Derfor skal du passe på, når du ser en 'almindelig' dansker i nyhederne
Almindelige danskere er 'cases' i medierne. Men cases kan skævvride vores politiske holdninger og påvirke vores adfærd og opfattelse af nyheder, viser vores forskning, skriver tre forskere i denne artikel.

Case-historier med 'almindelige' mennesker har en enorm inflydelse på vores opfattelse af nyheder, da det ligger dybt i menneskets psykologi, at det konkrete menneskelige eksempel påvirker os mere end den abstrakte statistik. (Foto: Shutterstock)

Case-historier med 'almindelige' mennesker har en enorm inflydelse på vores opfattelse af nyheder, da det ligger dybt i menneskets psykologi, at det konkrete menneskelige eksempel påvirker os mere end den abstrakte statistik. (Foto: Shutterstock)

Der er næppe en udgave af TV Avisen på DR1 eller Nyhederne på TV 2 uden cases. I aviserne og online nyheder ser vi også cases i hobetal.

Casen er typisk en 'almindelig' borger, som er taget med i nyhedshistorien for at illustrere, hvordan et bredere problem opleves af dem, der mærker problemet på deres egen krop.

Det kan for eksempel være et barn, en far eller mor, der fortæller om, hvordan han eller hun oplever en forestående skolelukning. Eller det kan være en almindelig borger, som mister noget af sin ydelse ved en ændring af reglerne for kontanthjælp.

Casen sætter på den måde et ansigt på et problem og gør det mere konkret, end når journalisten præsenterer problemet ved hjælp af eksempelvis ekspertkilder eller statistik.

Mere fængende, men mindre information

Tidligere forskning har set nærmere på, hvorfor journalister bruger cases som kilder i nyhederne. Her peger journalisterne særligt på to grunde.

For det første har de en idé om, at nyhedsbrugerne vil opleve, at nyhedshistorien om et mere generelt og abstrakt problem bliver nemmere at forstå og dermed mere informativ, hvis der bliver sat et ansigt på den gruppe, som oplever problemet.

For det andet har de en idé om, at den mere levende og konkrete historie gør nyhedshistorien mere fængende og appetitlig for nyhedsforbrugerne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

I et eksperimentelt studie har vi derfor set nærmere på disse argumenter. Konkret undersøgte vi, om nyhedsjournalistik med almindelige borgere som cases opleves som mere informativ og fængende.

Det overordnede svar er, at journalistik med cases opleves som mere fængende, men at der faktisk er en tendens til, at denne type journalistik opleves som mindre informativ. Men effekterne afhænger også af, hvilke typer af cases der optræder.

Sympatiske borgere er afgørende

Konkret har vi undersøgt, hvad der sker, når nyhedsjournalistikken præsenterer almindelige borgere, som det er nemt at have sympati for, hvilket vi har defineret som borgere, der uforskyldt har brug for hjælp fra det offentlige, og som forsøger at ændre deres situation (modsat folk, der – i hvert fald delvist – er skyld i, at de har brug for hjælp, og som ikke gør noget for at komme til at klare sig selv).

Hvis casen er en almindelig borger, som det er nemmere at have sympati for, så opleves journalistikken som mere fængende.

Hvis casen derimod er en person, det er svært at have stor sympati for, oplever nyhedsbrugere journalistikken som mindre informativ.

Det tyder på, at gevinsten ved at have cases med i en nyhedshistorie er mindre åbenlys, end journalisterne umiddelbart antager.

Der kan være en gevinst ved at have cases i nyhedshistorier, men der skal ikke meget til, før journalistikken med almindelige borgere som kilder bliver opfattet som dårligere end journalistik uden almindelige borgere som cases.

Cases får os til at fejlvurdere problemer

Almindelige borgere som cases påvirker dog ikke kun vores oplevelse af selve journalistikken. Vores eksperimentelle studier viser nemlig også, at cases kan påvirke vores politiske holdninger.

