Fyldte indkøbsvogne, tomme varehylder og hamstrende danskere.
Adskillige radioindslag, tv-nyheder, avisartikler og opslag på sociale medier foregår i disse dage i supermarkeder.
Men mediernes rapporter om hamstring kan være med til at opildne folk til storindkøb, mener flere forskere.
»Når medierne stiller sig ned i et supermarked og taler med folk, som hverken er rolige eller fattede, så bidrager det til en chokstemning. Det får folk til at handle instinktivt frem for at lytte til alle de fornuftige argumenter for ikke at hamstre,« fortæller Helle Spindler, som er lektor og forsker i krisepsykologi ved Aarhus Universitet.
Helle Spindler får opbakning af professor Michael Bang Petersen, som mener, at medierne bærer et stort ansvar for storshoppernes adfærd.
»Medierne har en enorm betydning. Når vi ser det ene billede efter det andet af folk med fyldte indkøbsvogne, er det med til at skabe en stemning, hvor folk tænker; jeg må hellere se at komme ud at handle, før det er for sent,« siger Michael Bang Petersen, som forsker i politisk psykologi ved Aarhus Universitet.
»Men det uheldige er, at hamstring medfører lige netop den adfærd, som vi skal undgå i forhold til smittespredning. Det er virkelig uhensigtsmæssigt.«
Udskamning i medierne får folk til at handle hensigtsmæssigt
Professor i journalistik og statskundskab, Erik Albæk, påpeger imidlertid, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige, at mediernes dækning fra supermarkeder medfører mere hamstring.
»Det er muligt, at mediernes dækning medvirker til hamstring. Men det er også muligt, at det har den modsatte effekt og gør folk opmærksomme på, at hamstring er dumt og uansvarligt,« siger Erik Albæk, som er professor ved Institut for Statskundskab og Center for Journalist ved Syddansk Universitet.
Han »hælder i virkeligheden mest til at tro,« at mediernes dækning har fået folk til at handle mere hensigtsmæssigt ved at udstille folk med fyldte indkøbskurve og varevogne.
»Min oplevelse er, at folk, som hamstrer, bliver udstillet og udskammet i medierne, og det vil de fleste nok helst være fri for. Opfattelsen af, at det er dumt at hamstre, breder sig jo også blandt venner og bekendte, hvor man heller ikke ønsker at være en paria,« siger Erik Albæk.
Udskamning af folk, som hamstrede – både fra mediernes og myndighedernes side – var blandt andet med til at standse en hamstringsbølge, som ramte Danmark ved udbruddet af Anden Verdenskrig i september 1939, fortæller historiker Claus Bundgård Christensen.
Det kan du læse mere om i denne artikel på Videnskab.dk: Historiker: Corona-hamstring minder om situationen ved udbruddet af 2. Verdenskrig.
Fornuften ryger, når krisen råder
I de seneste dage har både myndigheder og supermarkeder i klare vendinger redegjort for, at der er varer nok, så længe folk lader være med at købe mere ind end normalt.
Det burde umiddelbart være en nem besked at følge, men hvorfor handler nogle mennesker alligevel imod de fornuftige argumenter?
Forskning viser, at det blandt andet hænger sammen med, at vi har svært ved at tage de fornuftige argumenter til os, når vi befinder os i en ukendt og usikker situation, forklarer Helle Spindler.
»Beskeden om, at Danmark lukker ned, kan være dybt chokerende – ikke et traume eller en krise i diagnostisk forstand, men noget, der fuldstændig vender op og ned på vores verdensforståelse. Man føler, at verden er af lave, og man kan slet ikke forstå eller genkende det, der sker,« siger Helle Spindler.
Vi har fokus på de nærmeste, når krisen kradser
I en sådan verden-er-af-lave-situation igangsætter vi ifølge Helle Spindler »en instinktiv overlevelsesstrategi,« som kan være svær at overtrumfe med de mange rationelle begrundelser for at lade være med at hamstre.
