Fire råd: Sådan taler du med en konspirationsteoretiker

I løbet af dit liv er du højst sandsynligt stødt på mindst én konspirationsteoretiker.

Måske har vedkommende påstået, at Jorden er flad, at mennesket aldrig har gået på Månen, at mobilnetværket 5G gør os syge, eller at coronavirussen i virkeligheden er et biokemisk våben skabt af den kinesiske regering.

Prøv at tænke tilbage på jeres samtale.

Var det svært at tage personen seriøst? Lyttede I til hinandens argumenter? Eller endte I ud i et intenst skænderi i stedet for en fornuftig dialog?

Videnskab.dk har talt med forskerne Kasper Grotle Rasmussen og Rikke Alberg-Peters, der har flere råd til dig, som måske har en ven eller et familiemedlem, som er konspirationsteoretiker, og som du finder det svært at tale med.

Men først skal vi have en vigtig pointe på plads.

Vi er alle konspirationsteoretikere

Inden du går ind i en diskussion med en konspirationsteoretiker, er det vigtigt at forstå, at alle mennesker på et tidspunkt i deres liv har været konspirationsteoretikere:

»Konspirationsteorier i sig selv er en menneskelig måde at tænke på,« forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU, hvor han blandt andet forsker i konspirationsteorier, og hvordan de påvirker det politiske liv i USA.

»Vi tænker alle på en måde, der et eller andet sted gør os til konspirationsteoretikere. Vi er det bare på forskellig vis og i forskellige grader. Konspirationsteorier er ikke unormale, de er ikke sygelige. Det er ikke kun noget, der findes ude på de yderste politiske fløje«.

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen bruger mennesker konspirationsteorier som en forklaringsmodel, der fjerner tvivl og tilfældigheder, fordi teorien forudsætter, at der er nogle personer, som har planlagt de negative begivenheder, vi ser omkring os i verden, som for eksempel coronapandemien.

»Kriser og konflikter har fyldt en del i de seneste år. Vi kan se en vis form for opblomstring (af konspirationsteorier, red.). Vi kan dog ikke konkludere, at der er flere end nogensinde før, da konspirationsteorier har skiftet status,« siger Kasper Grotle Rasmussen.

Hvis man går 100 år tilbage i tiden var det mere alment accepteret at tale om konspirationsteorier, men siden 1960'erne - og i særdeleshed siden Kennedy-mordet – har man i større stil set konspirationsteorier blive latterliggjort, hvor idéen om 'sølvpapirshatten' også er blevet mere udbredt, forklarer Kasper Grotle Rasmussen.

Råd nummer 1: Vær åben

»Man er nødt til at starte dialogen et sted. Man skal lade være med at sygeliggøre eller latterliggøre en teori, men i stedet være åben og forstående,« siger Kasper Grotle Rasmussen, der mener, at den høje eksposition for konspirationer under coronapandemien er udtryk for en større tendens: kampen om sandheden.

»Kampen for at få lov til at definere rigtigt og forkert er rigtig stor lige nu. Når konspirationsteoretikere møder dem, der ikke tror på disse teorier, så slår det gnister«.

»Vi skal prøve at mindske den splittelse, som det er med til at skabe i samfundet. Derfor skal man møde konspirationsteoretikere med et åbent sind,« forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der understreger, at det ikke betyder, at man skal acceptere de ting, der bliver sagt.

Det handler i stedet om at finde en måde at diskutere på.

Råd nummer 2: Kom 'milde' konspirationsteoretikere i møde

Når konspirationsteoretikere forsøger at påvise eksistensen af skurke og sammensværgelser, skal man forsøge at møde dem på midten, mener Rikke Alberg-Peters, der er lektor og ph.d. på det nationale videncenter HistorieLab, hvor hun blandt andet forsker i konspirationsteorier:

»Man kan møde konspirationsteoretikere på grundforudsætningen om, at 'det selvfølgelig er rigtigt nok, at man i princippet ikke kan vide, om en konspirationsteori ikke er sand'. Samtidig kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er en normal samfundstilstand, at konspirationer og komplotter finder sted«.

Det modsatte er nemlig tilfældet, fortæller Rikke Alberg-Peters.

Magtmisbrug og cover-ups er ikke hverdag i Danmark, og derfor kan man ifølge hende oftest møde de mindre hardcore konspirationsteoretikere på grundlaget om, at man som udgangspunkt kan have tillid til det politiske system i Danmark.

Råd nummer 3: Forvent ikke at omvende alle

Når man til gengæld skal tale med de mere hardcore konspirationsteoretikere, skal man være klædt ordentligt på.

»Du skal nok forberede dig på, at dine argumenter på et eller andet tidspunkt kommer til kort, fordi mange konspirationsteoretikere henviser til såkaldte 'rapporter' og 'videnskabelige kilder'«.

Rikke Alberg-Peters fortæller, at man skal gøre sig det klart, at en konspirationsteori aldrig kan modbevises eller falsificeres.

Konspirationsteoretikeren vil altid kunne finde nye argumenter eller beviser, der angiveligt bekræfter teorien.

Hvis der ikke findes håndfaste beviser, vil fraværet af beviser blot bekræfte ham eller hende i, at nogle holder noget skjult - eller i værste fald – at DU er en del af komplottet.

»Det er svært at være kritisk overfor alternative fakta og kilder, som du ikke selv kender til eller har læst, og her kan dine argumenter lynhurtigt komme til kort, fordi konspirationsteoretikere er så sikre på deres egne argumenter,« siger Rikke Alberg-Peters.

Råd nummer 4: Brug humor og vær forsigtig

Hvis din bror, søster, mor eller far er konspirationsteoretiker, kan det være vanskeligt at tale med dem om det over middagsbordet.

»Når det handler om private relationer, kan man jo blive dødelige uvenner, hvis man tackler situationen forkert. Man har set eksempler fra USA, hvor konspirationsteoretikere vender sig væk fra venner og familie til fordel for andre, der tror på de samme teorier,« siger Kasper Grotle Rasmussen.

Derfor er det vigtigt at tænke over, hvorfor man gerne vil tale om sin bekendtes holdning.

»Man vil jo gerne begynde en dialog eller en debat, men hvis man går for offensivt til værks, får man absolut ingenting ud af det,« fortæller han.

Rikke Alberg-Peters er enig med sin kollega og mener, at man enten kan bruge humor eller vise oprigtig interesse.

»Nogle gange kan man måske være lidt drillende og spørge 'Arh, er det nu så sandsynligt?'. Man kan også vise interesse ved at spørge 'Hvorfor tror du egentlig på det?'«.

Vi har alle et samfundsansvar

Rig eller fattig. Ung eller gammel. Højt- eller lavtuddannet.

Forskning viser, at alle kan være konspirationsteoretikere. Generelt er konspirationsteoretikere meget oplyste efter en stor mængde research, men de koder deres tilegnede oplysninger ind i en særlig kontekst, som ikke er videnskabelig funderet.

For at sikre, at vi i fremtiden kan kvalitetssikre den offentlige debat, skal vi tage en diskussion om, hvad der er rigtigt og forkert i vores samfund, mener Kasper Grotle Rasmussen:

»Politikerne har et ansvar for at sikre maksimal åbenhed om beslutningsprocesserne. Medierne har et ansvar for at dæmpe sensationsvinklen mest muligt,« siger han.

»Sociale medier har også et ansvar, som de først nu er begyndt at løfte, hvor man fjerner falsk indhold fra for eksempel QAnon (amerikansk konspirationsteori omhandlende den 'dybe stat', red.). Vi har alle sammen et ansvar for at prøve at være mere kildekritiske.«