Der var engang i 90'erne, hvor store multinationale selskaber, som Nike og Disney, trak skandaløse overskrifter på grund af deres behandling af medarbejdere i udviklingslande.
Siden dengang er der sket meget – både små og store virksomheder har arbejdet aktivt for at udskifte de skandaløse overskrifter med hjertevarmende solstrålehistorier. I dag finder du kun undtagelsesvis internationale virksomheder uden en Corporate Social Responsibility-strategi (CSR). Men graden af hvor meget ansvar, virksomhederne tager, veksler enormt.
I et nyt forskningsprojekt vil adjunkt og forsker ved Aarhus Universitet Christian Christiansen undersøge, om virksomhedernes indsats ude i verden har ændret måden, vi bekæmper global fattigdom og ulighed på.
»Min tese er, at vi har forladt ideen om at give alle mennesker rettigheder og i stedet har overladt ansvaret for bekæmpelse af fattigdom og ulighed til virksomhederne. Hvis man ikke er i en virksomhed, der har valgt at tage et særligt ansvar, så er der, samfundet betragtet, en hel masse i sådan et system, der falder fuldstændig igennem.«
»Har vi forladt idealet om 'velfærd for alle'?«
Tidligere var idealet, som formuleret af FN, at staterne skulle sikre basale rettigheder til alle mennesker.
I dag er idealet i højere grad, at det er virksomhederne, der skal sørge for ordentlig løn, sunde og sikre arbejdsforhold og endda sygesikring til deres ansatte i alle dele af verden. De er dog ikke forpligtet til det ved lov, og det er ikke alle virksomheder, som efterlever dette ideal.
\ Fakta
Forskningsprojektet påbegyndes til juli (2014) og fortsætter to år frem. Det er finansieret af Det Frie Forskningsråd. I løbet af perioden vil Christian Christiansen tilbringe tid i New York og Cambridge i forbindelse med forskningsprojektet.
»På trods af masser af positive historier om virksomheder, der tager ansvar ude i verden, så vil der altid være mennesker, der ikke er tilknyttet nogen virksomhed, og som hægtes af den udvikling. Min forskning vil tage udgangspunkt i den problemstilling, gå bagom og undersøge, hvordan vi kom til at bekæmpe fattigdom og ulighed på den måde,« siger Christian Christiansen.
Chokket efter 2. Verdenskrig
I sit forskningsprojekt, som er økonomisk støttet af Det Frie Forskningsråd, skelner Christian Christiansen mellem to grundlæggende måder at betragte bekæmpelsen af global fattigdom og ulighed på.
- Den ene såkaldte 'rettighedstænkning' blev skrevet ind i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948 efter 2. Verdenskrig og Holocaust. Den bygger på en tro på, at alle mennesker har ret til velfærd i forskellige afskygninger.
»Rettighedstænkningen tager udgangspunkt i, at alle mennesker har en række basale økonomiske og sociale rettigheder, såsom retten til mad, medicin, tøj, ordentlig løn, ordentlige arbejdsforhold og forskellige andre ting,« siger Christian Christiansen.
Man kan, ifølge Christian Christiansen, på mange punkter sammenligne rettighedstænkningen med den skandinaviske velfærdsmodel, som vi har herhjemme, hvor høje skatter sikrer alles velfærd.
I sit forskningsprojekt vil Christian Christiansen fokusere på perioden fra 1970’erne og fremefter, hvor menneskerettighedstænkningen får vind i sejlene med blandt andet Amnesty og Human Rights Watch i front.
Fra ret til ansvar og fra stat til virksomheder
Rettighedsorganisationerne, Amnesty og Human Rights Watch, fokuserer dog primært på politiske og civile rettigheder, hvilket ikke dækker over løn og arbejdsforhold, hvor vi skal finde den anden af de to tænkemåder:
- Den anden måde at betragte fattigdomsbekæmpelse, er den såkaldte 'ansvarlighedstænkning', som ankommer med globaliseringen, hvor virksomhederne bryder nationale barrierer med hele verden som markedsplads. Den bygger på en tro på, at man har et ansvar for sin virksomhed og dens medarbejdere, leverandører osv. Dette ansvar varetages af virksomhederne igennem deres CRS-strategi.
