På sociale medier som Facebook eller YouTube dukker der i øjeblikket mange konspirationsteorier op om coronavirussen.

En af de mest delte teorier handler om, at virus er et biologisk våben skabt i kinesiske laboratorier med det formål at holde befolkningstallet nede.

En anden populær teori går på, at myndighederne benytter virus som et skalkeskjul for at få os alle vaccineret med en nanochip, der vil gøre det muligt at overvåge og kontrollere os.

Bill Gates dukker op i begge forklaringer som den store bagmand, der har finansieret hele bedraget.

I Danmark trives konspirationsteorierne ikke mindst på Facebook-siderne 'Sandheden' og 'JFK21'.

Fælles for alle de konspirationsteorier, som florerer i øjeblikket, er, at de afviser myndighedernes officielle forklaringer, formulerer en alternativ sandhed om, hvorfor pandemien skulle opstå netop nu, og forklarer, hvem der egentlig står bag sygdomsudbruddet.

Et kig på de aktuelle corona-konspirationsteorier gør det nærliggende at prøve at forstå, hvorfor konspirationsteorier overhovedet opstår, og hvem der tror på dem og deler dem.

Herunder også, hvordan de alternative forklaringer hænger sammen med tillid og mistillid, hvilket forhold konspirationsteorierne har til videnskab, og hvilke udfordringer de udgør for et demokratisk samfund.

De spørgsmål er i fokus i denne artikel.

Gammel vin på nye flasker

Mange af de nyligt opståede teorier om coronavirus minder på flere måder om de konspirationsteorier, vi tidligere har set i forbindelse med store sygdomsudbrud.

At myndigheder som WHO og eksperter bevidst skulle lyve om sygdommes årsag eller om vacciner er et velkendt tema i konspirationslitteraturen.

En af de mest udbredte teorier er forestillingen om, at HIV/aids var skabt i vestlige laboratorier med det formål at begrænse befolkningstallet i Afrika syd for Sahara.

I forbindelse med zika-virusudbruddet i Mellem- og Sydamerika i 2015 opstod teorien om, at genmodificerede afgrøder skabt i laboratorier tilsyneladende var årsag til sygdommen, som i virkeligheden overføres via myg og kan forårsage store fosterskader.

Historisk set har vi formentlig under enhver epidemi ledt efter nogen at skyde skylde på.

I middelalderen var det i forbindelse med pestepidemier udbredt at anklage jøder eller spedalske for at stå bag, hvilket i flere omgange førte til overgreb og tvangsforflytninger.

Mangel på sikker viden giver spillerum for alternative forklaringer

Der er en tæt sammenhæng mellem konspirationsteorier og samfundsmæssige konflikter, og under en krise som den nuværende stiger tilbøjeligheden til at ty til konspirationsteoretiske narrativer og forklaringer.

Konspirationsteorier kan opfattes som en måde at håndtere en krise på, som er fokuseret på at give en enkel forklaring på de voldsomme hændelser og på at få placeret et ansvar.

Der er flere nationale og globale eksempler på, at corona-konspirationsteorierne fusionerer med andre aktuelle konspirationsteorier, som udtrykker generel skepsis overfor eksperter og sundhedsmyndigheder.

Eksempelvis er der i Danmark dukket flere teorier op, som kobler corona til udrulningen af 5G-netværket og angsten for overvågning.

Koblingen er nærliggende: I begge tilfælde er der tale om en relativt ny teknologi og en ny sygdom, hvis sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser forskerne stadig forsøger at blive klogere på.

Der er med andre ord et spillerum for en række alternative forklaringer og for politisk-strategisk at påvirke den måde, vi som samfund håndterer disse nye fænomener på.

Behov for at skabe mening og udpege en syndebuk

På trods af de ofte indviklede forklaringer og komplicerede hændelsesforløb fungerer teorierne som tryghedsskabende fortællinger, idet de udpeger en konkret fjende, som man kan bekæmpe.

Forskning viser, at konspirationsteorier bliver mere udbredt, at de ikke er begrænset til få, særligt paranoide individer og at de tilsyneladende trives på begge politiske fløje.