Når et politisk forslag præsenteres, og forslagets konsekvenser for en gruppe illustreres via en case, som vi har nemt ved at have sympati med, går vi så at sige i borgerens retning og udviser større modstand mod forslaget.

Omvendt bliver modstanden mod forslaget mindre, når casen er en borger, som det er sværere at have sympati med.

Holdningen til de politiske tiltag i forhold til en hel gruppe borgere bliver altså påvirket af, hvilken person der bliver brugt som eksempel på den gruppe.

Disse resultater ligger fint i tråd med tidligere forskning på området. Denne forskning viser overordnet, at vi har svært ved at abstrahere fra det konkrete, menneskelige eksempel, vi ser i nyhederne.

Forsimplet sagt: Når vi får at vide, at der er kommet en virus til Danmark, som ikke er særlig farlig, men vi samtidig bliver konfronteret med et eksempel på en borger, der er hårdt ramt af denne nye virus, vil vi ende med markant at overvurdere risikoen ved denne nye virus.

Det konkrete, menneskelige eksempel påvirker vores vurderinger mere end den generelle – og mere retvisende – statistik. Og derfor ender vi med at fejlvurdere omfanget af problemet.

Cases påvirker endda måske vores adfærd

Cases i nyhedsjournalistikken skævvrider ikke bare vores holdninger – de påvirker formentlig også vores adfærd.

Vi har gennemført et andet eksperiment omkring skolelukninger, hvor det viser sig, at man er mere villig til at engagere sig politisk i for eksempel underskriftsindsamlinger eller demonstrationer, hvis man ser en nyhedshistorie om emnet med almindelige borgere som cases - i vores tilfælde en mor og hendes søn, som blev ramt af en skolelukning.

En nærmere analyse af resultaterne viser dog, at en sådan effekt ikke er generel: Det er især de nyhedsbrugere, der selv har børn, der bliver mere politisk engagerede – mens resultaterne viser det modsatte for dem, der ikke har børn.

Disse nyhedsbrugere bliver faktisk mindre motiverede af at se en nyhedshistorien med moren og hendes søn.

Den afgørende faktor synes at være, at man føler mere empati med dem, man ligner, end dem, man ikke ligner, og derfor ønsker at hjælpe dem i højere eller mindre grad.

Med andre ord synes det at gøre en forskel, hvorvidt man selv har noget til fælles med dem, der optræder i nyhederne.

Hvad journalisterne kan lære af forskningen

For journalisterne sender forskningen en advarsel om, at de skal tænke sig om, når de bruger cases til at illustrere bredere problemer og udfordringer.

Godt nok kan inddragelse af cases betyde, at (nogle) nyhedsbrugere opfatter nyhedshistorierne som mere fængende og engagerende, men samtidig er der også negative effekter forbundet med at bruge almindelige borgere som cases.

Der er eksempelvis risiko for, at nyhedsbrugerne føler sig dårligere informeret, at deres oplevelse af omfanget af samfundsproblemer bliver skævvredet, og at deres holdninger og adfærd påvirkes af, hvilken case der er valgt.

Disse effekter ser generelt ud til at blive forstærket, når journalisterne vælger ekstreme cases.

Hvad almindelige nyhedsbrugere kan lære af forskningen

For almindelige nyhedsbrugere er konklusionen, at de ikke skal lade sig rive med, når de ser deres 'almindelige' nabo som case i nyhederne.

Det kan godt være, at naboen er en flink og rar person – men repræsentativ for hele landet er han eller hun ikke.

Derfor bør man vurdere et problem på baggrund af de øvrige oplysninger og dokumentation, der gives i nyhedshistorien, så man vurderer problemers og udfordringernes omfang mere korrekt.

Eneste problem ved den løsning?

Det ligger dybt i menneskets psykologi, at det konkrete menneskelige eksempel påvirker os mere end den abstrakte statistik.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.