Ærkehertug Frans Ferdinand og hans hustru har netop forladt rådhuset i Sarajevo 28. juni 1914 for at stige ind i deres bil. Få øjeblikke senere ligger de skudt og dræbt på sæderne.
Det er startskuddet til 1. verdenskrig, som én måned senere hærger hele Europa.
Den verdensomspændende krig varede i fire år efter mordet på det østrig-ungarske tronfølgepar.
Først i november 1918 gik slagne Tyskland med til at underskrive en våbenstilstandsaftale i en jernbanevogn i den nordfranske by Compiègne med virkning fra 11. november 1918 klokken 11 – i dag for præcis 100 år siden.
Men hvordan var vi i Danmark påvirkede af krigen? Og hvilke spor har den sat sig i os?
Videnskab.dk giver dig her et kort overblik over forskning i krigen gennem artikler fra vores arkiv.
Danmarks neutrale tilgang
1. Verdenskrig blev udløst af, at Rusland beskyttede Serbien efter mordet på Ærkehertug Frans Ferdinand og hans kone, hvorefter Tyskland erklærede russerne krig.
I Danmark betød krigens udbrud, at 60.000 soldater blev indkaldt til hæren, og at der blev gravet 40 kilometers skyttegrav mellem Mosede Fort ved Køge Bugt og Vedelev ved Roskilde Fjord, fremgår det i artiklen Danmark undgik 1. verdenskrig med udenrigspolitisk snilde.
Selvom den voldsomme oprustning kan virke som et truende signal mod Tyskland, var hensigten faktisk den modsatte, forklarer Palle Roslyng-Jensen i artiklen:
»Danmark opruster bevidst på Sjælland, fordi regeringen ikke vil provokere tyskerne. Det ville vi gøre, hvis vi placerede soldater i Jylland, hvor vi ifølge tyskerne kunne vente på et signal fra England om at gå ind i Tyskland,« siger han, der er lektor i historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, og tilføjer:
»Danmark havde én gang fået fingrene i klemme i 1864, og det skulle ikke ske igen, for så kunne Danmark som nation måske helt forsvinde.«
Den danske regering trådte altså på æggeskaller og forsøgte igen og igen at vise sin neutralitet i forhold til krigen, hvilket da også gjorde, at Danmark kom igennem 1. Verdenskrig uden at åbne ild – og endda tjente penge på salg af varer til England og Tyskland undervejs.
Regeringen spionerede på danskerne
Udover at Danmark oprustede på Sjælland for at virke neutrale, gjorde regeringen også andre krumspring for ikke at vække tyskernes opmærksomhed.
Regeringen overvågede nemlig telefonsamtaler og telegrammer fra almindelige, men især også kendte danskere som eksempelvis Henrik Cavling og Thorvald Stauning, skriver Videnskab.dk i artiklen Staten udførte massiv censur under 1. Verdenskrig:
»Begrundelsen er, at Danmark for enhver pris skal holdes ude af krigen, og derfor vil de danske myndigheder ikke have potentielt farlige informationer, der kan fornærme de krigsførende nationer eller på anden måde skade rigets interesser, spredt ukontrolleret rundt,« står der i artiklen.
Det lyder måske fejt, og forkert at indskrænke ytringsfriheden på den måde, men så enkel er krig ikke, påpeger Nils Arne Sørensen, der er professor i historie på Syddansk Universitet (SDU) i artiklen:
»Det er selvfølgelig en gråzone og historisk interessant, men Danmark er et pragmatisk land. Der har siddet gode og konservative embedsmænd, der har vægtet landets sikkerhed højest. Landet var i en meget alvorlig situation,« siger han.
\ Læs mere
Krigen blev vundet på havet
Danmark formåede at komme ud af krigen med skindet på næsen, men andre nationer blev hårdt ramt af de blodige opgør.
De 4 års krigsførelse kostede 10 millioner soldater livet og sårede 21 millioner.
En af de nationer, der led store tab, var England, der var på russernes side i krigen.
Briterne var datidens største sømagt og sendte utallige flåder afsted mod tyskerne ud for den jyske vestkyst.
Den tyske og britiske flåde mødtes for første gang i maj 1916 i historiens største søslag; Slaget ved Jylland, lyder det i artiklen Slaget ved Jylland: Derfor var 1. Verdenskrigs eneste søslag så vigtigt for Storbritanniens sejr.
»Selvom et helt bibliotek af bøger og artikler har dissekeret de britiske taktiske og teknologiske mangler ved Slaget ved Jylland – og de var betydelige – vandt briterne slaget, og sejren afgjorde 1. Verdenskrigs udfald,« skriver forskeren bag artiklen, Andrew Lambert, der er professor i historie i London.
Faktisk døde der flere briter end tyskere under Slaget ved Jylland, men den langvarige blokade af Tysklands handelsvej betød, at landet var afskåret fra at kunne få nok mad:
»Uden importerede råvarer og mad kunne Tyskland kun kæmpe i et eller to år, før landet stod ansigt til ansigt med hungersnød, sult og industriel fiasko,« uddyber Andrew Lambert i artiklen.
Krigen ændrede os fra gentlemen til vildmænd
1. Verdenskrig har sat sine tydelige spor i verdenshistorien, men ikke kun, fordi der var så mange døde, påpeger Henrik Jensen, der er lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet (RUC).
»Det er snarere, fordi den var så unødvendig, kom så uventet og dannede en så velafgrænset og voldsom overgang fra et ret fredeligt og ordentligt borgerligt 19. århundrede til et anderledes kaotisk og forvildet 20. århundrede, til hvis videre forløb krigen kom til at bidrage så stærkt,« skriver han i artiklen Krigen 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden.
For krigen brød med den vestlige kulturs forestilling om, hvad det civiliserede og fornuftige menneske indebærer, skriver han videre og læner sig op af den engelske forfatter George Orwells beskrivelse:
»Det lykkedes krigen 1914-18 helt at pille glorien af Videnskaben, Fremskridtet og det civiliserede menneske. Fremskridtet endte i historiens største massakre, Videnskaben var noget, der førte til bombemaskiner og giftgas, og det civiliserede menneske viste sig parat til at opføre sig værre end en vildmand, når det blev trængt op i et hjørne.«
Første Verdenskrig har altså ændret vores forståelse af, hvad mennesket indeholder, og hvis denne samling af vores tidligere artikler har vakt din interesse, kan du besøge Mosede Fort ved Karlslunde, der er Danmarks eneste museum om 1. Verdenskrig.
