Mange mennesker tror på konspirationsteorier, som at 9/11-terrorangrebet på New York i 2001 var et 'inside job', at klimaforandringerne er noget, som Kina har fundet på, eller at vacciner er skyld i autisme.
Cirka halvdelen af USA's befolkning lader til at tro på mindst én konspirationsteori.
Faktisk tror millionvis af mennesker ikke på de officielle forklaringer på afgørende politiske og sociale hændelser, men i stedet på alternative 'forklaringer'; de såkaldte konspirationsteorier.
\ Læs mere
\ Historien kort
- I en tid med 'post truth'-tid og 'fake news' er det mere end nogensinde afgørende, at vi kender psykologien bag konspirationsteorier.
- Forskerne er nu begyndt at granske fænomenet for at afsløre, hvem der falder for konspirationteorier, og ikke mindst konsekvenserne, samt hvad vi kan gøre.
- Her skitserer en britisk forsker den seneste forskning.
Hvorfor er konspirationsteorierne så appellerende?
I de senere år er psykologerne begyndt at dykke ned i, hvad det er, der er så appellerende ved konspirationsteorierne ved hjælp af fire nøglespørgsmål:
- Hvem tror på konspirationsteorier?
- Hvorfor tror de på konspirationsteorier?
- Har troen på konspirationsteorier konsekvenser?
- Hvad kan vi stille op?
Lad os se på spørgsmålene ét ad gangen.
Hvem tror på konspirationsteorier?
En stor del af forskningen har fokuseret på spørgsmålet om, hvem der tror på konspirationsteorier i et forsøg på at afdække en type, der i særdeleshed er tiltrukket af dem.
Forskning har identificeret en række personlighedstræk og egenskaber, som er associeret med en tilbøjelighed til at tro på konspirationsteorier:
- Paranoia
- Kynisme
- Mistillid
- Magtesløshed
- Angst
- Usikkerhed
Også de demografiske faktorer spiller en rolle. Mindre veluddannede personer lader til at være mere modtagelige over for konspirationsteorier, mens mere analytisk tænkende personer er mindre tilbøjelige til at tro på dem.
\ Læs mere
Personer, hvis politiske overbevisning ligger i de politiske ekstremer, er mere tilbøjelige til at være tilhængere af konspirationsteorier.
Nu da vi har en ide om, hvem der er mest tilbøjelige til at falde for konspirationsteorier, er det næste spørgsmål hvorfor?
Hvorfor tror vi på konspirationsteorier?
Vi ved nu, at en række psykologiske processer er forbundet med troen på konspirationsteorier.
Forskning har vist, at en række kognitive tendenser og tænkemåder kan forudsige, hvor sandsynligt det er, at vi bliver tiltrukket af konspirationsteorier.
Mange af disse er grundlæggende, kognitive skævvridninger såsom vores tilbøjelighed til at se ikke-eksisterende sammenhænge og mønstre.
Med andre ord: Konspirationsteorierne kan til dels forklares gennem de prædisponerede måder, vi organiserer information. For eksempel kan vi 'se' figurer i skyerne eller tro, at maskiner har følelser.
Andre psykologiske processer som at kede sig, trangen til at føle sig unik, eller selv at ville konspirere, kan alle føre til, at vi i højere grad tror på konspirationsteorierne.
Har troen på konspirationsteorier konsekvenser?
Med ét ord: Ja.
Psykologerne forsøger stadig at afsløre de forskellige konsekvenser, som specifikke konspirationsteorier kan have.
Indtil videre indikerer forskningen, at konsekvenserne generelt set er negative.
\ Science u0026 cocktails
Science & Cocktails kombinerer videnskab og cocktails på Byens Lys, Christiania.
Næste event: Lørdag 25. november kl. 20.00, Byens Lys, Christiania, København
Karen Douglas om: 'Secrets and lies: The psychology of conspiracy theories'. Læs mere her.
Ca. en uge efter arrangementet lægger vi en video op af Karen Douglas' foredrag.
Man kan indvende, at konspirationteorierne burde mobilisere tilhængerne og gennemtvinge politiske forandringer, men størstedelen af forskningen indikerer, at konspirationsteorierne rent faktisk har den modsatte effekt.
Politiske konspirationsteorier lader eksempelvis til at mindske tilbøjeligheden til at engagere sig i det politiske system.
Anti-vaccine-konspirationsteorierne lader til at afskrække forældrene fra at vaccinere deres børn mod sygdomme.
Selv i dagligdagen - på arbejdspladsen - repræsenterer konspirationsteorierne en potentiel fare ved at mindske arbejdsglæde og arbejdstilfredshed og øge lysten til at sige op.
Forskningen indikerer altså indtil nu, at konspirationsteorierne gør mere skade end gavn.
Hvad kan vi gøre?
Psykologerne er nu begyndt at granske, hvad vi kan gøre for at begrænse konspirationsteoriernes potentielt negative effekter.
Adskillige studier indikerer, at vi ofte stadig tror på konspirationsteorier, selvom vi har kendskab til informationer og argumenter, der afviser dem som urigtige.
Hvis vi derimod eksponeres for modargumenterne, før vi læser konspirationsteorierne, bliver vi så at sige 'vaccineret' mod konspirationsteorierne.
Endnu andre studier indikerer, at rationelle argumenter, eller en præsentation af konspirationsteorien som værende latterlige, mindsker tilbøjeligheden til at tro på konspirationsteorierne.
Konspirationsteorier er mere udbredte end nogensinde før
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Psykologi kan fortælle os meget om, hvem der tror på konspirationsteorier, og hvorfor nogle mennesker måske er mere modtagelige end andre, samt kaste lys over nogle af konspirationsteoriernes negative konsekvenser.
Men der skal mere forskning til, før vi ved, hvad vi skal gøre.
I denne tid med 'fake news' og 'post-truth' (post-sandhed, red.) blomstrer og trives konspirationsteorierne.
Mere end nogensinde før er det derfor afgørende, at vi finder svar på spørgsmålene.
Denne artikel kan læses på engelsk på ScienceNordic her. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