Da globaliseringen melder sin ankomst – ordet blev første gang brugt i en dansk avis i 1990 – begynder virksomhederne at udnytte mulighederne for at sænke produktionsomkostninger. Det betyder lav løn og dårlige arbejdsforhold.
»Den globalisering, vi får i 90’erne, er en økonomisk globalisering med fokus på fri handel. Det er ikke en ’rettigheds’-globalisering – i hvert fald ikke hvad angår sociale og økonomiske rettigheder. Snarere tværtimod,« siger Christian Christiansen.
Handelsfriheden har nogle konsekvenser, der kulminerer i store rettighedsskandaler om blandt andet børnearbejde. Det bliver begyndelsen på CSR-bølgen, som hurtigt tager fart.
Man kan på flere punkter sammenligne ansvarlighedstænkningen med den amerikanske model, hvor virksomheder traditionelt har varetaget mange af de velfærdsopgaver, som er statens opgave i den skandinaviske velfærdsmodel. Det gælder for eksempel sygesikring.
Er velfærd til alle et utopisk projekt?
Alt imens CSR-bølgen i dag fortsat ruller fremad, så fremstår ideen om velfærd til alle, som formuleret i FN's Menneskerettighedserklæring fra 1948, som en uindfriet drøm.
Ifølge Christian Christiansen kan der være mange forklaringer på, hvorfor det aldrig lykkedes at få stater til at arbejde sammen om basale rettigheder til alle mennesker. Måske var velfærd for alle blot et utopisk projekt fra begyndelsen?
\ Fakta
Global Compact: Initiativet blev startet i 1999 af FN med det formål at inddrage virksomheder i løsningen af nogle af verdens sociale og miljømæssige udfordringer. Virksomheder opfordres til at støtte op om 10 specifikke rettighedspunkter, herunder arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, samt at fremme bæredygtig udvikling.
Men hvor rettighedstænkningen i det mindste i udgangspunktet var tiltænkt alle, så gælder ansvarlighedstænkningen kun de få heldige, der er i en virksomhed, der tager særligt ansvar.
Potentiel tredje bølge
I Danmark er fokus og vægtningen af virksomheders CSR-strategi så langt fremme, at man har skrevet det ind i lovgivningen. Ifølge Christian Christiansen kan den udvikling betyde flere ting.
»Det kan være et tegn på, at det her måske ikke bare er en overgang fra stat til det frie marked, men at der er en tredje bølge på vej, som vil forme sig mere som et samarbejdssystem mellem stater og virksomheder. En hybrid, hvor man fokuserer på, både hvad staten kan gøre, og hvad virksomhederne kan gøre,« siger Christian Christiansen, som dog understreger, at Danmark er et noget atypisk eksempel i den globale helhed.
»Mit fokus er en global dagsorden, og her er helt centrale spillere den amerikanske stat og bestemte institutioner inden for FN-systemet,« lyder det fra Christian Christiansen.
FN under lup
For at fastslå, om der virkelig er fundet et paradigmeskifte sted fra 1970 og op til i dag, vil Christian Christiansen først og fremmest analysere en masse tekster fra perioden, især om økonomisk udvikling.
Han vil blandt andet undersøge periodens mest fremtrædende kritik og forsvar for ideerne om universelle sociale og økonomiske rettigheder og om virksomhedernes sociale ansvar. Analysen af disse tekster bliver derudover suppleret med et organisationsperspektiv, for at se hvordan vigtige aktører konkret har engageret sig i kampen om at definere rettigheder og ansvar.
I sidste del af opgaven bliver særligt FN en central case. FN’s Global Compact-initiativ fra 1999 er, ifølge Christian Olaf Christiansen, et af de bedste eksempler på paradigmeskiftet – specielt set i betragtningen af, at FN med Menneskerettighedserklæringen oprindeligt gik forrest i kampen for universelle rettigheder for alle.
»Selv FN har indset, at virksomhederne har overtaget den her dagsorden. Det illustrerer Global Compact-initiativet, der er en måde, hvorpå virksomheder kan tilskrive sig, at de vil arbejde for forskellige menneskerettigheder og rettigheder,« siger Christian Christiansen.
