Populistiske narrativer kan kamme over i det konspiratoriske: Hvis de andre politikere og ikke mindst journalister ikke arbejder for folket, hvem arbejder de så for? En fremmed magt, en hemmelig elite, en stor sammensværgelse?
\ Historien kort
- Fake news-bølgen, hvor folk lader sig vildlede af misinformation, har for alvor bidt sig fast efter den amerikanske valgkamp, hvor Donald Trump brugte udtrykket i flæng om kritiske mainstream-medier.
- Det er i en sådan grad, at det udvikler sig til konspirationsteorier – om alt fra Ruslands indblanding i amerikansk politivold til påstande om, at Jorden er flad.
- Men når man afviser alle udsagn, der ikke passer til ens eget verdensbillede, som konspiration, er det undergravende for hele samfundet forklarer forskere i ny bog.
Som brændstof har konspirationsteoretikere skruet op for mistilliden til eliten, parnasset, som måske kunne være styret af de fjendtlige 'andre'.
Således har konspiratoriske historier og teorier samme grundlæggende 'os versus dem'-struktur som populistiske narrativer, men i endnu mere ekstrem grad.
'De andre' er nemlig skjulte i konspiratorisk tænkning, og der er desuden i endnu højere grad en tendens til at opfatte verdenen sort-hvidt og som en slagmark for en episk kamp mellem godt og ondt, som imidlertid er skjult for uindviede.
En konspiratorisk overbevisning kan defineres som en overbevisning om, at en organisation bestående af individer eller grupper er i færd med at handle i det skjulte med henblik på at nå et bestemt – ofte ondsindet – mål.
Fra kritisk sans til paranoia
Konspirationsteorier er ikke nødvendigvis falske.
Watergateskandalen er et kardinaleksempel, men også halv- eller helskumle hemmelige efterretningsmissioner, korruption, lyssky politiske aftaler og så videre kommer for dagen fra tid til anden, og der foregår nok ikke så lidt, som ikke kommer frem.
Det kritiske blik for, at der sker skumle ting og sager i hemmelighed kan kamme over i et paranoidt blik på verden, hvor alt, eller det meste, opfattes som styret af 'dem'.
Så slår kritisk sans over i konspiratorisk tænkning, hvor motiveret ræsonnering og faktaresistens har noget nært optimale betingelser, og misinformation fortæres ukritisk, så længe den peger skylden i ens foretrukne retning.
Et omfattende studie, som har undersøgt 2,3 millioner Facebook-brugeres informationsforbrug, har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet.
Ikke kun et højrefløjsfænomen
Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, sluges »alternative kendsgerninger« råt, hvis de bare stammer fra »alternative« kilder efter ens smag og passer med ens verdenssyn.
Det gælder ikke kun på højrefløjen i USA, selvom det (stadig) er i det miljø, at de konspiratoriske tendenser er mest markante.
Siden valget er dele af den amerikanske venstrefløj gået i konspirationsmodus og ser russisk infiltration overalt. Ikke kun valgresultatet forsøges (bort)forklaret som forårsaget alene af russisk indblanding, også lokale protester imod politivold i Ferguson får Rusland tilskrevet ansvaret for, som det fremgår af billedet.
Tendensen til ukritisk at bringe og dele udokumenterede påstande og falske historier, kombineret med mistillid til »mainstream-medierne«, ser også ud til at være fulgt med konspirationspakken.
Konspirationsteoretikernes ABC
Tre principper kendetegner konspirationstænkning.
For det første er der intet, der sker tilfældigt, for der er altid en ond vilje eller intention bag.
For det andet må hvad der end sker, de nyheder og kendsgerninger, som ser dagens lys, altid hænge sammen med resten. Det hele indgår i en fortælling, hvor alt er afstemt, giver mening og mødes i en sammenhængende verdensopfattelse, der imidlertid ofte med sin simple godt/ondtopdeling af verden, mister forbindelsen til virkeligheden.
Hvis alt passer ind i en teori, er der gode chancer for, at den selv ikke passer. Når alt hænger sammen, og intet sker tilfældigt, er der skjulte mønstre bag, som kan forklare alt.
Konspirationsteoretikerens opgave er at forbinde prikkerne af kendsgerninger, rygter, fingerede nyheder etc. med linjer, der afslører hele det nederdrægtige forehavende.
For det tredje er intet, som det tager sig ud for at være, i konspirationsteorier, og den 'officielle historie' passer helt sikkert aldrig. Her gælder mottoet fra tv-serien X-Files: »Stol ikke på nogen!«.
Det medfører solid mistillid til de gængse og etablerede vidensproducerende og faktatjekkende instanser, herunder mainstream-medierne, undervisnings-, forsknings- og videnskabsinstitutionerne.
De almindelige kanaler for information er infiltrerede og kontrolleres af plottet, hvis de da ikke selv er en aktiv deltager i det.
\ Læs mere
Umuligt at modbevise konspirationsteorier
Således kan enhver information, der sætter spørgsmålstegn ved konspirationsteorien afskrives som værende plantet af dem, der konspirerer, netop for at vildlede: Motiveret ræsonnering på anabolske steroider.
