten ved, at man flytter sine indkøb over til discountbutikker, eller at man køber billigere varianter af fødevarer, for eksempel stopper med at købe økologiske produkter eller mærkevarer.

Nogle af dem, vi interviewede, fortalte om sådanne skift med begejstring: ’Tænk, at man kunne få så gode fødevarer til så meget lavere priser, end man plejede at købe dem til’.

Andre var kede af at måtte give afkald på produkter, de var glade for.

Får maden til at række længere

En anden typisk tilpasning er at strække maden, for eksempel ved at tilsætte mere havregryn eller mel til kødfarsen, at spise flere kartofler og brød til maden og i det hele taget at udnytte fødevarerne til det yderste.

For nogle var dette en positiv oplevelse af at generobre tidligere generationers husmorfærdigheder.

Eksempelvis fortalte en deltager begejstret om de tre middage, han fik ud af en billig kylling fra Netto: Først ovnstegt kylling, så en suppe kogt på benene, og endelig tarteletter med resten af kødet.

Denne bedrift gjorde ham stolt og tilfreds med sig selv. Andre beskriver det at strække maden som kedeligt og anstrengende.

Ensformighed og kompromis

Et næste skridt er at sænke kvaliteten af den mad, man spiser og serverer for familien. Her begynder folk for alvor at gå på kompromis med tidligere idealer og spisemønstre. Det kan være i forhold til madens sundhed, smag og variation.

Det sker ved, at man skærer overflødige ting væk: fetaost og blåbær til salaten, den gode kaffe, det gode pålæg.

Men det sker også ved, at man spiser mere ensformigt og holder op med at prøve nye ting for at undgå madspild. Der er ikke råd til eksperimenter, som kan medføre, at mad går til spilde, fordi børnene ikke vil spise maden.

Det kan også være for dyrt at købe frugt og friske grønsager, hvis man ikke kan være sikker på at få det spist, inden det bliver dårligt.

De mest udsatte rammes også socialt

Det opleves ubetinget som negativt at spare ved at gå på kompromis med smag, sundhedsidealer og madvariation. Men der er et lag mere.  

Hos de mest pressede deltagere betød de stramme budgetter, at de indskrænkede deres sociale liv – de inviterede færre eller ingen gæster.

Og i den sidste ende af de tilpasninger, vi afdækkede, var der en mindre gruppe som rapporterede, at de måtte låne penge for at kunne købe mad, eller at de var afhængige af, at andre forærede dem mad, eller at de blev inviteret til spisning hos familie og venner.

Den gruppe udgjorde cirka 10 procent af dem, der angav, at de sparede på maden på grund af økonomisk pres, og blev især udgjort af dem, som var decideret fødevareusikre.

Pressede madbudgetter hænger sammen med ringere sundhed og livstilfredshed

Undersøgelser i USA og Canada har vist, at der er en negativ sammenhæng mellem usikker adgang til fødevarer, mental sundhed og kostkvalitet. 

Vi fandt tilsvarende mønstre i Danmark. Mens 38 procent af dem, som var moderat pressede på fødevarebudgetterne, oplevede en høj grad af tilfredshed med deres tilværelse, var det under 10 procent af dem med usikker adgang til fødevarer, der var tilfredse.

Usikker eller meget usikker adgang til fødevarer er også negativt forbundet med kostens sundhed.

Vi fandt, at mens det blandt de moderat pressede var 8 procent, som havde en usund kost, var det over 25 procent af dem med usikker adgang til fødevarer.

Vores undersøgelse peger på, at for de mest udsatte er stramme madbudgetter forbundet med betydelige og negative sundhedsindikatorer, herunder kostens kvalitet og mentalt velbefindende.

Forekomsten af fødevareusikkerhed i Danmark er selvfølgelig ikke på niveau med den fattigdom, vi finder i USA, hvor 10,5 procent af befolkningen rapporterede om fødevareusikkerhed i 2020, men dog på et niveau, hvor det må tages alvorligt.

Problemet kan være langt større – og kan være voksende

Undersøgelsen blev gennemført på dansk og udelukkede derfor mange indvandrere og flygtninge i Danmark, hvis økonomi i mange tilfælde må forventes at være endnu mere presset end etniske danskeres.

Vi tror derfor, at vore resultater kan undervurdere problemets omfang, og vi finder det vigtigt, at en lignende undersøgelse finder sted blandt flygtninge og indvandrere.

Undersøgelsen blev lavet i 2015, og nu her 7 år efter står vi i en situation, hvor inflation og energikrisen varsler om fornyet pres på mange menneskers privatøkonomi.

Vores undersøgelse peger på, at fødevareusikkerhed kan have negativ betydning for de værst udsattes sociale liv, generelle tilfredshed og fysiske sundhed i form af dårlige kostvaner.

Forhold, som mange mennesker med lave indkomster allerede oplever, og hvis omfang vil øges med stigende fødevareusikkerhed.

Vi vil derfor opfordre til, at social- og sundhedsmyndigheder og forskning i fremtiden interesserer sig mere for fødevareusikkerhed.

Projekt: Food in Turbulent Times

Projektet Food in Turbulent Times er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (Nu Innovationsfonden) og blev sat i gang i sommeren 2012.

Projektet undersøgte, hvordan husholdninger i Danmark håndterer økonomisk pres og dermed nedskæringer på madbudgettet, og hvordan dette hænger sammen med kostens sundhed og livskvalitet.

Projektet omfattede blandt andet en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og et mindre antal kvalitative interviews med mennesker, som havde oplevet at stigende pres på deres madbudgetter.

I spørgeskemaundersøgelsen brugte vi den amerikanske metode til måling af fødevareusikkerhed, som også er tæt på den metode, FAO benytter til sine globale målinger.

I den kvalitative undersøgelse brugte vi en åben interviewmetode, som tog udgangspunkt i de interviewedes egne erfaringer og overvejelser.

Herudover omfattede projektet en pilotundersøgelse blandt medlemmer af et forbrugerpanel (administreret af GfK – Danmark, dagligvarehandlens forbrugerpanel) og en analyse af forløbsdata herfra af forandringer i madindkøb som følge af arbejdsløshed.

Flere oplysninger om projektet kan findes her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk