Karin Michaëlis var en dansk forfatterinde forud for sin tid.
Hun var eksperimenterende, modernistisk og grænseoverskridende – og alle vi andre er langt om længe ved at komme på højde med hendes beskrivelser af køn, seksualitet, børn og klima.
Derfor er det med tiden faktisk blevet lettere at læse hendes bøger. I dag kan de læses af alle og enhver – ja, faktisk bør alle læse dem!
Selvom Karin Michaëlis var gået i glemmebogen herhjemme i mange år, er hun nemlig kendt og fejret mange steder verden over. I Tyskland, Italien, Israel og andre lande er hun stadig på læseplanerne i folkeskolen og alment kendt.
Herhjemme blev hun udnævnt til 'årets klassiker 2022', og en del af hendes bøger bliver genudgivet i disse år.
Det er derfor på tide, at vi igen bliver bekendt med en af vore egne største forfattere fra det 20. århundrede.
Jeg har forsket i Karin Michaëlis’ forfatterskab siden slutningen af 1970’erne og har udgivet flere antologier og bøger om hende i de seneste år. Senest har jeg i samarbejde med Johan Rosdahl udgivet bogen ’Karin Michaëlis: Forfatter og Aktivist’ fra 2022.
I denne artikel får du en introduktion til forfatteren, aktivisten, pacifisten og feministen Karin Michaëlis og hendes banebrydende forfatterskab.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, Region Hovedstaden og Danmarks Grundforskningsfond.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Den store filantrop og de berømte venner
Karin Michaëlis’ generalieblad er proppet med store bedrifter og glamourøse bekendtskaber.
I sin samtid blev hendes bøger læst i store dele af verden, og den berømmelse, de affødte, brugte hun til at hjælpe andre.
Hun begyndte som journalist i 1890’erne og skrev hundredvis af kronikker og rejsebreve til danske og udenlandske aviser.
Hun var med i en international kreds af tidens største forfattere og videnskabsmænd som for eksempel Albert Einstein, Sigmund Freud, Romain Rolland, Bertolt Brecht, Selma Lagerlöf og Sigrid Undset, der alle arbejdede for fred og mod dødsdomme.
Hun reddede utallige kunstnere, jøder og kommunister fra koncentrationslejre og endte selv som krigsflygtning i USA i årene 1939-1946.
Hun tjente en formue på sit forfatterskab og brugte det hele på at hjælpe krigsramte under 1. Verdenskrig, mens hendes indtjening i 1930’erne blev brugt på at huse flygtninge i sine tre huse og tre gæstehytter på Thurø.
Det sluttede dog i 1936, fordi hun var kritisk overfor nazisterne og støttede oprørerne i Spanien i 1936. Nazisterne indefrøs hendes store tyske indtægter i 1936, og i 1939 blev hendes bøger forbudt og brændt i Tyskland.
Hun døde i 1950, kun fire år efter, hun var vendt hjem til Danmark igen.
En ny synsvinkel og nye stemmer
Karin Michaëlis brød gennem med romanen ’Barnet’ i 1902. Den blev stort anmeldt på forsiden af den daværende moderne og kulturorienterede avis ’København’ af en begejstret Herman Bang.
Samme år kom ’Lillemor’, som Herman Bang ikke var helt så begejstret for.
Det var der dog andre, der var. ’Lillemor’ udkom nemlig straks på 16 sprog.
Det nye i de to romaner var, at det er en stor pige, der fortæller i breve og dagbøger. Det var nyt, at bøger blev fortalt fra børns synsvinkel.
De unge hovedpersoner talte og tænkte som børn i dagbøger og indre monologer. Formen ligner meget den ’stream of consciousness’-teknik, som den modernistiske, irske forfatter James Joyce senere gjorde verdensberømt.
Børn, og især køn og seksualitet, er stærke, gennemgående temaer i Karin Michaëlis’ bøger. Men hun skrev også om alt muligt andet:
Hun skrev om bomber under 1. Verdenskrig i ’Krigens Ofre’, om atomkatastrofe og klimakrise i ’Den grønne Ø’ fra midten af 1930’erne.
Hun kendte som en af de første danskere til farerne ved uran både for verdensfreden og for jorden. Det havde hendes nære ven Albert Einstein nemlig indviet hende i allerede før 1930.
Desuden viste hun undertrykkelsens psykiske mekanismer, og bearbejdede tabuer som masochisme, sadisme og incest. Hun var især kritisk overfor pæne pigers uvidenhed om seksualitet.
Reportager fra krig kunne være skrevet i dag
Hendes sprog er anderledes og voldsomt, og det kan synes gammeldags sine steder. Det er dog ikke overraskende for romaner, der har omtrent hundrede år på bagen. Talesprog ændrer sig hurtigt med tiden.
Det samme kan man ikke sige om hendes reportager fra 1. Verdenskrig.
De er skræmmende og forbløffende aktuelle med fokus på livet bag fronten, hvor kvinder, børn og flygtninge handlede på måder, de ikke kunne forestille sig, før krigen kom.
I nøden skabte de blandt andet fælleskøkkener, genbrugscentraler og alderdomshjem, mens de sårede soldater fik proteser og terapi. Det hele foregik, mens våbenfabrikken Skoda ufortrødent sprøjtede kugler og kanoner ud, så krigsmaskinen kunne fortsætte.
Det er dog ikke, hvad der primært optog Karin Michaëlis.
Hun skrev ikke om fronten og soldaterne i skyttegravene, men derimod om hverdagen bag fronten - på en måde, som kan minde om reportager fra Ukraine i dag.
Original, nyskabende, intellektuel – men glemt
Karin Michaëlis blev født i 1865 i Randers. Efter et par år som privatlærer, rejste hun til København for at blive klaverlærerinde.
Det gik ikke. Allerede før hun mødte den kendte unge digter Sophus Michaëlis, begyndte hun at skrive. Da de giftede sig (1895-1911), læste hun hans franske bøger, især den naturalistiske forfatter, Guy de Maupassant.
Hun sendte digte og anmeldelser til blandt andet avisen København, men digtene blev dårligt modtaget, hendes groteske små prosastykker blev set som mærkelige.
Gennembruddet kom først, da hun satte sig med pen og blæk, bragte sig i trance og skrev såkaldt automatskrift i tre uger. Det blev til gennembrudsromanen ’Barnet’ fra 1902, som jeg nævnte tidligere.
Automatskriften gav adgang til en dybere sandhed
Karin Michaelis eksperimenterede længe med automatskrift.
Hun sad alene og bragte sig i trance, for eksempel ved hjælp af meditation, og skrev bare løs uden tanke på, hvad det skulle blive til. De efterladte håndskrifter viser, at med tiden rettede hun mere og mere i sine manuskripter efterfølgende.
Hun arbejdede med en komposition, der er mere domineret af metaforer og symboler end af plot og handling.
For eksempel spiller tog og rejser en stor rolle i mange af hendes bøger som en metafor for frigørelse og seksuel lyst.
Hendes Bibi-bøger, der inspirerede Astrid Lindgren til Pippi-figuren, havde ingen mor, men en stationsforstander-far, der lod hendes rejse alene, frit og gratis med tog i ind- og udland.
Hun beskriver sine forkuede personer indefra i tanke og tale. Hun er modernist, fordi hun forsøger at udtrykke en indre sandhed med sansninger som duft og smag, og sprogets rytme, klang, farver.
Musikalitet på papir
Selv taler hun om de glitrende glasskår, der farver hendes sprog og virkelighedsbeskrivelser. Den musikalitet, hun savnede ved klaveret, finder hun på papiret.
Hun eksperimenterede ikke bare med skrivemetode og tabubelagte emner, men også med tidens populære genrer.
Den psykologiske krimi ’Ghettoens Blomst’ fra 1907 udgav hun for eksempel under pseudonymet Edmond Ralph.
Hun beundrede den amerikanske forfatter Edgar Allen Poe og brugte forud for sin tid det fortælletekniske kneb, at undersøgelsesdommeren, der fortæller og efterforsker et drab, viser sig at være morderen.
Her skriver hun en raffineret, plotbåret roman, hvor gåden kun kan løses, hvis man som læser følger metaforerne og ikke den ydre handling.
Forbudt lyst og vrede feminister
I 1910 udkom brevromanen ’Den farlige Alder’. Den blev en skandalesucces og Karin Michaëlis’ store internationale gennembrud.
Romanens hovedperson, den 40-årige Elsie, er forelsket i en yngre mand og flytter fra sin velhavermand ud på en øde ø. Her skriver hun breve til sine veninder. Hun lyver for dem og for sig selv om sin seksuelle lyst.
Bogen forargede voldsomt, fordi det var helt uhørt, at kvinder kunne føle seksuelt begær. Især hvis de var over 30. I Tyskland arrangerede tidens feminister sågar store demonstrationer imod romanen, fordi de mente, den skadede kampen for stemmeret.
I 1934 udkom ’Hjertets Vagabond’, hvor en kvindelig maler i en musikalsk, men kaotisk, talestrøm fortæller om sine tre år i Amerika med mænd og malerier. Den er et litterært mesterstykke og bliver genudgivet i 2023.
Klimakriseroman før klimakrisen
Det samme gælder utopien ’Den grønne Ø’ fra 1937, der er enestående i dansk litteratur. Den er inspireret af Thomas Mores ’Utopia’ fra 1516, men foregår på Thurø i 1930’erne.
Øens indbyggere vågner en morgen og opdager, at alt uden for øen er dækket af vand. Radioen er tavs, der er ingen skibe, ingen fly, ingen fugle. En atomkatastrofe har udløst en klimakrise.
De store børn redder øen ved at afskaffe den private ejendomsret og pengeøkonomien og indføre arbejdspligt, ligesom hos More. De laver tøj af brændenælder, elektricitet af et vandfald, bruger naturmedicin, sylter og dyrker salat og jordbær på stråtagene. Men en dag er der lyd i radioen igen.
Her slutter romanen. Så vi ved ikke, hvordan det videre gik med klimautopien på Thurø.
Til gengæld er der endnu talrige lag at udgrave, samt kloge ord og stor skønhed at hente i Karin Michaëlis’ forfatterskab.
Så grib læsebrillerne, og kom i sving!