Eksempelvis har den britiske socialpsykolog Karen Douglas undersøgt, om der findes et særligt konspirations-'mindset'.

Hun peger blandt andet på følgende faktorer, for at en person kan blive tilbøjelig til at tro på konspirationsteorier:

Følelse af usikkerhed og frygt, særligt knyttet til en følelse af manglende kontrol over ens socioøkonomiske forhold samt 'anomi', det vil sige en generel følelse af fremmedgørelse eller normløshed i forhold til samfundets bærende institutioner.

Desuden peger hun på 'epistemiske' (vidensmæssige) grunde i form af et udpræget behov for at opretholde en stabil, pålidelig og sikker verdensforståelse.

Hertil kan tilføjes, at folk, der i forvejen er skeptiske overfor regeringer, myndigheder og eksperter, og som er tilbøjelige til at lede efter simple løsninger på komplekse politiske problemer, tiltrækkes af konspirationsteorier.

De nævnte faktorer kan forklare, hvorfor konspirationsteorier i særlig grad florerer i perioder med kriser og under omstændigheder, hvor folk føler sig usikre økonomisk, sundheds- eller sikkerhedsmæssigt.

Mistillid til myndighederne

Regeringen, politikere og såkaldte 'eksperter' har alle et autoritetsstempel og udtrykker samfundets officielle forklaring på fænomener og hændelser.

Som alternative forklaringer er konspirationsteorier udtryk for en mistillid til disse myndigheder og eksperter.

Når konspirationsteorier indgår i en magtkritisk optik, som for eksempel teorierne om, at 9/11 var et 'inside job' orkestreret af de amerikanske myndigheder selv, vil de være optagede af at delegitimere magthaverne og eksperterne og stille spørgsmålstegn ved deres viden og magt.

Man kan indvende, at mistilliden er opstået, fordi nogle konspirationsteorier har vist sig at være sande, og fordi der findes masser af eksempler på, at myndighederne er korrumperede og faktisk har løjet for befolkningen.

Klassiske eksempler er Watergate-skandalen, NSA-aflytninger, hemmelige atomprøvesprængninger eller løgnen om Iraks masseødelæggelsesvåben, som også herhjemme har skabt mistillid i forholdet mellem befolkningen og magthaverne.

Her på Videnskab.dk's platform Forskerzonen har Gert Tinggaard Svendsen peget på, at lande med en høj tillid til myndighederne og til andre mennesker generelt er bedre rustede til at klare sig igennem kriser som den nuværende.

Det er formentlig én af årsagerne til, at der er forholdsvis færre konspirationsteorier og misinformation i omløb i Danmark, skriver Svendsen.

Men afdækninger af de offentlige myndigheders misbrug af viden og magt svækker deres troværdighed og øger folks bekymring om, at 'eliten' skjuler noget for almindelige mennesker.

Det ses også i stigende grad herhjemme i debatter om vacciners skadelige virkninger eller indlæg på de sociale medier om, at 5G-netværket er sundhedsskadeligt og kan blive anvendt til overvågning.

Anvender alternativ viden og fakta

• På den ene side deler de med deres sandhedssøgen og krav om videnskabelig bevisførelse faktisk mange fællestræk med videnskab.
• På den anden side afviser de den officielle videnskab og den tilgængelige viden på området.

Det hænger sammen med deres antagelse om, at hvis myndighederne og vidensinstitutionerne bevidst undertrykker viden, er det nødvendigt at søge alternative videnskanaler – det, som den amerikanske politolog Michael Barkun har betegnet 'stigmatiseret' viden.

Det vil sige viden, som ikke er accepteret af fagkundskaben, og som ikke passer ind i den officielle forklaring.

Argumentationen i konspirationsteorier bygger således ofte på andre data og særlige oplysninger, som normalt ikke tillægges betydning – eksempelvis hvor mange jøder, der var til stede i World Trade Center 11. september eller det forhold, at coronavirus er opstået netop nu, hvor en række lande er i færd med at udrulle 5G.

Konspirationsteorier kan sjældent modbevises

Mange konspirationsteorier anvender en alternativ bevisførelse, hvor man i stedet for at forholde sig til eventuelle modstridende beviser, påstår, at de enten er falske, eller at de er en del af komplottet og dermed kommer til at fungere som endnu et bevis på, at teorien er sand.

Hypotesen i konspirationsteorier kan dermed – i modsætning til klassisk videnskab – ikke falsificeres eller modbevises, idet konspirationsteoretikeren altid vil kunne finde nye argumenter eller beviser, der bekræfter teorien.

Bevisførelsen er således præget af cirkelslutninger og en stærk selektiv brug af data, som kan bruges til at påvise intentionalitet og kausalitet, så der opstår en sammenhæng mellem begivenheder og personer.

De cirkulære argumenter får desuden ofte karakter af et ad-hominem angreb, som i de aktuelle 5G-diskussioner, hvor videnskabsfolk bliver anklaget for at være købt og betalt af teleindustrien til at holde sandheden om mobilstrålingens eventuelle skadevirkninger skjult. 

Fraværet af endelige beviser eller den usikkerhedsmargin, som ofte kendetegner videnskab, bruges af konspirationsteoretikeren, enten som bevis på, at noget holdes skjult, eller den officielle videnskabs tydelige fallit og behovet for at søge efter alternative data.

Kan svække tilliden til demokratiet

Kendetegnende for konspirationsteorier er, at alle vigtige fænomener eller hændelser bliver opfattet som et resultat af bevidst ondsindede handlinger iværksat af bestemte aktører, der skjuler deres motiver.

Derfor får konspirationsteorier karakter af et monologisk trossystem eller et lukket verdensbillede med en stærk selektiv 'bias' (skævvridning), hvor al information, som ikke støtter den bestemte opfattelse, lukkes ude.

Konspirationsteorier kan forstærke mistilliden til andre og til samfundets institutioner, herunder politikere, eksperter og medier.

Flere forskere har fundet en sammenhæng mellem troen på konspirationsteorier og manglende opbakning til det demokratiske system, som eksempelvis at undlade at stemme til folketings- eller parlamentsvalg.

Forholdet mellem konspirationsteorier og politisk ekstremisme er komplekst. I visse tilfælde kan konspirationsteorien indgå i en legitimerings- og forklaringsstrategi for personer og grupper med politisk yderliggående holdninger.

Selvom der ikke er nogen direkte kausal forbindelse mellem konspirationsteorier, ekstremisme og vold, peger flere ekstremismeforskere på, at konspirationsteorier kan anvendes til at styrke et ekstremistisk og dualistisk verdensbillede, hvor fjendebilleder er dominerende.

Forskel på sund magtkritik og konspirationsteorier

Mange vil formentlig indvende, at man kan godt have mistillid til magthaverne uden at tro, at coronavirus er et cover up for at kontrollere befolkningen gennem en vaccine med en indbygget overvågningschip.

Mange konspirationsteorier stiller spørgsmålstegn og er magtkritiske, hvilket er et vigtigt demokratisk våben i kampen mod et stadigt mere uigennemskueligt politisk system, hvor flere og flere væsentlige beslutninger træffes bag lukkede døre.

Der, hvor troen på konspirationsteorier kammer over og bliver problematisk, er, når mistilliden og mistroen til myndighederne begynder at påvirke de sundhedsmæssige eller politiske valg, vi træffer.

I Afrika har troen på konspirationsteorier om HIV/aids været en direkte hindring for bekæmpelse af sygdommen, og forskere skønner, at mere end 300.000 alene i Sydafrika er døde unødigt som følge af at afvise medicin.

Også i forbindelse med coronavirus har der været mange falske sundhedsråd i omløb, som ofte har rod i konspirationsteorier om, at nogen bevidst skjuler viden om sygdommen.

Konspirationsteorier er og har altid været en del af den menneskelige kultur, og de vil formentlig fortsat dukke op og finde nye tilhængere.

Navnlig kriser som den nuværende er grobund for utallige alternative teorier om, hvem der egentlig står bag sygdomsudbruddet.