»Når vi er i en ophidset tilstand, er vi dårlige til at tage informationer ind. Vi indsnævrer vores fokus på de ting, som umiddelbart virker vigtigst. Og for nogle er det fokus altså rettet mod at beskytte sig selv og skaffe mad til sig selv og familien. Man har ikke blik for rationelle argumenter, såsom at man måske udsætter familien for større fare ved at stille sig i kø i supermarkedet,« fortæller Helle Spindler.
Michael Bang Petersen forklarer, at hamstringen i virkeligheden er udtryk for et klassisk dilemma mellem at agere ud fra, hvad der er bedst for os selv og bedst for samfundet. Problemet ved at handle ud fra, hvad der er bedst for samfundet, kan være, at man ikke stoler på, at andre udviser samme samfundssind - og derfor hamstrer vi måske alligevel, selvom vi godt kan se de rationelle argumenter for at lade være, forklarer Michael Bang Petersen.
»Dilemmaet mellem at handle ud fra egne interesser eller fællesskabets bedste er meget velbeskrevet. Inden for spilteori er det klassiske eksempel kendt som ‘Fangernes dilemma’,« siger Michael Bang Petersen.
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Derfor fyrer mediernes dækning af epidemier ofte op under frygt og panik
Fangernes dilemma: Derfor handler vi ikke altid rationelt
Fangernes dilemma blev første gang fremsat i 1950 af to amerikanske matematikere og spilteoretikere.
Det går ud på, at to fanger sidder fængslet i hver deres lokale uden at have kontakt til hinanden. Politiet har ikke nok beviser til at fælde dem for deres grove forbrydelse, men de kan fælde dem begge for en mindre forseelse.
De to mistænkte fanger får følgende valg: De kan vælge at forråde den anden eller holde mund.
Hvis begge holder mund, får de hver et halvt års fængsel - en relativt mild straf.
Hvis den ene forråder den anden, og den anden holder mund, slipper forræderen fri, og den anden får ti års fængsel. Hvis begge forråder den anden, får de hver fem års fængsel.
»Det er et klassisk eksempel, som illustrerer, hvorfor nogle mennesker ikke altid handler efter fællesskabets bedste, selvom der er rationelle argumenter for at gøre det. Tilliden til andre er et meget vigtigt element,« fortæller Michael Bang Petersen.
Hamstringen vil ebbe ud
Forskningen tyder – heldigvis - på, at der er en overvægt af mennesker, som i situationer à la fangernes dilemma, vil have tendens til at samarbejde.
Både Michael Bang Petersen og Helle Spindler er da også overbeviste om, at hamstringsbølgen vil være hurtigt overstået. Helle Spindler påpeger, at masser af studier viser, at vores reaktion på frygt typisk udslukkes, når forventningen om fare ikke bekræftes. Begge forskere mener dermed, at hamstringen er en overreaktion, som vil ebbe ud i løbet af få dage.
»Jeg er ret overbevist om, at hamstringen, som vi har oplevet i disse dage, meget hurtigt vil slutte,« siger Michael Bang Petersen og henviser blandt andet til sin egen forskning i overreaktioner oven på terrorangreb.
Lektor Helle Spindler tilføjer, at vi i øjeblikket er i højeste alarmberedskab, fordi situationen er ny for os. Derfor er det vigtigt, at alle - inklusiv medier - hjælper hinanden med at kommunikere roligt og hensigtsmæssigt om situationen for at undgå at sprede unødig panik eller overreaktioner såsom hamstring.
»Lige nu har vi alle nerverne siddende uden på tøjet, og der skal ikke så meget til for at skabe panik og frygt. Derfor er det vigtigt, at vi alle - også medierne - hjælper hinanden med at tale roligt og rationelt om tingene,« siger Helle Spindler:
»Vi skal ikke tale alvoren ned. Men vi skal kommunikere roligt og hjælpe hinanden til at træde et skridt tilbage, trække vejret og tænke objektivt, før vi handler uhensigtsmæssigt.«
Følg med i Videnskab.dk's dybdegående dækning af coronavirus på temasiden COVID-19.
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