Konspirationsteorier i den tungere ende er ikke mulige at falsificere, præcis fordi et eventuelt falsifikationsforsøg i den optik opfattes som en fælde sat op af 'dem'.
Jo mere globale og altomfattende konspirationsteorier er, jo sværere er de at skyde ned, men des mere urealistiske er de også.
De helt tunge teorier om superkonspirationer, hvor det hele hænger sammen og alt kontrolleres af en hemmelig verdenselite, tilskriver mennesket urealistiske evner til at lægge langsigtede, hemmelige planer og føre dem succesfuldt ud i livet.
\ Læs mere
Global opvarmning skabt af kineserne
En del teorier i den tunge ende kammer også over i forskellige former for okkultisme, hvor de, som kontrollerer verden, slet ikke er mennesker, men halvguder, reptiler, rumvæsener eller andre overnaturlige væsener.
Det kræver overnaturlige kræfter, hvis man skal holde styr på så meget, så mange medsammensvorne og samtidig holde det skjult.
I den mellemtunge ende af konspirationsskalaen er teorien om, at menneskeskabte klimaforandringer er et kinesisk fupnummer, som dækker over en skummel plan om at undergrave USA’s konkurrenceevne.
Denne teori, som Trump fremsatte i 2012 (se billedet nedenfor), ville kræve næsten overmenneskelige evner at gennemføre igen med så mange medsammensvorne, herunder næsten alle verdens klimaforskere.
\ Læs mere
Verden konspirerer mod USA
Argumentationen, som Trump brugte fem år senere 31. maj 2017, da han meldte USA ud af Paris-aftalen, er komponeret over samme konspiratoriske grundmelodi. Der er mistanke om 'de andres' skumle intentioner om at undergrave USA’s økonomi.
Intentioner, som adskiller sig fra den officielle begrundelse om at dæmme op for temperaturstigninger:
»Denne aftale handler mindre om klimaet og mere om, at andre lande skal have en finansiel fordel over USA. Resten af verden klappede, da vi skrev under på Paris-aftalen - de blev helt vilde; de var så glade - af den simple grund, at aftalen giver vores land, USA, som vi alle elsker, en kæmpestor økonomisk ulempe. En kyniker ville sige, at den åbenlyse grund til, at vores økonomiske konkurrenter gerne så os blive i Paris-aftalen, er, at vi så fortsætter med at lide under dette store selvforvoldte økonomiske sår.«
\ Ny bog: FAKE NEWS
Denne artikel er et uddrag af bogen FAKE NEWS, der udkommer 14.8 hos Gyldendal.
I bogen skriver Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan medierne oversvømmes af fordrejninger og fortielser, og at såkaldt alternative kendsgerninger vinder indpas.
De argumenterer for, at opmærksomheds-økonomien hos politikere, journalister og borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.
Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. Bogen kan købes her.
Klimaaftalen i Paris handlede åbenbart slet ikke om klimaet. Det er blot et skalkeskjul, en skummel »officiel historie«, der dækker over lyssky intentioner om at ramme USA’s økonomi; en plan som hele verden i givet fald måtte have rottet sig sammen om.
Måske bortset fra Syrien og Nicaragua, som er de to eneste lande, der ikke er med i aftalen.
Skulle det rent faktisk være tilfældet, ville den amerikanske rumfartsorganisation NASA i givet fald også være med i komplottet.
NASA beskriver nemlig menneskeskabte klimaforandringer som en kendsgerning, der ikke efterlader nogen velbegrundet tvivl: Evidensen er for stærk.
Men NASA, er det ikke dem, som fingerede månelandingen i et filmstudie?
Hvorfor skulle man dog stole på dem?
Er Jorden virkelig rund?
Bliver mistilliden til vidensinstitutionerne tilstrækkeligt dyb, kan det ende i en skepticisme, der er så omfattende, at selv det faktum, at Jorden er rund, ikke tages for givet.
Det er udgangspunktet for en voksende bevægelse ved navn Selskabet for den flade Jord, »Flat Earth Society«. Selskabet argumenterer insisterende for, at Jorden er flad.
Når folk fejlagtigt tror, at den er rund, er det resultat af løgne og billedmanipuleret globuspropaganda af den store skurk, NASA. Og NASA har i øvrigt også bestukket samtlige astronauter til at gå med på bedraget og lyve for offentligheden.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Borgere, politikere, forskere og lærere som tror på, at Jorden er rund, er enten blevet misledt eller er selv med til at mislede offentligheden. Kan man ikke stole på nogen, er det meget begrænset, hvad man kan vide.
Har du måske nogensinde selv set, at jorden er rund?
Nej, vel? Hvordan kan du så egentlig vide det?
Bliver mistanken og mistilliden så total og vinder bredere gehør end i små nicher, er det ikke kun undergravende for videnskab, oplysning og effektiv politisk handling og problemløsning. Det er ligeledes undergravende for demokratiet selv.
